Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sygekasser - Sygelighedsstatistik - Syge- og Begravelseskasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlemmerne, er 1) fri Lægehjælp og
Sygehusbehandling til Medlemmerne og deres
hjemmeværende Børn under 15 Aar samt Barselhjælp
og 2) en daglig Pengehjælp, der ikke maa
øverstige 4/5 af den gennemsnitlige Dagløn ell.
det enkelte Medlems gennemsnitlige
Arbejdsfortjeneste og dernæst ikke være over 6 Kr. og
ikke under 40 Øre. Kassen kan dog ogsaa yde
andet, t. Eks. Tandpleje, Hjemmesygepleje og
Medicin, for sidstnævnte dog ikke ud over 3/4
af Udgifterne. Pengehjælpen skal strække sig
ever mindst 26 Uger i 12 paa hinanden flg.
Maaneder. For Sygdomme, der kun varer i 3 Dage,
gives ingen Pengehjælp.
Statshjælpen bestaar i et Pengetilskud til de
enkelte S. udgørende 3 Kr. pr. ubemidlet,
nydende Medlem + 1/4 af Kassens Sygehjælp.
Desuden tilstaas der de anerkendte S.
betydelige Lempelser ved Indlæggelse af Medlemmer
og hjemmeværende Børn paa Statens og
Kommunernes Sygehuse, offentlige
Sindssygeanstalter m. m. Endvidere skal Kommunerne yde
visse Frikørsler.
S. besidder en Repræsentation i
Sygekassenævnet til Drøftelse af Spørgsmaal vedrørende
Sygekasseinstitutionen. Nævnets Formand er
Sygekasseinspektøren. S. har amtsvis
sluttet sig sammen og har desuden en
Organisation for hele Landet i de danske S.’s
samvirkende Centralforening. Siden den første
Sygekasselov traadte i Kraft, har S.
gennemgaaet en rivende Udvikling. Fra 1893 til 1924
er Antallet af S. for hele Landet vokset fra
457 til 1646 og af ubemidlede Medlemmer fra
115861 til 1417248 (deraf 676410 Mænd og 740838
Kvinder), Kassernes Indtægter fra c. 830000 til
c. 42191000 Kr. (derunder over 12 Mill. Kr.
Statstilskud), Udgifterne fra c. 963000 til c.
36256000, Formuen fra c. 605000 til c. 35423000
Kr. S. findes nu i alle Byer og næsten alle
Landkommuner, fraset enkelte Smaaøer. S.’s
Medlemstal udgjorde i Befolkningen over 15
Aar rigelig 60 % og er størst i Jyllands
Landdistrikter. Skønt vor Sygeforsikring beror paa
frivillig Tilslutning, hører Danmark paa dette
Omraade til de mest fremskredne Nationer.
S.’s Virksomhed er ved Lov af 6. Maj 1921
udvidet til ogsaa at omfatte Invalideforsikring.
Herefter er ethvert nydende Medlem af en
anerkendt Sygekasse, som har Indfødsret og
er bosiddende her i Riget, indtil det 62. Aar
forsikret mod Invaliditet. Iflg. Lov af 29.
Marts 1924 kan Personer, hvis Erhvervsevne
ved Optagelsen i S. vedvarende er saaledes
forringet, at de maa anses som uskikkede til at
paatage sig lønnet Arbejde af Bet. ell. ved
selvstændigt Erhverv bidrage væsentlig til
deres Underhold, ikke invalideforsikres. Ved
Invaliditet i Lovens Forstand forstaas
Erhvervsevnens Nedsættelse til 1/3 ell. derunder.
Hjælpen bestaar i en fast aarlig Understøttelse
paa 800 Kr. samt i visse Tilfælde
Helbredelsesmidler. Invaliderenten udredes af
Invalideforsikringsfonden, hvis Forretningsfører er
Sygekasseinspektøren. Midlerne tilvejebringes ved
Bidrag fra de Forsikrede og fra samtlige efter
Ulykkesforsikringslovgivningen
forsikringspligtige Arbejdsgivere samt ved Tilskud fra Staten
og Kommunerne. Afgørelsen af, om Invaliditet
foreligger, træffes af Invalideforsikringsretten,
der har en Præsident og 5 Medlemmer. Om
Syge- og Begravelseskasser (s. d.).
