Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Söderman, Johan August - Söderman, Karl August - Södermanland - Södermanlands Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtryk. Bl. hans andre Værker skal videre
fremhæves hans »Katolsk Mässa«, interessant
som Studie efter sydlandsk Kirkestil, pragtfuld
og effektrig, og hans fantasibaarne, yderst
karakterfulde Ballader for Solo og Orkester, for
en Del ogsaa med Kor: »Tannhäuser«,
»Kvarnruinen«, »Die Wallfahrt nach Kevlaer«,
»Hjertesorg« m. fl. (Biografi af A. Lindgren i
»Ny illust. Tidning« [1876], af L. Norman i
»Svensk Musiktidning« [1882]. I samme Blad
Biografier 1897, 1901, 1910).
A. H.
Söderman [’sø.dərman], Karl August,
sv. Billedhugger, f. 26. Aug. 1835 i Örebro, d.
24. Apr. 1907 i Sthlm. S., uddannet paa
Akademiet i Sthlm, gjorde særlig Lykke med »Leda
og Svanen«, udførte endvidere »Det
overraskede Barn« og mange dekorative Værker. Hans
Navn er ikke mindst knyttet til en Del gode
Buster af den kgl. Familie, Karl XIV Johan,
Karl XV, Oscar II, Dronning Sofia m. m.
A. Hk.
Södermanland [-land] (i daglig Tale
Sörmland), gl. Landskab i Mellemsverige, ligger
mellem Mälaren mod N. og Bråviken mod Syd,
Østersøen mod Ø. og Hjälmaren mod V. og
støder mod SV. til Östergötland, mod V. til Närke,
mod NV. til Västmanland og mod N. til
Uppland. S. omfatter hele Södermanlands
Län (s. d.) samt 1962 km2 af Stockholms Län
eller Landskabet Södertörn og de sydlige
Kvarterer af Byen Stockholm, nemlig Brännkyrka,
Södermalm og Halvdelen af Staden mellan
broarna, og desuden 183 km2 eller de 3 sydligste
Sogne af Åkerbo härad i Västmanlands Län.
Hele Arealet beregnes til 8952 km2, hvoraf 8275
km2 Land. (1926) 426495 Indb., 52 Indb. pr.
km2. Det paa Søer og Vanddrag særdeles rige
S. eller Sudermannaland, hvis Navn skyldes
Beliggenheden Syd f. Uppland, hvorfra det har
modtaget sin første Befolkning, blev tidlig et
eget Smaarige, der dog rimeligvis hørte under
Upplands Overherredømme. I de ældste Tider
var S.’s Skærgaard et Tilholdssted for
Vikinger og Sø- og Næskonger. Under Kong Inge
den Ældre kristnedes S. af den hellige Eskil,
der blev Landskabets første Biskop. Birger
Jarl’s Søn Magnus blev den første Hertug af S.
Af hans Efterfølgere nævnes særlig den senere
Kong Karl IX, der som Hertug forsvarede og
støttede Lutheranerne i sit Hertugdømme. Hans
Søn Karl Philip var den sidste selvstændige
Hertug af S. Senere har flere svenske Prinser
haft Titel som Hertug af S. Befolkningen i S.
udmærker sig endnu ved sit ejendommelige
Maal og i mange Retninger gammeldags
Folkeliv, der særlig er kendt fra Vingåker Sogn, der
tidligere skreves Vikingåker, samt fra Rekarne
mellem Hjälmaren og Mälaren. S.’s Vaaben er
en sort Grib i Guldfelt med udbredte Vinger,
udstrakt rød Tunge og hertugelig Krone.
(H. P. S.). M. H-n.
