Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sykofant - Sykomore - Syl - Sylblad - sylbadet Femling - syldannet - Sylene - Sylfer - Sylfjället - Sylhet - Syllaba - Syllabarium - syllabisk Sang - Syllabus - Syllepsis - Syllogisme - Sylou-Kreutz, Edvard - Sylow, Nicolai Christian Herholdt - Sylow, Peter Ludvig Mejdell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anklagerne rettedes, ofte at betale S. for at
lade Anklagen falde. Endskønt der var strenge
Lovbestemmelser mod S.’s Uvæsen, vedblev
Ondet doglænge at florere.
H. H. R.
Sykomore, d. s. s. Ficus Sycomorus (se
Ficus, S. 939).
Syl, slank Spids af Staal, forsynet med en
Angel, hvormed den stikkes ned i et Træskaft
til et Bryst, som adskiller Angelen fra den egl.
S. S. bruges navnlig af Læderarbejderne til at
stikke Huller med og til at fastholde
Arbejdsstykket til Værkbordet.
(F. W.). D. H. B.
Sylblad (Subularia L.), Slægt af
Korsblomstrede, smaa enaarige Urter med syldannede
Blade i Roset. Blomsterne sidder paa et kort
Skaft; de er smaa og hvide. Skulpen er aflang
ell. oval, bredvægget og med ennervede
Klapper. 2 Arter. Vand-S. (S. aquatica L.) er
2—5 cm høj; den vokser ved Aa- og Søbredder
i Danmark, navnlig Vestjylland, men er meget
sjælden; heller ikke alm. i Norge; blomstrer i
Juli—August.
A. M.
sylbadet Femling, se Sagina.
syldannet (sylformet, bot.), et kort og
hyppigst stift Legeme, som fra Grunden af
gaar jævnt over i en fin Spids.
A. M.
Sylene (Syltoppene), et meget
markeret Fjeldparti med flere smukke Toppe paa indtil
c. 1700 m’s Højde inde ved Grænsen mod
Sverige i Tydalen Herred, Sør-Trøndelag Fylke.
Højeste Top er Storsylen, 1766 m.
(P. N.). M. H.
Sylfer, Elementæraander (s. d.), hvis Bolig
var Luften. De kvindelige Luftaander kaldes
Sylfider.
H. El.
Sylfjället ell. Syltoppen i Jämtland,
1788 m høj. Her omkom i Jan. 1719 en Del af
General C. Armfelt’s Hær af Sult og Kulde, da
den vendte tilbage fra Norge efter Karl XII’s
Død.
M. H-n.
Sylhet (Srihatta), Distrikt i det østlige
Forindien, Prov. Bengalen, ligger ved Foden af
Khasia-Bjergene, 13954 km2 med (1911) 2472671
Indb., Halvdelen Muhammedanere, Resten
Hinduer. Landet er en flad Slette, opfyldt af
Floden Baraks Delta. Om Sommeren staar store
Dele af Sletten under Vand. Der dyrkes Ris
og Te. I Skovene findes mange Elefanter.
Hovedstaden S. ligger ved Deltaarmen Surma
og har 14000 Indb.
M. V.
Syllaba (gr.-lat.), Stavelse.
Syllabarium (nylat.), Abc-Bog.
syllabisk Sang, se Melisme.
Syllabus (opr. gr.), i den kristne lat.
Litteratur Indholdsfortegnelse, Optælling.
Udtrykket er særlig kendt fra Pius IX’s Tid, da det
anvendtes af Paven som Betegnelse for en
Række fra Katolicismen afvigende Lærdomme,
der opregnedes i et Tillæg til den pavelige
Encyklika af 8. Decbr 1864. Se ogsaa Encyklika.
A. Th. J.
Syllepsis (gr.) kaldes i Grammatikken den
Uregelmæssighed, at et Ord, der logisk hører
til to ell. flere i Køn, Tal ell. Person forskellige
Ord, formelt retter sig efter et enkelt af dem,
f. Eks. »uden mit Vidende og Vilje«, »et dejligt
Hovede og Hals«, »en ny Jakke og Bukser«.
(P. K. T.). O. Jsp.
Syllogisme, se Slutning.
Sylou-Kreutz [’sy.lä^u-’kröjts], Edvard, norsk
Pianist, f. i Oslo 7. Maj 1887, begyndte allerede
som Barn at spille Klaver, men Forholdene
medførte, at Studierne maatte afbrydes og først
ved 20 Aars Alderen for Alvor kunde
genoptages. Var i længere Tid Elev af Agathe
Backer-Grøndahl og studerede samtidig Teori hos Iver
Holter og C. Elling. Opholdt sig i Studieøjemed
flere Aar i Berlin og Wien. Særlig Bet. for ham
fik Harold Bauer. Som Pianist gaar S.-K. sine
egne Veje. Han har givet talrige Koncerter og
desuden leveret mange Musikindlæg i Fag- og
Tidsskrifter.
I. H.
Sylow [’sy.lå^u], Nicolai Christian
Herholdt, dansk Betskyndig, f. 11. Aug. 1849 i
Korsør, d. 12. Febr 1913 i Kbhvn. Student 1867,
Cand. jur. 1873, 1875 Kopist i Kbhvn’s Kriminal-
og Politiret, modtog 1876 Universitetets
Guldmedaille for en retshistorisk Afh., udgivet i
omarbejdet og videreført Skikkelse 1878 under
Titelen »Den materielle Bevisteoris
Udviklingshistorie i dansk Ret«, offentliggjorde 1880
»Studier paa Civilprocessens Omraade med særligt
Hensyn til vor forestaaende Procesreform. 1.
Række«, blev s. A. Dr. jur. med Disputatsen:
»Dommens materielle Retskraft. Undersøgelse
fra Civilprocessens Omraade«, konkurrerede
forgæves om det ved A. Aagesen’s Død 1879
ledigblevne jur. Professorat og udgav i den
Anledning Afh. »Handlinger paa fremmed
Formueretsomraade efter rom. og dansk Ret«
(1880). 1884 blev S. Assessor i Kbhvn’s
Kriminal- og Politiret, 1887 Borgmester og Byfoged
i Korsør, 1898 Birkedommer i Frederiksberg og
Formand for Frederiksberg
Kommunalbestyrelse, 1911 Medlem af Landstinget. 1885—96
virkede S. med stor Energi som
Kommissionsdommer, specielt i Brandstiftelsessager.
Fz. D.
Sylow [’sy.lå^u], Peter Ludvig Mejdell,
norsk Matematiker, f. i Oslo 12. Decbr 1832, d.
smst. 7. Septbr 1918, blev Student 1850 og
Realkankidat 1856. I hele 40 Aar, fra 1858 til 1898,
beklædte han
den beskedne
Stilling som
Overlærer i
Matematik og
Naturfag ved
Fredrikshalds
Latinskole;
først i det
sidstnævnte
Aar udnævntes
han, 66 Aar
gammel, til
ekstraordinær
Professor i
Matematik ved
Oslo Universitet.
S.’s sjældne
Evner røbede sig
straks ved hans
Komme til Universitetet, hvortil han allerede
fra Skolen medbragte Kundskaber langt uden
for den elementære Matematik. 1853 vandt han
Kronprinsens Guldmedaille for et Emne fra
Gnomonikken. Hans Studieaar faldt i Broch’s
mest energiske Universitetsperiode, og han blev
 |
| P. L. M. Sylow. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
