Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synkretisme - Synkronisme - Synkronoskoper - Synnada - Synodalforfatning - Synodalstatutter - Synode - Synode - synodisk Maaned - synodisk Omløbstid - Syn og Skøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modstand, fordi man i den lutherske Kirke
frygtede for de konfessionelle Skrankers
Sprængning og dermed for en Forvanskning af det
rene Evangelium, men han vandt ogsaa mange
Tilhængere, og hans Tanker levede længe efter
hans Død 1656. I Hessen-Kassel søgte
Landgrev Vilhelm VI saaledes at samle
Lutheranere og Reformerte, og der var en Sammenkomst
mellem begge Parter i Kassel 1661, og i
Preussen slog den store Kurfyrste ind paa en lgn.
synkretistisk Vej og lod Møde afholde i Berlin
1662—63, men de strenge Lutheranere, navnlig
Professorerne i Wittenberg, kæmpede ivrig mod
Fyrsternes synkretistiske Tendenser, og
Fyrsterne fik ikke deres Ønsker opfyldte. Calovius
var de strenge Lutheraneres Hoved, og lige til
sin Død (1686) var han en utrættelig, men
ogsaa hensynsløs Modstander af al S. En ny Form
for S. var endnu senere den preuss. Union.
(Litt.: Calovius, Historia syncretistica
[1865]. Se ogsaa Litt. under Callisen.
A. Th. J.
Synkronisme (gr.), Samtidighed.
Synkronistisk kaldes en hist. Fremstilling, der
fremhæver de samtidig hos flere Folk skete
Tildragelser, i Modsætning til den kronologiske
Skildring af et enkelt Folks Historie. Rent
skematisk kan S. anvendes i Tabeller med
jævnsides staaende Snalter for hvert Folk ell. Rige,
saaledes som allerede Eusebios fra Cæsarea (s.
d.) stillede Jødefolkets Historie sammen med
Hovedtrækkene i den klassiske Historie.
Kr. E.
Synkronoskoper. For ved elektriske
Vekselstrømscentraler at kunne sætte to Generatorer
ind i Paralleldrift er det nødvendigt, at man
sørger for, at de to Generatorer har samme
Spænding, Periodetal og Fase. De to sidste
Betingelser er opfyldte, naar Spændingen fra
de to Generatorer svinger nøjagtig ens, d. v. s.,
at de har Maksimum paa samme Tid og
passerer gennem Værdien 0 paa samme Tid. For
at undersøge, om dette er Tilfældet, indskyder
man mellem de to Maskiner et S., der i Alm.
bestaar af to Drejefeltsystemer, hvoraf det ene
er faststaaende og faar Spænding fra den ene
Generator, det andet er drejeligt om en Aksel
og faar Spænding fra den anden Generator. De
to Systemer paavirker hinanden, og det
bevægelige System er forsynet med en Viser. Saa
længe Fase og Periodetal er forsk. for de to
Generatorer, vil Viseren dreje sig rundt. Man
maa da regulere paa Generatorens Hastighed,
indtil Viseren staar stille paa et bestemt Punkt
af Skalaen. Naar dette sker, kan Generatorerne
sættes parallelt.
R. J. J.
Synnada, Oldtidsby i Frygien med berømte
Marmorbrud. Den menes at have ligget ved
det nuv. Eski Karahissar.
H. H. R.
Synodalforfatning, en saadan
Kirkeforfatning, hvor Synoder og Presbyterier
(Menighedsraad) leder Kirken. Det fuldstændige Navn
for en saadan Forfatning er derfor Synodal- og
Presbyterialforfatning. S. ser gerne saaledes
ud: hver Menighed ledes af et Presbyterium
ell. Menighedsraad, som bestaar af
Menighedens Gejstlige og nogle Lægfolk; over
Menighedsraadene staar en Provinssynode ell.
