Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sædskifte - Sædstreng - Sæd-Uglen - Sædvane - Säfström, Ture August - Sæheim - Sæhlie, Andreas Olsen - Sæhrimnir - Sæing - Sækdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de almindeligst dyrkede Nytteplanter omtr. de
samme Næringsstoffer til deres normale
Udvikling. Derimod har de forsk. Nytteplanter
forsk. Fjender, saavel inden for Dyre- som
Planteriget, og ved fortsat Dyrkning af den
samme Plante vil dens Fjender derved paa det
paagældende Areal faa gunstige Betingelser for
deres Udvikling og Formering, saa de i stedse
stigende Grad kan virke ødelæggende paa vedk.
Nytteplante. Resultatet vil da blive, at denne,
dyrket paa det samme Areal, efter en kortere
ell. længere Aarrække, alt efter som disse
Fjender opr. har været til Stede i større ell. mindre
Grad, vil give et saa ringe Udbytte, at det slet
ikke kan betale sig at dyrke den. Alene af
denne Grund veksler man med Afgrøderne; men da
man i et almindeligt Landbrug behøver forsk.
Afgrøder, og som Regel hvert Aar saa vidt
muligt ensartede Mængder af disse, saa
forbinder man begge disse Formaal paa den Maade,
at det givne Areal inddeles i saa mange lige
store Skifter, som man ønsker forsk. Afgrøder,
og at disse da veksler i en bestemt Følgeorden
— Frugtfølgen — paa de forsk. Skifter. En tredie
Grund til at benytte denne Frugtfølge er den,
at de forsk. Nytteplanter kræver forsk.
Behandling af Jorden, saaledes at denne i de
løbende Aar derved efterhaanden kan faa en
mere alsidig Bearbejdning. Ved den tiltagende
Dyrkning af de forsk. Hakfrugter, som kræver
den mest energiske og fuldkomne
Jordbearbejdning, kan man saaledes f. Eks. opnaa, at den
kostbare Brakbehandling kan indskrænkes
betydeligt ell. mulig helt afskaffes, naar Jorden
efterhaanden i alle Skifterne bliver bearbejdet
for Hakfrugterne, navnlig hvor disse kommer
igen fiere Gange i Rotationen. Endelig har det
ogsaa Bet., at der er en Del Forskel paa, i
hvilken Tilstand de dyrkede Nytteplanter
efterlader Jorden, idet nogle ved deres stærke
Rodudvikling efterlader denne i en mere porøs
Tilstand, medens andre, f. Eks. de
ærteblomstrede, beriger Jorden med Kvælstofnæring p.
Gr. a. deres særlige Evne til at optage det frie
Kvælstof fra den atmosfæriske Luft. Det er en
alm. Erfaring, at det er uheldigt, bl. a. af
Hensyn til Ukrudtets Bekæmpelse, at dyrke
Sædafgrøder flere Aar efter hinanden paa samme Sted;
derimod kan Kartofler o. a. Afgrøder vokse
Aar efter Aar paa samme Mark, uden at
Udbyttet formindskes, naar Behandlingen og
Gødningstilførslen er rationel. Se i øvrigt
Landbrugssystemer.
A. C-n.
Sædstreng, se Testikel.
Sæd-Uglen, se Agrotis.
Sædvane, se Retssædvane,
Säfström [’sæ.vström], Ture August,
svensk Lystspilforfatter, f. 1. Oktbr 1813, d. 12.
Apr. 1888. Skønt kun en lille Halvdel af S.’s
Lystspil og Operetter er trykt, nød han, medens
ban levede, Ry som munter og fornøjelig
Forfatter. Hans Skuespil, bl. hvilke »Flickorna på
Söder« (1845], »På Hasselbacken«,
»Midsommarvakan«, hører til de mest kendte, opførtes
baade paa Forstadsteatre og i private Selskaber,
og hans Bearbejdelser efter udenlandsk
Mønster (Erik Bøgh, Fru Heiberg o. fl.) nød
ligeledes stor Yndest.
