Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sættemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forinden Typerne samles til Ord. For at
Sætteren under Arbejdet kan følge de enkelte
Typers Vandring, er de straaleformig stillede
Kanaler fortil dækkede med en tyk Glasplade. Til
Maskinernes Betjening fordres tre Personer,
nemlig Sætteren, hvis Virksomhed kun gaar
ud paa at overføre det skrevne Manuskripts
enkelte Skrifttegn paa Tangenterne og samtidig
holde Øje med Mekanismens Funktionering,
Justereren, der tager de sammenstillede
Ord fra Maskinen og inddeler dem i lige brede
Linier, og Rørpaafylderen ell.
Medhjælperen, hvis vigtigste Arbejde er at
holde Maskinen med Føde. 1900 konstrueredes der
et mek. Justeringsapparat for Green og Burr’s
Maskine, hvorved den ene Person
overflødiggøres.
Alle de foran nævnte S. fordrer særlige
Aflæggemaskiner, der automatisk kan skille
den afbenyttede Sats i dens enkelte
Bestanddele og sortere Typerne i Magasiner til fortsat
Brug for Sætteapparaterne. Saa godt som alle
Aflæggemaskiner er grundede paa det af den
danske Typograf Chr. Sørensen udtænkte
sindrige Princip, der nærmere omtales i det
flg. Da Aflæggemekanismen imidlertid er
meget følsom og derfor let kommer i Uorden ved
Temperaturforandringer, ved Støvgran og
Smuds paa de afbenyttede Typer o. l., og heller
ikke arbejder hurtig nok til at kunne svare
Regning, er der ofte søgt efter Midler, der
kunde overflødiggøre Aflæggemaskinerne.
Amerikaneren Westcott kombinerede 1871
Sætteapparatet med en Skriftstøbningsmaskine, der
fra Matricer (se Skriftstøbning) støbte
Typerne, umiddelbart efter at Sætteren havde
anslaaet Tangenterne.
Æren for Opfindelsen af den første S., med
hvilken der var forbundet en automatisk
virkende Sorteringsmekanisme for den
afbenyttede Sats, tilkommer den danske Typograf og
Mekaniker Chr. Sørensen (s. d.).
Sørensen’s genialt udtænkte Maskine, »Tacheotyp«,
udnyttedes praktisk i Aarene 1855—61 til Dels
under Opfinderens egen Ledelse i
»Fædrelandet«’ og i Louis Klein’s Trykkerier i Kbhvn;
den ældste danske Antikvaudgave af Dickens’
Romaner er sat paa Sørensen’s Maskine.
Opfindelsen hvilede paa et langt fuldkomnere
Princip end alle Forgængernes og mange af
Efterfølgernes Forsøg paa at løse Opgaven,
men nogle Svagheder i Konstruktionen, som
Datidens mek. Teknik ikke kendte Bod for,
forringede Opfindelsens praktiske Bet. Efter
Sørensen’s Død 1861 sattes Maskinen, der nu
opbevares paa den polytekniske Læreanstalt i
Kbhvn, snart ud af Virksomhed. Det sidste
Arbejde, som sattes paa »Tacheotyp«, var et
Foredrag af Benedicte Arnesen Kall, som 1875
tryktes hos Nielsen & Lydiche. 1880 fremstod
Amerikaneren Joseph Thorne med en
Sætte- og Aflæggemaskine, hvis Bygning og
Virkemaade har saa stor Lighed med det
centrale i Sørensen’s en Menneskealder ældre Idé,
at man fristes til i »Thorne« at se en forbedret
Udgave af Sørensen’s Maskine. Om Plagiering
kan der dog ikke være Tale. 1893 blev
Thorne’s Maskine slaaet sammen med en af
Amerikaneren Paul Cox konstrueret S., der
særlig adskiller sig fra Sørensen’s og Thorne’s, ved
at Aflæggecylinderen er gjort til en selvstændig
Maskine, og ved at være forsynet med en
automatisk virkende Justeringsmekanisme, hvorved
Typesatsen fremstilles fuldstændig færdig til
Brug ved een Mand. Aflæggemaskinen betjenes
af een Mand og kan holde tre Sætteapparater
med Skrift.
Saavel i Sørensen’s som i Thorne’s Maskiner
tjener to oven paa hinanden oprejst staaende
Cylindre som Typebeholdere. Den øverste
Cylinder, der kan rotere om en i Cylinderens
Midte staaende Akse, indeholder den
afbenyttede Sats, den nederste, som er ubevægelig, de
sorterede Typer. Begge Cylindre er dannede af
Messingstænger, der kun er saa meget fjernede
fra hinanden, at Typelegemerne lige kan glide
imellem dem. For at fastholde Typerne i en
bestemt Stilling har Stængerne en lille Ryg paa
den ene Sideflade, hvortil svarer et lgn.
Indsnit i Typelegemernes For- ell. Bagside.
Foruden disse for alle Skriftsortens Typer fælles
og paa nøjagtig samme Sted anbragte Indsnit
har hver enkelt Type paa Forsiden 2—6
særlige Indsnit, Signaturer kaldede, af forsk.
Bredde og Afstand fra hverandre. Til Signaturerne
svarer Tandsnit i et Forbindelsesstykke mellem
den roterende og den faststaaende Cylinders
Stænger. Naar den øverste Cylinder sættes i
en omdrejende Bevægelse, hvilket hos
Sørensen sker ved Hjælp af et Trædebræt med
tilhørende Balancehjul, hos Thorne ved
Elementarkraft, glider Typerne ved deres egen Vægt
fra den øverste til den nederste Cylinders
Stænger, hver Gang Signaturer og Tænder
passer ind i hverandre. Stængerne med de
sorterede Typer i den nederste Cylinder er
forbundne med et Klaviatur, foran hvilket
 |
| Fig. 1. Chr. Sørensen’s Sætte- og Aflæggemaskine »Tacheotyp«. Forneden Typer med de spec. Signaturer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
