- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner - Sydprøven - Sydpunkt - Sydra - Sydre - Sydshetland - Sydslavien - Sydslesvig - Sydstaterne - Sydsvenska Dagbladet - sydsvensk Træ - Sydvaranger Aktieselskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Polarvärlden och dess Grannländer« [Sthlm 1909];
Samme, »Nord- und Südpolarländer«
[Encyklopädie der Erdkunde«, Leipzig und Wien 1926];
af Litteratur over nyere Rejser skal anføres:
Carsten E. Borchgrevink, »Nærmest
Sydpolen Aaret 1900« [Kbhvn og Oslo 1903];
Otto Nordenskjöld, J. Gunnar
Andersson
, C. A. Larsen og S.
Schottsberg
, »Antactic« [Sthlm 1904]; Erich v.
Drygalski
, »Zum Kontinent des eisigen
Süden« [Berlin 1904]; Ernest H.
Shackleton
, »Antarktis Hjärta, Berättelsen om den
engelska Sydpolsexpeditionen 1907—1909« [Sthlm
1910, 2 Bd]; Roald Amundsen, »Sydpolen.
Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910—1912«
[Kbhvn 1912]; »Scott’s sidste Rejse« [Kbhvn
1914]; Tryggve Gran, »Hvor Sydlyset
flammer. Lejr- og Expeditionsliv paa Antarktis«
[Dagbogsoptegnelser fra Scott’s Ekspedition,
Oslo 1915]; Aage Krarup Nielsen, »En
Hvalfangerfærd gennem Troperne til
Sydishavet« [Kbhvn 1921]).
D. B.

Sydprøven, Grønland, Handelsplads under
Julianehaab, ligger paa den yderste Pynt paa
Vestsiden af Fjorden Agdluitsok (ɔ: Stedet,
der mangler Sælens Aandehuller), 55 km S. f.
Julianehaab; 60° 28′ n. Br. S.’s grønlandske
Navn er Agdluitsup på (ɔ: Agdluitsoks
Munding). I et Dalstrøg umiddelbart N. f. Udstedet
ligger Fiskeristationen Karsorsat. Der er et
rigt Fiskeri i Fjorden, særlig af Hellefisk. Ved
S. bor s. 240 Indfødte, Udligger, Fiskemester
(dansk), Kateket og Bødker. Der er et Kapel
og en lille Havn. Til S.’s Kommune hører
Lichtenau og flere Bopladser; den havde c. 675
Indbyggere 1923, og er den største i Grønland.
Kommunen hører til 3. Landraadskreds,
Lichtenau Præstegæld og er underlagt den
blandede Domstol i Nanortalik Retsdistrikt. — Paa
S.’s sydlige Havnepynt er rejst et
Mindesmærke for Hansêrak (Johannes Hansen), der var
den grønlandske Styrer paa
Konebaads-Ekspeditionen til Angmagsalik 1884—85 og i en
lang Aarrække virkede ved S. som Kateket.
G. F. H.

Sydpunkt, se Himmel.

Sydra, se Syrter.

Sydre (oldn. Suðri, ɔ: »den sydlige«), en af
de 4 Dværge, som efter nordisk Gudetro bærer
Himmelhvælvingen.
(A. M. D.). G. K-n.

Sydshetland [-’sjæt-], South Shetland,
Øgruppe N. f. Vestantarktis, mellem 61° og
63° 20′ s. Br. og 54° og 63° v. L., bestaar af
12 større Øer foruden talrige Smaaøer og
Klippeskær. Øgruppen er ved
Bransfield-Strædet skilt fra det antarktiske Fastland. De større
Øer er Smith Island, Livingston Island og King
George Island samt de noget fjernere liggende
Elephant Island og Clarence Island. Øerne er
bjergfulde og er væsentlig opbyggede af foldede
Sedimenter. Det højeste Punkt er Foster
Mountain (2012 m) paa Smith Island. Særlig kendt
er Deception Island (549 m) med sin
kredsformede Kraterhavn. Det høje Terrain er overalt
dækket med Gletschere, der træder skarpt
frem mod de mørke Klipper. Nogle af S.-Øerne
iagttoges allerede 1599 af Dirck Gerritsz, men
de første, der gav en nøjere Beskrivelse, var
W. Smith 1819 og Bransfield 1820. England gør
Fordring paa den ubeboede Øgruppe, der er
stillet under Kolonien Falkland Islands.
(H. P. S.) M. V.

