Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varme til Omgivelserne, og som giver det en
passende Vægtfylde. — S. findes i alle Have,
men er talrigst i de kolde og tempererede Egne;
ogsaa i enkelte større Søer forekommer S. (f.
Eks. de store russiske Søer og i det kaspiske
Hav). De fleste holder til i Nærheden af
Kysten, og mange foretager betydelige
Vandringer. Paa Land eller større Ismasser kommer
de for at hvile, parre sig og føde. 10—12
Maaneder efter Parringen fødes, sædvanligvis i
Foraarsmaanederne, een eller to Unger. Ved
Fødselen har de en ulden Pels og kan ikke gaa i
Vandet, før denne er fældet. Prøver de alligevel
derpaa, f. Eks. for at undgaa en Fare, kan
man se Moderen gøre Forsøg paa at forhindre
dem deri ved at støde dem tilbage med
Snuden. Hos enkelte fældes den uldne Dragt før
Fødselen, og Ungerne kan da straks gaa i
Vandet. Mælketænderne er rudimentære, kommer
enten aldrig til Frembrud eller skiftes
umiddelbart efter Fødselen. — S. er selskabelige Dyr,
der sædvanligvis lever i Polygami; Hannen er
ofte, som hos mange andre polygame Dyr,
betydelig større end Hunnen. Føden bestaar især
af Fisk og lavere Havdyr som Bløddyr og
Krebsdyr. I anatomiske Bygningsforhold slutter
S. sig tæt til Rovdyrene; de betydelige
Afvigelser, der forekommer, og som gør, at S. danner
en vel afsluttet og let kendelig Formkreds, er
alle saadanne, at de forklares ved Tilpasningen
til Livet i Vandet. — Fossile Sælrester er
sjældne; de ældste Fund stammer først fra
Miocæntiden og fremviser allerede S.’s specielle
Karakterer. Palæontologien kan saaledes ikke
oplyse om S’s Oprindelse, vi maa søge til den
sammenlignende Anatomi, hvorefter S.
sædvanligvis afledes fra Rovdyrenes Bjørnegruppe.
Ofte opstilles da S. ikke som en særlig Orden,
men kun som en Underorden inden for
Rovdyrenes Orden. — S. deles i 1) Øresæler (s. d.),
2) Hvalrosser (s. d.) og 3) ægte S. (Phocidæ).
Af disse viser de ægte S. den fuldstændigste
Tilpasning til Vandlivet. Ydre Øre mangler
ganske. Hænder og Fødder er helt haarklædte paa
saavel Over- som Underside og kan ikke
benyttes til Gang, idet Baglemmerne er
fuldstændig fæstnede i bagudrettet Stilling og kan ikke,
som hos Øresælerne, føres ind under Kroppen.
Paa Land kommer disse Dyr frem ved en
underlig sætvis Humpen; først hæver de sig paa
Forlemmerne, kaster Kroppen fremad,
krummer Ryggen, støtter med Bagkroppen o. s. v.;
de bevæger sig altsaa næsten som en
Maalerlarve. Paa Bagfødderne er 1. og 5. Taa ikke
meget længere end de andre. Kløerne er
veludviklede. Kroppen er dækket af korte, stive,
tiltrykte Dækhaar og er næsten uden Uldhaar.
Tandsættet er 1 2 3 . 1 . 1 2 3 4 5 / 2 3 . 1 . 1 2 3 4 5. I Undermunden
er der altsaa kun 2 Fortænder i hver
Kæbehalvdel. Kindtænderne er smaa, væsentlig ens,
med sammentrykt Krone og med mere eller
mindre takket For- og Bagrand, eller med
kegleformet Krone. Hjørnetænderne har
temmelig lille, krogformet Krone med stærk Rod.
— Føden bestaar overvejende af Fisk. Hvor S.
optræder i større Antal, kan de derfor volde
Fiskeriet betydelig Skade. I Danmark er S. altid
fredløse, ligesom der er udsat Præmie for hver
dræbt S. Selv Mødre maa skydes bort fra
Ungerne, som da er ganske hjælpeløse og
ynkeligt maa omkomme. Dette er en temmelig
barbarisk Lovgivning. Hertil hører Slægten Phoca
med flerspidsede Kindtænder, kort Ansigt og
paafaldende stor Hjernekasse. Rummet imellem
Øjehulerne er smalt. 3 af de Sælarter, der er
fundet her i Landet, hører herhen: Spættet S.
og Ringsæl fra Nutiden og Grønlandssælen fra
Stenalderens Køkkenmøddinger. — Den
almindeligste af vore S. er den spættede S.,
Phoca vitulina, L., der har en Legemslængde af
c. 1,6 m. men som kan blive indtil 2 m lang.
Den temmelig bløde Haarklædning er paa
Oversiden brunliggraa eller sortegraa med et
Netværk af gullige Tegninger; men Farven er
meget varierende. Undersiden er gullighvid med
mørkere Pletter. Ungens Ulddragt fældes
sædvanligvis før Fødselen. Kindtænderne er
"kraftige og saa tæt stillede, at Forranden er skudt
inden for Bagranden af den foran siddende
Tand. Tændernes Spidser er temmelig store, og
Midterspidsen er kun lidt større eller mere
fremtrædende end Randspidserne. Den spættede
S. forekommer nu i alle danske Farvande. I
Stenalderen var den derimod yderst sjælden,
medens den større Graasæl, der nu er den
sjældneste, da var almindelig. Den spættede S.
findes ved det nordlige Atlanterhavs Kyster.
Paa Europasiden fra Hvidehavet til Portugal,
men træffes ikke ved Sibiriens Kyster. Paa
Amerika-Siden findes den ved Grønland, paa
Vestkysten til Upernivik, langs Østkysten til
Angmagsalik og er observeret i Scoresby-Sund; ved
Labrador og i Davis Strædet, ned til
New-Jersey. I den nordlige Del af det stille Hav
forekommer 3 nærstaaende Arter ell. Underarter.
Ringsælen (Phoca foetida, O. Fabr.) er
den mindste af vore S. Legemslængden ligger
sædvanligvis mellem 1 og 1 1/2 m, men ogsaa
mindre Former kan forekomme. Haarene er
mere stive end hos foregaaende Art, og de
gullige Tegninger paa Oversiden er her oftest
formede som større eller mindre Ringe. Tænderne
er smaa og spredt stillede, med tydeligt
Mellemrum mellem de enkelte Tænder.
Midterspidsen hæver sig som Regel betydeligt over
Randspidserne og er klart adskilte fra disse. Panden
imellem Øjehulerne er meget smal, næsten kun
en skarp Kam. Ringsælerne forekommer nu og
da hos os i Østersøen og Bælterne, men er
nærmest en højnordisk, circumpolar Art, som
hos os har en Del af sin Sydgrænse. Inde i
Østersøen, i den botniske Bugt, er den talrig.
Den er her at opfatte som en Relikt fra den
Tid, da Østersøen, over de russiske Søer, stod
i Forbindelse med det hvide Hav. Da Landet
senere hævede sig, blev Ringsælen spærret inde
i Østersøens østlige Del, hvor den da har holdt
sig til vore Dage. Den er i Nutiden helt adskilt
fra Stammerne i Ishavet, idet disse ved
Europas Vestkyst først findes ved det nordlige
Norge. Desuden findes Ringsælen i en Del
Ferskvandssøer: i Finland i Saimen og de dermed
i Forbindelse staaende Søer, i Ladoga og
Onega, i det kaspiske Hav og i Baikal-Søen; i
disse Søer har den dog dannet Lokalracer. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
