Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - synæstetiske Fænomener - Sypige - Syr - Syra - Syracuse - Syracusæ - Syraku - Syrakus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskeskærlighed o. s. v. Hver udsendt Tanke,
hævder Teosofferne, har sin »Tankeform«. Denne
holder sig i Beg. i Nærheden af den, der
udsender den; efterhaanden indgaar den i større
Helheder eller svæver bort og opløses.
»Tankeformen« er vagt eller skarpt afgrænset,
eftersom Tanken er nøjagtigt eller unøjagtigt tænkt.
Den er mørk og uren eller lys og klar i Farven,
eftersom den Følelse, hvormed den er udsendt,
har været af lavere eller højere Art. Formen
kan, alt efter Tankens Indhold, være af simpel
geometrisk Art eller højst kompliceret.
Formentlig er en af Kilderne til de her antydede
teosofiske Systemer at søge i de s. F.
Til s. F. hører ogsaa de saakaldte
Diagrammer. Der er ikke faa Mennesker, der forestiller
sig Aarene, Maanederne, Døgnets eller Dagens
Timer, Tallene, Bogstaverne etc. som ordnede i
bestemte rumlige Skemaer ell. Diagrammer. Det
kan her dreje sig om Linier eller Striber af alle
nulige Former; undertiden er disse schatterede
og kolorerede. Undertiden forestiller
Diagrammet en konkret Genstand, f. Eks. en Stige
med et Tal paa hvert Trin. Det kan ofte
paavises, at Diagrammerne har deres
Oprindelse i Sagforhold, der er iagttaget i
Barndommen. Urskiven, Timeplaner, Kalendere,
Maalestokke, Dominobrikker etc., Husene med deres
Numre i en bestemt Gade, Gangene i en
zoologisk Have og den der benyttede Numerering.
Efterhaanden forsvinder de konkrete
Enkeltheder, og der bliver kun et Skema tilbage. En
anden Faktor, der kan medvirke ved
Diagrammernes Opstaaen, er en vis Tendens til at bruge
rumlige Symboler; man gaar fra de »nære«
smaa til de fjerne store Tal. Disse
Diagrammer benyttes blandt andet paa forskellig
Maade ved Regning, navnlig Hovedregning. De
benyttes ved Indprægning af Talrækker; det er da
ikke selve Tallene, men deres Diagramstiger og
de Spring, der fører fra et Tal til det følgende
i Rækken, der indpræges. Endvidere benyttes de
ved Indprægnering af bestemte Aarstal samt ved
Datoer, hvor man har foretaget eller skal
foretage sig et eller andet. (Litt.: 1)
Farvefænomener og Diagrammer. Udførlige
Litteraturhenvisninger findes i W. Stern, »Die
differentielle Psychologie«, 3. Udgave [1911];
E. Bleuter u. K. Lehmann,
»Zwangsmässige Lichtempfindung durch Schall und
verwandte Erscheinungen« [1881]; Th.
Flournoy; Des phénomènes de synopsie [1893]; F.
Galton, Inquiries into human faculty [1883],
optrykt i Everymans Library; Mygind, »Om
Erindring og Fantasi« [»Tilskueren« 1884]; G. E.
Müller, »Analyse der Gedächtnisstätigkeit«
Bd III [1911]; A. Thomsen, »Figur- og
Farvevisioner«, Psyke [1907]; 2) Musikalske
Synopsier. G. Anschütz, »Untersuchungen über
komplexe musikalische Synopsie«, mit 70 meist
buntfarbige Wiedergaben, Arch. f. d. ges.
Psychologie, Bd LIV [1926]; 3) Okkulte Fænomener.
A. Besant and C. W. Leadbeater, Thought
forms. ill. [1905]; A. Besant, »Livets Gaade
og Teosofiens Svar«, ill. [Kbhvn 1906]; C. W.
Leadbeater, Man visible and invisible, ill.
[1902]; Fr. Mahling, »Das Problem der
auditive colorée« [Arch. f. d. ges. Psychologie, Bd
LVII. Pag. 165-301 [1926]).
Edg. R.
Sypige (norsk), d. s. s. Glyse, se Torsk.
Syr (»So«), et Navn paa Gudinden Freya.
Et Minde om hendes Dyrkelse under dette
Navn har man villet se i det hyppigt
forekommende Sagn om Soen og den sunkne Gaard
(jfr.»Danske Studier« 1925 p. 17 flg.).
G. K-n.
Syra, se Syros.
Syracuse [’sirəkju z], By i U. S. A., Staten
New York, ligger 315 km NV. f. New York ved
den sydlige Ende af Lake Onondaga, og ved
Skæringspunktet for Erie- og
Oswego-Kanalerne, hvilken sidste fører 57 km mod NV. til
Lake Ontario. (1920) 171717 Indb. S. er en
velhavende Industriby med brede træbeplantede
Gader. De offentlige Bygninger er pragtfuldt
udstyrede. Der findes en rom.-kat. Katedral og
mange protestantiske Kirker. S. er Sæde for
en rom.-kat. Biskop. S. Univ., der aabnedes
1871, har 170 ordinære Professorer foruden
mange ekstraordinære og 6400 Studenter. S.
var opr. særlig kendt for sine Saltværker, der
i sin Tid var de største i U. S. A. Nu har S.
en meget betydelig Industri, især Tilvirkning af
Klæder og af Agerbrugsmaskiner. S. blev
Købstad 1847.
G. Ht.
Syracusæ, se Syrakus.
Syraku, By i det gr. Nomos Janina, ligger
20 km SØ. f. Janina paa højre Bred af Artinos
og i Nærheden af den gr. Grænse. S. er en gl
By med ret anselige Kirker og beboes af c. 3600
Valacher, der ernærer sig som Hyrder ell. som
Handelsmænd.
(H. P. S.). N. H. J.
Syrakus (lat. Syracusæ, ital. Siracúsa, s. d.)
var i Oldtiden den største og rigeste By paa
Sicilien. Den var anlagt af Korinthiere, efter
Traditionen 734 f. Kr., i Virkeligheden dog
maaske noget senere. Den ældste By var
anlagt paa Øen Ortygia, der ved et smalt Sund
adskilles fra Sicilien, hvorved der paa begge
Sider dannes gode Havne. Men allerede tidlig
begyndte Byen at udbrede sig over Landet lige
over for Øen, hvor der opstod en ny Staddel,
som kaldtes Achradina. Opr. herskede der i S.
et aristokratisk Regimente, ledet af de store
Ejendomsbesiddere, men i Beg. af 5. Aarh. kom
den i Hænderne paa Gelon, Tyran i Gela, som
regerede med uindskrænket Magt og anvendte
megen Flid paa at ophjælpe Byen. S. var paa
hans Tid den største af alle gr. Byer; der
opstod stadig ny Bydele, saaledes Tycha og
Temenites (ell. Neapolis) V. f. Achradina, saa at
den opr. By paa Ortygia nu kun udgjorde en
ringe Del af S. Samtidig bragte Gelon ogsaa
mange andre Byer i sin Magt, saa at S. blev
den mægtigste By paa Sicilien. Navnlig vandt
Gelon stort Ry ved den Sejr, han i Forbindelse
med Theron fra Akragas vandt over
Karthagerne (480). Han efterfulgtes af sin Broder
Hieron (478—67), der udvidede sin Magt endnu
videre og samtidig viste sig som en Beskytter
af Poesi og Kunst. Men hans Broder
Thrasybulos, som fulgte efter ham, blev snart styrtet
(466), og en demokratisk Forfatning indført i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
