Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Systematik, Planternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at give en Oversigt over Planteverdenens
brogede Mangfoldighed, hvad enten denne
Oversigt er rent skematisk (kunstigt System), ell.
den skal afspejle den naturlige Sammenhæng,
Slægtskabet (naturligt System).
Artsbegrænsning og Artsbeskrivelse er Udgangspunktet for
S. I Naturen finder vi kun Individer, men
idet vi ser, at nogle Individer ligner hverandre
mere end andre, og idet saadanne
Individgrupper opfattes og erkendes som Enheder,
Arter, og benævnes med Navne, er Beg. til S.
givet. I Oldtiden og i den nyere Tids Botaniks
første Tider betragtede man Arterne som
umiddelbart givne; man gav dem Navne, men
man beskrev dem i Reglen ikke, og i hvert
Tilfælde kun meget ufuldstændig; hvad man
havde at fortælle om Plantearternes Nytte,
Forekomst o. s. v., føjede man umiddelbart til
Navnet. P. Gr. a., at Arterne saaledes ikke
blev nøjagtig beskrevne, medens det kendte
Antal Arter efterhaanden blev stærkt forøget,
opstod der i Tidens Løb stor Forvirring, idet
man ofte ikke var i Stand til at genkende de
allerede af de forsk. Botanikere omtalte, men
mangelfuldt beskrevne Arter; een og samme
Art blev derfor ofte omtalt under forsk.
Navne, ligesom ogsaa ofte samme Navn blev
anvendt som Betegnelse for forsk. Arter.
Saaledes var Forholdet i Oldtiden og til ind i
Beg. af den vesterlandske Videnskabs
Opblomstring i 15. og 16. Aarh.; man begyndte da
efterhaanden nøjere at undersøge og
sammenligne Arterne og at fremhæve det, hvorved
den enkelte Art kan kendes fra andre Arter;
den første, der saaledes forsynede Arterne
med en kort Beskrivelse, en Diagnose, var
Baseler-Professoren Caspar Bauhin
(1550—1624); han stillede de hverandre nær staaende
Arter sammen i Slægter, benævnede ogsaa i
Reglen Arterne med to Navne, et Slægtsnavn
og et Artsnavn, en Fremgangsmaade, som dog
ikke helt blev fulgt af hans nærmeste
Efterfølgere, men som først blev alm., efter at den
i Midten af 18. Aarh. var benyttet af den store
sv. Naturforsker Linné, og som efter hans
Tid stedse er bleven brugt. Bauhin stillede
vel Arterne sammen i Slægter, men han
begrundede og beskrev ikke Slægterne; dette
blev først gjort af den fr. Botaniker
Tournefort (1656—1708). Da de til en Art hørende
Individer ligner hverandre i særlig Grad, tog
man i det store og hele i Reglen ikke meget
fejl ved Artsbegrænsningen, selv om denne
ikke byggedes paa en indgaaende
Undersøgelse, men foretoges paa Grundlag af den mere
umiddelbare Betragtning; vanskeligere var
Forholdet ved Slægtsbegrænsningen, ved
Bestemmelsen af, hvilke Arter der burde
henføres til een og samme Slægt, hvilket Arbejde
derfor ogsaa først blev udført i en senere Tid,
efter at Botanikerne var blevne mere skolede
ved Arbejder af denne Art. Endnu
vanskeligere var Sammenslutningen af Slægter i
større, naturlige Grupper, — Familier, Ordener —
idet Overensstemmelserne mellem Slægterne er
langt mindre end Overensstemmelserne mellem
Arterne inden for de enkelte Slægter og i
Reglen mindre tilgængelige for den umiddelbare
Betragtning.
Allerede i Oldtiden havde man forsøgt at
inddele Planterne i større Grupper; Aristoteles
og Teofrast havde saaledes inddelt Planterne
i Træer, Buske og Urter. Saavel den nyere
Botaniks Fædre i 16. Aarh. som Botanikerne
i 17. og 1. Halvdel af 18. Aarh. havde en mere
ell. mindre ubestemt Fornemmelse af, at der
i Planteriget fandtes større naturlige Grupper,
at visse Slægter hørte nærmere sammen end
andre, men de var ganske i det uklare m. H.
t. Spørgsmaalet om, hvad der laa til Grund for
denne Lighed, og hvorledes de skulde udfinde
og karakterisere saadanne Grupper; nogle lod
sig lede af den umiddelbare Iagttagelse af
Lighed mellem visse Slægter og kom derved
efterhaanden til at udskille nogle naturlige
Slægtsgrupper, nemlig de for den umiddelbare
Betragtning lettest tilgængelige, f. Eks.
Skærmplanter, Kurvblomstrede, Læbeblomstrede o. s.
v.; andre gik ud fra visse ad Spekulationens
Vej vundne Udgangspunkter, hvorfra de søgte
at skabe en Inddeling af Planteverdenen; i
Tidens Løb opstod der saaledes en Mængde mere
ell. mindre unaturlige Inddelinger, mere ell.
mindre kunstige Systemer. Langt det
berømteste af disse var det, som opstilledes af Linné
i Midten af 18. Aarh.; Linné (1707—78)
byggede sin Inddeling af Planterne paa en
Undersøgelse af Blomstens forsk. Dele, især paa
Støvbladenes Tal og indbyrdes Forhold; ved
Hjælp heraf inddelte Linné
Blomsterplanterne i 23 (senere kun 22) Klasser, medens de
blomsterløse Planter dannede en Klasse for
sig; disse Klasser deltes igen i Ordener. Dette
System var ved Bestemmelse og Ordning af
Planterne et meget praktisk System, der i lang
Tid var eneherskende og er i visse Tilfælde,
nemlig i floristiske Haandbøger, endog ofte
blevet brugt lige til vor Tid. Linné var selv
paa det rene med, at hans System var et
kunstigt System, og at det, som Botanikerne maatte
tilstræbe, var et naturligt System, et System,
der afspejlede Planternes indbyrdes Slægtskab.
Selv opstillede han 67 Plantegrupper, som
han mente vare naturlige, og som til Dels
ogsaa var det; men han hverken beskrev dem
ell. fremhævede deres Ejendommeligheder, og
han siger udtrykkelig, at han ikke ved,
hvorledes det naturlige System skal findes. Efter
Linné’s Tid begyndte man mere og mere at
stræbe efter at skabe et naturligt System. Det
første store Fremskridt, det egl. Grundlag,
skabtes af Franskmanden A. L. de Jussieu
(1748—1836); han forøgede de naturlige
Slægtsgruppers, Familiernes, Tal til 100, og han
undersøgte og sammenlignede de enkelte
Familiers Slægter for derigennem at udfinde, hvad
der var særlig ejendommeligt og karakteristisk
for de enkelte Familier; og paa Basis heraf
forsynede han Familierne med en kort
Beskrivelse, en Diagnose, ved hvis Hjælp Familien
kunde kendes fra alle andre. Efter hans Tid
er Familiernes Antal forøget til flere
Hundrede. Samtidig begyndte man at tilstræbe en
naturlig Gruppering af Familierne til et
sammenhængende Hele, et System; dette Arbejde
staar vor Tids Botanikere midt i.
En væsentlig Hindring for Skabelsen af et
virkelig naturligt System og for Forstaaelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
