Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydaustralien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flade Bugter, som den store australske Bugt
mod V. og Sacepede Bugten mod Ø., dels
dybere Indskæringer. Ved den østlige Del af den
australske Bugt ledsages Kysten af Smaaøer og
Skær, bag hvilke der ligger adskillige smaa
Bugter, som dog p. Gr. a. Oplandets
Regnfattigdom og Ufrugtbarhed er uden Værdi som
Ankerpladser. Den største Indskæring er
Spencer Bay mellem Eyre Peninsula og Yorke
Peninsula. Ø. f. sidstnævnte skærer Saint Vincent
Gulf sig ind bag den store Ø Kangaroo Island.
Derpaa følger Murray Rivers Æstuarium, S. f.
hvilket der strækker sig en lang, lige Klitkyst
uden Havne. Den sydøstlige Del af Landet
omkring Murray Rivers nedre Løb er et lavt
fladt Sletteland, fattigt paa Vand og bevokset
med stedsegrønt Krat. V. f. disse Sletter hæver
sig Mount Lofty Range og dens nordlige
Fortsættelse Flinders Range som et Antal
Bjergrygge fra S. mod N., indbyrdes adskilt ved
lavere liggende Strækninger med Slette- eller
Bakkeland. Dette Bjergland, hvis højeste Punkt
er Freeling Heights (951 m), er væsentlig
opbygget af kambriske Bjergarter, som ved
Forskydninger langs Brudlinier er bragt op i
betydelig Højde. V. f. Bjerglandet strækker sig
ligeledes fra S. mod N. en dyb Gravsænkning,
Great Rift Valley, i Forlængelse af Spencer
Bay. I denne Dal ligger Saltsøen Lake Torrens
(30 m over Havfladen), og det er muligt, at
den nordlige liggende Saltsump, Lake Eyre (12
m lavere end Havets Niveau) endnu hører til
det samme Sænkningsomraade. Landet N. og
Ø. f. Lake Eyre er tørt og fuldt af Saltsumpe.
Vandløbene fører kun Vand efter Regnskyl,
ellers er de opløst i en Række Vandpytter. Af
saadanne Regnbække udmunder de to største:
Cooper Creek og Eyre Creek i Lake Eyre.
Landet V. f. Great Riff Valley hører til det
vestaustralske Plateau, overvejende opbygget af
ældgamle Bjergarter, hvis Flager ved
Forskydninger langs Brudlinier er bragt i forskellig
Højde. Den største Del af Landet ligger i en
Højde af 200—500 m, medens enkelte
højereliggende Flager rager op som Bjergdrag, der
er af Bet. ved at have noget mere Nedbør end
de lavere Sletter. Ved Nordgrænsen ligger
saaledes Musgrave Range med Mount Woodroffe
(1594 m), lidt sydligere Everard Range (917 m)
og længst mod S. Gawler Range med Mount
Nonning (610 m). Fra disse Bjergrygge løber
Regnbække ned og taber sig i Saltsumpene, af
hvilke Lake Gairdner (112 m o. H.) N. f.
Gawler Range er den største. Klimaet er subtropisk
og i den største Del af Landet kontinentalt og
yderlig regnfattigt. En Undtagelse danner
Landet omkr. Spencer Gulf og i Bjergene Ø. f.
denne, idet disse Egne har temmelig rigelig
Regn i Vinterhalvaaret. Som Eksempel skal
anføres Middeltemperatur for koldest og
varmest Maaned i Adelaide ved Kysten: 10,9° og
23,4° (Middelekstremer: 1,7° og 42,7°). Nedbør
51,5 cm. Langs Kysten bliver Nedbøren
ringere og ringere mod V. og er saaledes i Eucla
ved Statens Vestgrænse kun 25,8 cm aarlig.
Her har koldest og varmest Maaned 12,1° og
21,1° i Middel (Middelekstremer: 0,4° og 44,9°).