Södermanlands Län [-lands-] eller
Nyköpings Län, Prov. i Mellemsverige, omfatter
Hovedmassen af Landskabet Södermanland og
grænser mod Ø. til Stockholms Län og
Østersøen, mod Syd til Bråviken og Östergötlands
Län, mod V. til Örebro Län og mod N. til
Västmanlands og Uppsala Län. Arealet er 6811 km2,
hvoraf 573 km2 er Søer, og endda er ikke
medregnet de tilhørende Partier af Hjälmaren,
Mälaren og Østersøen. Indbyggerantallet var 1925
192421 eller 30,8 Indb. pr. km2. Heraf boede
59070 i Byerne. Länet har sin største
Udstrækning 120 km fra V. til Ø. og en Bredde fra N.
til Syd paa 100 km. S. L.’s Mälarkyst er
meget stærkt indskaaren og ledsages af flere Øer.
Særlig nævnes den 20 km lange Söderfjärd
samt Strängnäsviken og Øerne Aspö, Tynnelsö
og Selaö. Länets Østersøkyst er en ægte
Skærgaardskyst med talrige Fjorde, Øer og Skær.
I den 50 km lange Mörköviken ligger Øen
Mörkö, hvoraf 48 km2 hører til S. L. og en
mindre Del til Stockholms Län. Yderligere
fremhæves Trosaviken, Hällsfjärden,
Aspafjorden, Marsviken og Bråviken. I Henseende til
Terrain er S. L. et af gamle Dalsænkninger
gennemfuret Lavland, der ingensteds ligger 200
m o. H., og hvis Underlag udgøres af Gnejs og
Gnejsgranit. Sit kuperede Terrain skylder S. L.
dels de talrige Forskydninger og Dislokationer
i Urfjeldet, dels Glacialtidens Isbedækning og
senere det rindende Vands Erosion. Det eneste
større Slettedrag er Vingåkersslätten mod V.
Højest er Länet mod S., hvor Terrainet i
Kolmården hæver sig til 122 m, og hvor der N. om
Bråviken gaar et Højdedrag, der er
vandskelsdannende og i Hovedsagen danner Länets
Sydgrænse. Dette falder i tre naturlige
Vandomraader, et nordligt, hvortil Hjälmaren (22 m o.
H.) og Öljaren hører, og hvis vigtigste Vandløb
er Hyndevadsån, Hjälmarens Afløb til Mälaren,
et østligt Omraade, som omfatter den østlige
Del af Södertörn og er ganske lille, samt et
sydligt, der har Afløb til Østersøen og er skilt
fra det førstnævnte ved en 70—100 m høj
Højderyg (»den södermanländska landhöjden«), der
fra Hjälmarens Sydbred gaar Ø. paa til
Södertörn. Dette sydlige Omraade er ualmindelig rigt
paa Søer. Centrum for disse dannes paa en vis
Maade af Långhalsen (18 m o. H.), der gennem
Nyköpingsån har Afløb til Østersøen, og som
modtager Tilløb fra Yngaren (19 m o. H.),
Kolsnaren, Viren (35 m o. H.), Tisnaren (44 m o.
H.) og Båfven (21 m o. H.). Søerne
Klemmingen og Lilien danner en lang Søkæde, som er
mærkelig ved, at den antagelig markerer den
Dalgang, som Dalälven engang benyttede, og som
i Mälaren genfindes i Söderfjärden. Af Vandløb
nævnes yderligere Svärtaån og Trosaån. Paa
Tørvemoser er Länet meget rigt. En
Ejendommelighed ved Terrainet er Aasene af Sand og
Morænegrus, der kommende N. fra
gennemskærer S. L. i sydlig eller rettere sydsydvestlig
Retning. De vigtigste er Köpings-,
Strömsholms-, Badelunda-, Enköpings- og Uppsalaåsen.
I øvrigt dannes Jordbunden i S. L. paa de
Steder, hvor Grundfjeldet ikke træder frem i
Dagen, hyppigst af postglacialt Ler, der er
frugtbart og som Regel opdyrket. Klimaet
paavirkes af Østersøens Nærhed. Saaledes er
Middeltemperaturen for den koldeste Maaned,
Februar, ved Østersøkysten ÷ 3°, men i det indre
÷ 4°, og for den varmeste Maaned, Juli, er
Middeltemperaturerne disse Steder + 16° og +
17°. Den aarlige Nedbør er for Nyköping i
Gennemsnit 55,5 cm. Indsøerne er som Regel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
