Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sympatiske Nervesystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sympatiske Ganglier, og Nérvetraadene, der
forbinder disse. En lang Række af disse Ganglier
ligger paa hver Side af Hvirvelsøjlen, paa
Siderne af Hvirvellegemerne. Disse Ganglier
tilligemed Nervetraade, der forbinder dem
indbyrdes, danner det, man kalder den
sympatiske Grænsestreng. Fra Ganglierne gaar der
Forbindelsestraade (rami communicantes) dels
til Rygmarvsnerverne, dels til nogle andre
Ganglier, de prævertebrale Ganglier, der ligger
i Bughulen. Fra Grænsestrengen og
Prævertebralganglierne gaar en Række Nervebaner til
de indre Organer i Bryst og Bughule. De
Nervetraade, der gaar ind til Rygmarven,
træder i Forbindelse med Nerveceller i dennes
Sidehorn, og disse har atter Forbindelsesbaner
til overordnede Nervecentra i Hjernen; disse
højeste Centra for det sympatiske Nervesystem
ligger særlig i den graa Substans, som omgiver
3. Ventrikel i Hjernen. — Den anden Del af
det vegetative Nervesystem udgøres af det
parasympatiske System; det bestaar af to
Hovedafsnit, det kranial-autonome System og det
sacral-autonome System. Det første af disse
dannes væsentligt af Kerner i Hjernestammen,
navnlig Dele af Øjenmuskelkernerne og af
Kernerne for 10. Hjernenerve (nervus vagus). Det
sakral-antonome System udgøres af
Nerveceller i Rygmarvens nederste Del (Sakralmarven).
Fra disse forsk. Kerner i Rygmarv og Hjerne
gaar der Nervebaner ud gennem Hjerne- og
Rygmarvsnerverne til Kirtler, glatte Muskler
og Hjertet.
2) Det s. N.’s Virksomhed. — Det vegetative
Nervesystem regulerer Kirtelafsondringen fra
alle Legemets Kirtler: Taarekirtler,
Spytkirtler, Svedkirtler, Lever, Nyre o. s. v., endvidere
Lungerne, der maa opfattes som en Slags
luft-secernerende Kirtler, og de saakaldte
endokrine Kirtler (Skjoldbruskkirtel, Binyre o. s. v.),
der ikke har Udførselsgang, men afsondrer
Stoffer direkte ind i Blodet.
Ved den regulerende Virksomhed virker det
s. N. og det parasympatiske Nervesystem paa
forsk. Maade, til Dels i modsat Retning,
saaledes at de holder hinanden i Ligevægt.
Saaledes vil f. Eks. Irritation af de
parasympatiske Baner til Spytkirtlerne bevirke, at der
kommer Afsondring af en rigelig Mængde
tyndt Spyt, der væsentlig bestaar af Vand,
medens Irritation af sympatiske Baner til
Spytkirtlerne fremkalder Afsondring af en sparsom
Mængde tykt sejgt Spyt, som indeholder en
rigelig Mængde af Spyttets specifike
Bestanddele. Denne Virkning paa Kirtelafsondringen
kan navnlig paavises ved Hjælp af forsk.
Giftstoffer, der virker paa særlige Dele af det
vegetative Nervesystem. Et Stof som
Pilokarpin, der irriterer det parasympatiske System,
fremkalder en voldsom Afsondring af Spyt, af
Sved og af Slim i Hals og Lunger, medens
Atropin, der lammer det parasympatiske
Nervesystem, hemmer Svedsekretionen og
frembringer Tørhed i Munden og Svælget.
Gennem Virkningen paa Lunger, Lever og
Skjoldbruskkirtler virker det vegetative
Nervesystem paa hele Organismens Stofskifte.
Den anden betydningsfulde Virkning af det
sympatiske og parasympatiske System er paa
den glatte, ubevidst fungerende Muskulatur i
Organismen. Saaledes vil Bevægelser af
Pupillen og Linsen i Øjet, af Mavens og Tarmens, af
Blærens og Livmoderens Muskler, af
Blodkarrenes Muskler og af de smaa Muskler, der
faar Haarene til at rejse sig (Pilo-Erektorer),
alle fremkaldes af det sympatiske og
parasympatiske Nervesystem. Rødmen og Blegnen
skyldes Udvidelse, respektive Sammentrækning af
Hudkarrene under Indflydelse af vegetative
Nerver. Udtømmelse af Urinen og af Sæd
foregaar for en væsentlig Del gennem Virksomhed
af det vegetative Nervesystem, selv om det for
en Del kan sættes i Gang ved mere bevidst
Hjernevirksomhed. Gennemgaaende modvirker
de to Systemer hinanden og holder derved
hinanden i Ligevægt. Saaledes vil Irritation af
sympatiske Baner faa Pupillen til at udvide
sig, medens Irritation af parasympatiske
Nerver faar den til at trække sig sammen.
Endelig er Hjertets Virksomhed undergivet
det vegetative Nervesystems Indflydelse. Dels
er det forsynet med et selvstændigt vegetativt
Nervesystem, dels er Hjerteslagets Hastighed
under Indflydelse af nervus vagus, som virker
hemmende paa Hastigheden. Irritation af
nervus vagus vil saaledes fremkalde en langsom
Hjerteaktion, medens denne bliver hurtig ved
Vaguslammelse.
Da det sympatiske og parasympatiske
Nervesystem er unddraget Viljens direkte
Herredømme, foregaar største Delen af Processerne
i dem gennem Reflekser. Saaledes vil Lysindfald
i Øjet reflektorisk fremkalde Sammentrækning
af Pupillen. Kraftige Anstrengelser fremkalder
reflektorisk Hjertebanken, Udvidelse af
Hudkarrene (Rødme) og Svedsekretion.
Indbringelse af Føde i Munden fremkalder Forøgelse af
Spytsekretionen og Mavesaftsekretionen. Ved
Sindsbevægelser spiller det sympatiske
Nervesystem meget ind, særlig efter
Smertepaavirkning. Saaledes er Graad, Rødmen, Blegnen,
Sved, Hjertebanken i Tilslutning til Smerte,
Angst ell. Glæde Udtryk for en reflektorisk
Vekselvirkning mellem de Hjerneprocesser, der
svarer til Sindsbevægelserne og det vegetative
Nervesystem.
3) Det s. N.’s Sygdomme. En Række Sygdomme
i Centralnervesystemet har Indvirkning paa
det vegetative Nervesystems Funktioner.
Saaledes vil i en Del Tilfælde af kronisk
epidemisk Hjernebetændelse de sympatiske Centra
i Hjernen være lidende, saaledes at der kan
komme forøget Spyt- og Svedsekretion, Fedme,
Forandringer af Stofskiftet, forøget ell.
formindsket Urinafsondring. Ved mange Lidelser
i Hjerne og Rygmarv kan der komme
Forandringer af Pupillernes Bevægelsesforhold.
Ved Rygmarvssygdomme af forsk. Art
optræder der Forstyrrelser af Vandladningen og af
Kønsfunktionerne, ligesom Blodkarrene for en
Del kan blive lammede og Svedafsondringen
standse. Ved Hjernehindebetændelser kommer
der undertiden langsom Puls som Følge af
Paavirkning af nervus vagus.
En Gruppe Hjernelidelser og Nervelidelser
med anfaldsvis Optræden skyldes sandsynligvis
Paavirkning af det vegetative Nervesystem.
Dette gælder saaledes Epilepsi, Migræne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