I Landets Indre er Nedbøren meget ringe og
bliver mod N. meget uregelmæssig, men ikke
knyttet til nogen bestemt Aarstid. I Strangway
Springs har Juli 12,8° i Middeltemperatur,
Januar 29,0° (Middelekstremer: 1,9° og 44,8°).
Aarets gennemsnitlige Nedbør er 12,1 cm.
Vinteren i S. bringer altsaa kun i særlig kolde
Aar let Nattefrost, men Sommeren kan
lejlighedsvis bringe meget høje Temp. selv ved
Kysten. Den stærke Hede taales dog godt af
Befolkningen trods dennes nordeuropæiske
Afstamning, idet Luftens store Tørhed gør Heden
mindre generende. I den sydøstlige Del af
Landet er milevide Strækninger med en
Vinternedbør paa 25—50 cm bevoksede med
Mallee Scrub, hvorved Australierne forstaar Krat
af smaa Eucalyptus Arter med stive,
blaagrønne Blade. Hertil slutter sig en Del andre
Buske, navnlig Arter af Melaleuca og Casuarina
samt Proteaceer. Hist og her rager et lille Træ
op over de 1—3 m høje Buske. Disse Krat
svarer i Udseende og Livsbetingelser ganske til
Middelhavslandenes Makier. De er ubrugelige
til Faareavl, men hvor de findes, kan Hvede
dyrkes uden Vanding, i de ringere Egne dog
kun med Anvendelse af den moderne Dry
Farming Metode (se Steppe). Hvor Nedbøren
er større, saaledes som i og ved Foden af
Mount Lofty Range og Flinders Range, afløses
Krattet af Skov ell. Savanne. I Mount Lofty
Range findes saaledes Skove af høje
Eucalyptus Arter med Undervegetation af Makibuske.
I den nordlige Del af Bjerglandet er Savanne
hyppigere. Skov- og Savannelandet er
udmærket til Hvedeavl. Den store regnfattige Del af
Landet er Busksteppe (Mulga Scrub) med
spredte Smaabuske, hvoriblandt særlig Arter af
Acacia spiller en stor Rolle. Paa saltsvanger
Jord er buskformede Salturter (Salt Bush)
overvejende. Da de tykbladede Salturter gerne
ædes af Faarene, er denne Steppeform af
Værdi for Kvægavlen. Den er særlig udbredt Ø.
for Flinders Range. Hvor der er Sandflugt,
vokser den saakaldte Spinifex, som man i
Australien kalder forsk. Klitgræsser, navnlig
Arter af Triodia. Statens Areal er 985000 km2
med (1921) 495336 Indb., hvoriblandt Mændene
er i ringe Overtal. 1923 fødtes 11692 Børn,
Dødsfaldenes Antal var 4961. Befolkningen
koncentrerer sig i den forholdsvis regnrige Egn
Ø. f. Spencer Gulf. Den øvrige Del af Landet er
yderst tyndt befolket. Urbefolkningen er stærkt
reduceret i Tal. Under europ. Paavirkning er
1600 Individer, men i det Indre af Landet,
hvortil den europ. Civilisation ikke er trængt
frem, findes flere. I kirkelig Henseende hører
165968 af Indbyggerne til den eng. Kirke, 67030
er kat., 122634 Methodister, 24606 Lutheranere,
23033 Baptister, 24659 Presbyterianer, 15289
Kongregationalister. Der findes et Univ. i
Adelaide med 6 Fakulteter, forsk. Fagskoler, højere
Skoler og 1015 Folkeskoler. Staten styres
under Commonwealth of Australia af en af
Kronen udnævnt Guvernør og et Eksekutivraad
paa 6 ansvarlige Ministre og Overdommeren i
Højesteret. Parlamentet bestaar af to Kamre.
Første Kammer, Legislative Counsil, har 20
Medlemmer, hvoraf Halvdelen gaar af hvert
tredie Aar og erstattes af Medlemmer valgt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