Sydslavien, se Serbien.

Sydslesvig, se Schleswig-Holstein
og Sønderjylland.

Sydstaterne kaldes de sydøstlige Stater i
U. S. A., Syd f. Delaware Bay og Floden Ohio.
I alt er der 16 S., nemlig Delaware,
Maryland, Virginia, West Virginia, North og South
Carolina, Georgia, Florida, Kentucky, Tennesee,
Alabama, Mississippi, Arkansas, Louisiana,
Oklahoma, Texas. 1861 brød 7 S., nemlig South
Carolina, Georgia, Florida, Mississippi,
Alabama, Louisiana og Texas ud af den
nordamerikanske Union og dannede en særlig
Konføderation, hvortil endnu 4 S. sluttede sig,
nemlig Virginia, North Carolina, Tennesee og
Arkansas (se Bd XVII, S. 1072 o. f.).
G. Ht.

Sydsvenska Dagbladet [’sy.dsvænska-’da.g-
bla.dət], daglig Morgenavis i Malmö. I det
politisk bevægede Foraar 1848 grundlagde
daværende Docent ved Lunds Univ. B. A.
Cronholm Bladet »Snällposten«, som snart vandt
en betydelig Udbredelse p. Gr. a. sin
omhyggeligt ledede udenrigske Afdeling og sine gode
Forbindelser. Cronholm delte de konservative
Anskuelser hos de toneangivende bl. Skånes
højadelige, akademiske og borgerlige Kredse,
men var ingen Polemiker. Han var imidlertid
en af de faa Bladudgivere, der arbejdede imod
Repræsentationsreformen, og senere stillede
han sig ogsaa i Opposition til den øvrige
Presse ved at støtte det opblomstrende
Landmannaparti. Da Trangen til et Dagblad i 1860’erne
blev følelig, startedes af lundensiske
Akademikere med daværende Lektor Karl Herslow
i Spidsen Foraaret 1870 et Selskab til Udgivelse
af S. D. Ogsaa dette Foretagende
begunstigedes af de politiske Konjunkturer; 3 Maaneder
efter Starten udbrød den fr.-tyske Krig; Bladet
kunde nu udnytte Byen Malmös Nærhed til
Kontinentet og bringe et hurtigt
Nyhedsmateriale. Konkurrencen mellem de to
Malmö-Blade blev imidlertid ikke langvarig; efter
Cronholm’s Død indkøbtes »Snällposten« af S.
D., og fra og med 1872 begyndte S. D.
Snällposten at udkomme. Under Herslow’s dygtige
Ledelse arbejdede Bladet sig frem til en
fremragende Plads og blev den sydsvenske
dannede Middelstands Hovedorgan, en Plads, som
det ogsaa under senere Redaktører, K. A. Härj
og fra og med 1923 E. Stomberg, har forstaaet
at bevare. Bladet, som paa Herslow’s Tid
repræsenterede et moderat-liberalt Standpunkt,
er efterhaanden gledet mere til højre. Det
udgaar f. T. (1926) i et Oplag, varierende
mellem 28000 og 30000 Eksemplarer.
G. C.

sydsvensk Træ, se svensk Fyr.

Sydvaranger Aktieselskab er Norges
største Grubeforetagende, stiftet 12. Jan. 1906 til
Overtagelse af de dengang Grosserer Chr.
Anker (s. d.) tilhørende Rettigheder i de
udstrakte Jernmalmfelter paa
Sydvarangerhalvøen samt af den af ham med den norske
Stat som Grundejer afsluttede Overenskomst om
samtlige disse Rettigheders Udnyttelse. Staten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free