O. Th.
Sæheim, gl Kongsgaard, som laa der, hvor
nu Jarlsberg Hovedgaard ligger i Sem
Herred (s. d.), c. 3 km NV. f. Tønsberg.
(P. N.). M. H.
Sæhlie [’sæ.-], Andreas Olsen, norsk
Politiker, f. i Vang paa Hedemarken 1. Aug.
1832, d. 27. Aug. 1893 paa Gaarden Bergheim i
Gausdalsfjeldene, overtog i ung Alder Faderens
store Bedrift som Gaardbruger og Brænderiejer,
og denne udvidede han meget stærkt i Aarenes
Løb. Han blev, saa snart Alderen tillod det,
indvalgt i Vangs Herredsstyre, blev Suppleant
til Stortinget 1865—66 og rykkede ved det
næste Valg op til Repræsentant for Hedemarkens
Amt. Som saadan mødte S. paa alle Ting til
1879 og tilhørte først det liberale Parti,
repræsenteret af Sverdrup, Richter o. a.;
efterhaanden indtog han en moderatere Holdning, indtil
han helt sluttede sig til det konservative Parti.
Han fik Tilbud om Statsraadsstilling i det
Schweigaard-Løvenskiold’ske Ministerium, men
afslog af Helbredshensyn; i Partiets
Organisation 1884 spillede han en fremtrædende Rolle.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sæhrimnir, mytisk Galt, se Særimne.
Sæing, norsk for Havmaage, se Maager S. 295.
Sækdyr (Tunicata) er fritsvømmende eller
fastsiddende; bl. de første bevarer
Appendicularierne hele Livet Larveformen med en
kraftig Svømmehale, mens Legemet ellers bliver
sæk- ell. tøndeformet, og Navnet skyldes
Tilstedeværelsen af en snart geléagtig, snart
læder- ell. bruskagtig Kappe, der er afsondret af
Legemets Hudepithel og helt omgiver Kroppen;
denne Kappe bestaar af en Grundmasse, der
indeholder Cellulose, og en Del Celler er
vandret ind deri, saa den noget kan ligne
Bindevæv, skønt den er en Kutikulardannelse. Under
Hudepithelet følger et geléagtigt Bindevæv,
hvori samtlige Organer er indlejrede. Legemet
er oftest særdeles vandholdigt. I Forenden
ligger Munden, der fører ind i en meget rummelig
Svælgsæk, som er forsynet med Aabninger
(Gællespalter), der hos Appendicularierne munder
direkte ud, mens de hos de andre tilligemed
baade Gat og Kønsorganer munder i en rummelig
Kloakhule; dennes Aabning udad findes hos de
fastsiddende Søpunge nær Munden, i den
modsatte Ende hos Ildpølser og Salper, hos hvilke
sidste de nævnte Forhold dog er noget
afvigende. Føden bestaar af ganske smaa Organismer
og ledes ved et udviklet System af Fimrerender
til Spiserøret, der begynder i Svælgets
Bagende, hvorpaa det fortsættes i en ofte meget
kort, snart længere, slyngeformet Tarmkanal.
Om Munden findes 2 Fimrebuer, der paa
Bugsiden er forbundet med Spiserøret ved en
flimreklædt Rende, der paa Siderne er forsynet med
slimafsondrende Celler og kaldes Bugfuren og
paa Rygsiden den ligeledes fimreklædte
Rygliste. Muskulaturen, der findes paa Indersiden
af Skalkappen, kan være til Stede i et
sammenhængende Lag ell. hos Salperne som adskilte
Tværbaand, ved den skal Vandet drives gennem
Gællerummet og ud gennem Kloakrummet; hos
alle S. har denne Vandstrøm Bet. for
Aandedræt og Ernæring, hos Salper og Ildpølser
tillige for Stedbevægelsen. Hjertet ligger paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