Kredssynode, som bestaar af et Antal valgte
Gejstlige og et tilsvarende Antal valgte Lægfolk;
over alle Provinssynoder staar endelig en
Landssynode som øverste Instans, sammensat
paa tilsvarende Maade af valgte Gejstlige og
Lægfolk. De højere Gejstlige er sædvanlig
selvskrevne Medlemmer af den ene ell. den anden
Synode, og ofte er Lægmændenes Antal større
end de Gejstliges. S. er den sædvanlige
Forfatning i de protestantiske Lande, som
overhovedet har en fuldt udformet Kirkeforfatning.
I Danmark er det første Skridt til
Indførelse af S. gjort ved Lovene af 15. Maj 1903,
idet disse Love dels indførte det nederste Trin
i Synodalrækken, nemlig Menighedsraadet, dels
paabød Nedsættelsen af et kirkeligt Udvalg til
Forhandling om Forfatningens videre
Udformning, men hverken før ell. senere har Regering
og Rigsdag ønsket at bygge videre i
Forfatning, man nøjes med den lokale
Sognerepræsentation, som er Menighedsraadet, og dette
har efterhaanden faaet større og større
Myndighed; det højeste, man har villet gaa med til,
er Sammenkaldelse fra Tid til anden af
kirkelige Udvalg til Afgørelse af paatrængende
kirkelige Spørgsmaal af Bet. for hele den danske
Kirke. I Norge er indført Menighedsraad
med meget begrænset Myndighed og uden S.’s
højere Instanser.
A. Th. J.
Synodalstatutter kaldes de kirkelige Love,
som i Middelalderen udstedtes for den enkelte
Kirkeprovins eller det enkelte Stift, i første
Tilfælde af et Provinskoncilium (s. d.), de
saakaldte Provinsstatutter eller statuta
provincialia, i sidste Tilfælde af vedkommende Biskop.
De biskoppelige Statutter, hvortil Biskoppen
hyppigt maatte søge Domkapitlets Samtykke,
udstedtes i Reglen paa en Diocesan- eller
Stiftssynode, hvor Stiftets Gejstlighed og undertiden
ogsaa Lægfolk var til Stede, og da vel med
deres Tilslutning, der dog ikke var nødvendig.
S. havde kun Gyldighed inden for den Ramme,
som droges af almindelig kanonisk Ret eller
særlige Pavebud, og gik derfor ud paa at
indskærpe eller supplere, hvad der allerede i
Henhold hertil var gældende Ret.
P. J. J.
Synode (gr.), se Koncilium.
Synode er Benævnelsen for en Række
lutherske Kirkesamfund i Amerika, saaledes Ohio,
Iowa, Suomi, Augustana, Missouri, Wisconsin
S. Ordet S. er i Virkeligheden identisk med
Kirke, hvilket Ord benyttes af andre lutherske
Samfund i Amerika. (Litt.: The Lutheran
World Almanac 1924—26).
A. Th. J.
synodisk Maaned, se Maaned.
synodisk Omløbstid, se Omløbstid.
Syn og Skøn (jur.), er et Bevismiddel,
bestaaende i særlig dertil udmeldte ell. beskikkede
Personers Udtalelser om en Tings Egenskaber ell. om
et vist Forholds Aarsag ell. Virkning. Saadanne
Udtalelser afgives skriftlig til Retten, der dog
kan afsæske yderligere, mundtlig Forklaring
inden Retten. Udtalelserne skal bekræftes med
Ed, naar nogen af Parterne forlanger det, og
Retten finder det paakrævet. Hvor
Hovedvægten ligger paa Iagttagelsen, bruges Betegnelsen
»Syn«, i Modsætning til hvilket Skøn da betegner
en friere aandelig Virksomhed. Nogen skarp
Adskillelse i saa Henseende kan dog ikke gøres
og er heller ikke nødvendig, da Reglerne for
Syn og for Skøn er de samme. Naar der i det
følgende tales om Skøn eller Skønsmænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
