Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sødygtighed - Søeborg, Axel - Søedderkopper - Søelefant - Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skibet, dog saaledes at de, der har forlangt
Synet, skal erstatte al derved foranlediget
Bekostning og Skade, hvis det ved Besigtigelsen viser
sig, at de fremførte Anker har savnet rimelig
Grund, hvorhos de efter Omstændighederne
straffes med Bøder eller Fængsel. Rederen er
ansvarlig for den Skade, Ladningen lider som
Følge af Mangel af S. ved Rejsens Begyndelse,
dog efter nordisk Sølov kun, hvis Manglen
ikke kunde være opdaget trods al anvendt
Omhu, medens de fleste fremmede Retsforfatninger
gør Rederen ubetinget ansvarlig over for
Ladningsejeren. Det er Skipperen, som har at
sørge for og indestaar for Skibets S. under hele
Rejsen, og for Skipperens Fejl og Forsømmelse
i denne Henseende hæfter Rederen med Skib
og Fragt over for dem, der derved lider
Skade. I Lov 29. Marts 1920 med senere
Ændringer gives der Regler angaaende S. for
ethvert registreringspligtigt (se
Skibsregistrering) dansk Skib, ligesom disse er
undergivne Statens Tilsyn. Ogsaa med
udenlandske Skibe, der anløber danske Havne eller paa
dansk Søterritorium ind- eller udskiber
Passagerer eller Gods, føres et vist Tilsyn, ligesom
de er undergivet Skibstilsynslovens
Bestemmelser om usødygtige Skibe. Til S. hører ikke
blot, at Skroget med Tilbehør er i forsvarlig
Stand; men Skibet skal i enhver Henseende
være forsvarlig udrustet og bemandet, forsynet
med Redningsmateriel, fyldestgøre visse
Sundhedsforskrifter m. v. Særlige Regler er givne for
Indtagelse af farlig Ladning (navnlig
Sprængstoffer og brandfarligt eller ætsende Gods), for
Ballastning og for Transport af levende Dyr.
Til S. hører naturligvis ogsaa, at Skibet i det
hele er ordentlig stuvet og lastet. Navnlig skal
ethvert Passagerskib og ethvert Skib, som farer
paa fremmede Havne eller uden for
indskrænket Fart, være forsynet med et Mærke
(Lastelinie), der angiver, hvor dybt Skibet maa lastes,
og Fribordscertifikat, der indeholder Angivelse
af de for Skibet fastsatte Lastelinier. — I
England blev der allerede ved en Lov af 1854 (den
saakaldte Plimsoll-Act), senere afløst af den
endnu med visse Ændringer gældende Merchant
Shipping Act af 1894, givet Regler om S., der
for en stor Del svarer til, hvad der i de seneste
Aar er indført ogsaa i dansk Ret. — Manglende
S. ved Rejsens Begyndelse medfører efter
gældende Ret og Praksis, at Assurandøren af
Skibet ikke er ansvarlig for derfra hidrørende
Skade. Tidligere gjaldt dette ogsaa Assurandøren
af Ladningen; men efter nugældende dansk Ret
kan Ladningsassurandøren ikke paaberaabe sig
Skibets manglende S. over for Ladningsejeren,
naar denne ikke kendte eller burde kende
Usødygtigheden. Efter det af en skandinavisk
Kommission udarbejdede Udkast til Lov om
Forsikringsaftaler kan Selskabet over for
Rederen paastaa Ansvarsfrihed for Skade
hidrørende fra manglende S., der forelaa ved Skibets
Afgang fra sidste Havn, medmindre hverken
Rederen eller Skipperen har vidst eller burdet
indse, at Manglen forefandtes. — Særlig til
Forsikringsbrug (f. Eks. af Hensyn til Beregningen
af Præmien eller for at kunne føre Bevis for S.)
har det længe været Skik, at Skibe af
Klassificeringsselskaber (f. Eks. »Lloyd« [s. d.],
»Veritas« [s. d.]) synedes og ansattes til en vis
»Klasse«. Ifølge Skibstilsynsloven kan der
meddeles saadanne Selskaber offentlig
Anerkendelse, hvorved de bemyndiges til at udføre
tekniske Undersøgelser og Opmaalinger, som
kræves til paalidelig Foretagelse af
Sødygtighedssyn, ligesom de af et anerkendt Selskab
meddelte Certifikater ifølge samme Lov ogsaa
medfører visse andre Retsvirkninger.
(L. A. G.). A. D. B.
Søeborg, Axel, dansk Maler, f. i Viborg 22.
Novbr 1872. Gennemgik Teknisk Skoles Afdeling
for Malere, besøgte Akademiet et Par Aar og
derefter Kunstnernes Studieskole under Tuxen.
Studerede siden privat hos Maleren P. A.
Schou. Blandt hans Arbejder kan fremhæves:
»Interiør med Selvportræt« (1911), »Studenten«
(Selvportræt, 1913), »Ved Arbejdet«
(Selvportræt, 1915), »Ved Frokosten« (Interiør med
Barn, 1918), s. A. »Husmanden og hans Kone«,
»Interiør« (1920, Museet i Aalborg), s. A.
»Natten«, »Vandmølle« (1921), »Vandfald i
Ångermanland« (1922), »Vinduesmotiv, Udsigt mod
Havnen i Åhus, Skåne« (1923), »Læsende
gammel Mand« (1924), »Høststemning« (1925),
»Vindue med Udsigt mod en Fabrikstad« og
»Bluseklædt Arbejder i sit Hjem« (1926). S. har en
meget betydelig Sans for Karakter og for
Lysvirkninger, af en lidt barsk og til Tider næsten
ram Smag, og dog jævnlig af en ejendommelig
Skønhed. I sin Sans for de fattige
Landsbyhjem kan han have et vist Slægtskab med L. A.
Ring, men hans Syn er strengere, og hans
Farve er anderledes, ikke saa lidt paavirket af P.
A. Schou. Han ynder at stille sine stærke og
tidt i og for sig rige Farver ind i neutrale
Omgivelser af graat og brunt og i Samspil med
skarpe Modlysvirkninger, der skærmer mod
Brogethed og dog forstærker den maleriske
Fylde. Han har en kraftig og uforfalsket
Oprindelighed baade i Emnevalg og i
Arbejdsmaade.
P. J.
Søedderkopper, d. s. s.
Havedderkopper.
Søelefant, se Sæler.
Søer (angaaende S.’s Dannelse og
Oprindelse med mere, se Indsøer og
Sø). S.’s Størrelse er overmaade
forskellig; man finder dem fra hele Have til
ubetydelige Vandhuller. De største S. er: Det
kaspiske Hav (438690 km2), der er saa stort som
Østersøen, Øvre Sø (83000 km2), Victoria Njansa
(68500 km2), Aral-Søen (67700 km2). Ogsaa
Dybden er meget forsk. Den dybeste S. er
Baikal-Søen (1373 m). — De fleste S. og
navnlig alle med Afløb har fersk Vand, medens de
S., som mangler Afløb, har salt Vand, da det
af Floderne medførte Salt ikke kan fordampe
og derfor aflejres i S. Saltholdigheden er
meget forsk., ikke blot i de forsk. S., men ogsaa
i forsk. Dele af samme S., saaledes er det
kaspiske Hav ved Volgas Udløb saa godt som
fersk, men ved Baku indeholder Vandet 1,8 %
Salt og i Karabugas-Bugten paa Østsiden, som
kun staar i Forbindelse med Hovedsøen ved en
smal Aabning, endog over 28 %. Den salteste
kendte S. er Gus Gundag paa Ararat i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