C. T.
Sygelighedsstatistik
(Sanitetsstatistik). Omtr. fra 1830 begyndte man i
Medicinen at lægge Vægt paa statistiske
Undersøgelser navnlig paa Initiativ af Louis, der
anbefalede den numeriske Metode som den eneste
sikre i Terapiens Tjeneste. Siden da er
Statistikken brugt meget i Medicinen og har ydet
meget væsentlige Tjenester, men den er ogsaa
bleven misbrugt i allerhøjeste Grad, dels paa
Grund af at Materialet, der skal benyttes, kun
med stor Forsigtighed lader sig anvende, dels
fordi den ofte er anvendt af Læger uden
Kundskab til ell. Forstaaelse af Statistikkens Metode
ell. af Statistikere uden Kendskab til Medicin. —
I den offentlige Hygiejnes Tjeneste er S. af
meget stor Bet., Indsamling af Oplysninger fra
en Bys ell. et Lands enkelte Distrikter og
særlig om smitsomme Sygdomme er af største
Vigtighed for Forebyggelse og Bekæmpelse af
dem, og det er nu alm. anerkendt, at saadanne
Oplysninger bør indhentes fra Lægerne. I
Danmark er en alm. Anmeldelse af
Sygdomme paa ensartede Lister fra samtlige
Læger allerede indført 1861, medens man i mange
Lande endnu ikke er naaet saa vidt. Det
paaligger Lægerne i Danmark dels straks, naar de
faar et Tilfælde af visse epidemiske Sygdomme
under Behandling, at indsende Meddelelse
derom til Embedslægen paa dertil indrettede
Brevblanketter, dels ugentlig at indsende Beretning
paa et dertil givet Skema om Sygdomstilfælde
i den forløbne Uge, dels endelig aarlig at
indsende en Beretning om Sygdoms- og
Sundhedsforholdene i den Del af Landet, hvor de
praktiserer. Dette Materiale bearbejdes dels af
Embedslægerne, dels af Sundhedsstyrelsen, som
bl. a. aarlig udgiver en Medicinalberetning for
Kongeriget Danmark. Lgn. Regler gælder i
Norge, hvor der siden 1853 er udgivet en
officiel aarlig Medicinalstatistik. — I Kampen
mod enkelte Sygdomme, f. Eks. Tuberkulosen,
har man ogsaa indført Blanketanmeldelser, ved
hvis statistiske Behandling man kan skaffe sig
et Materiale af stor Værdi for Bekæmpelsen af
Sygdommen. — Medicinalstatistikken omfatter
desuden mange andre Ting f. Eks.
Fødselsstatistik og Dødelighedsstatistik.
G. N.
Syge- og Begravelseskasser. Meget
hyppigt er der Forbindelse mellem S. o. B. Dette
er ogsaa Tilfældet i Danmark. Af danske
Begravelseskasser, anmeldte for
Sygekasseinspektøren i 1924, fandtes i alt 1357, deraf var 978
forbundne med statsanerkendte Sygekasser, men
efter Lovens Bud med adskilt Kasse- og
Regnskabsvæsen. De ovennævnte 978 Kassers
Medlemstal var 481095, deres Formue c. 9558000
Kr, deres Indbetalinger c. 2413000 Kr og deres
Udbetalinger c. 2032000 Kr. Af de her omtalte
Kasser var 761 med c. 273000 Medlemmer
genforsikrede i »Genforsikringen for
Begravelseskasser i Danmark«. Uden Forbindelse med de
statsanerkendte Sygekasser stod 379
Begravelseskasser med et Medlemstal af 117067. Medens
Medlemstallet i de Begravelseskasser, der var i
Forbindelse med de statsanerkendte Sygekasser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>