Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søfart - Søfartsbog - Søfartsmuseum - Søfartsraadet - Søfiskal - Søfiskeri - Søfolk - Søfjer - Søforhør - Søforklaring - Søformue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det vil af Tabellen ses, at Verdenstonnagen
trods de daarlige Tider er blevet stærkt
forøget siden Krigen, hvilket ogsaa bidrager til de
nuværende daarlige Forhold for Søfarten.
(Litt.: »Danmarks Søfart og Søhandel« [Kbhvn
1919]).
C. B-h.
Søfartsbog, en Bog, som hver farende
Sømand af Hensyn til hans Værnepligtsforhold
skal være i Besiddelse af. Paa
Mønstringskontoret indføres i den ved Paamønstringen, i
hvilken Egenskab Vedkommende paamønstres,
med hvilket Skib og Skibsførerens Navn samt
Paamønstringsdatoen og Rejsens Maal. Ved
Togtets Afslutning præsenteres S. paa
Mønstringskontoret, og Indførsel om Skibets
Anløbssteder samt Afmønstringsdagen indføres. Skal
den Paagældende stoppes (for at aftjene
Værnepligt), tilbageholdes S., og han kan da
kun tage kortere Hyre indtil Dagen før
Indkaldelsen til Tjeneste ved Søværnet. S.
opbevares om Bord hos Skibsføreren, medens den
Forhyrede har en Afregningsbog, hvori
Forhyringsoverenskomsterne m. m. er anførte samt
de ham udbetalte Hyrebeløb.
C. B-h.
Søfartsmuseum (Handels- og
Søfartsmuseet) paa Kronborg er stiftet 1914 paa
Foranledning af en af Handelsministeriet
dannet Komité; dets egl. Ophav er dog dets nuv.
Direktør, E. F. S. Lund (indtil 1913
Inspektør ved det nationalhistoriske Museum paa
Frederiksborg). Museet indviedes 1. Aug. 1915. Det
er en selvejende Institution med Statstilskud
og har til Formaal at illustrere dansk Handels-
og Søfartshistorie. Det er inddelt i 3
Afdelinger: 1) Handelen og Handelsflaaden, 2)
Orlogsflaaden og 3) Navigation, Fyr-, Bjergnings-,
Rednings- og Lodsvæsen m. m., men det har
optaget ogsaa Samlinger, der vanskelig kan
indordnes under nogen af disse Afdelinger,
ligesom det endnu næppe har fundet sin endelige
Form og Afgrænsning. Museet har en Række
Lokaler i Kronborg Slots Nordfløj, og der er til
det knyttet et »Kronborg Museumsfond« til
Forøgelse af Museet og Lokalernes Forskønnelse.
H. A. K.
Søfartsraadet kaldtes i Norge en i 1903
oprettet Institution, der havde til Opgave at
bistaa Handelsdepartementets Søfartskontor ved
at afgive Udtalelser om de Spørgsmaal af
Interesse for Skibsfarten, der blev det forelagt.
Det bestod af 12 Medlemmer, hvoraf 3
Skibsredere, 3 Skibsførere og 6 Mandskaber. S. blev
ophævet fra 1. Juli 1913.
(K. F.). Wt. K.
Søfiskal, se Fiskal.
Søfiskeri, se Danmark, V, S. 584.
Søfolk, se Skibsmandskab.
Søfjer, se Octactinia.
Søforhør, se Søforklaring.
Søforklaring (jur.) kaldes en Rapport, der
aflægges for Retten af Skipper ell.
Skibsmandskab, naar visse Begivenheder er indtruffet
under Sørejsen, navnlig naar Skade af nogen
Bet. under Rejsen har ramt Skib ell. Ladning,
ell. naar nogen Ombordværende er omkommet
uden for indenlandsk Havn. S., der optages
efter Begæring af Skipperen, skal afgives for
den stedlige Søret, til hvilken Skipperen har
at gøre fornøden Anmeldelse inden en vis kort
Frist. S. har Karakteren af et Bevismiddel,
optaget til eventuel Brug for det Tilfælde, at
Retssag skulde opstaa i Anledning af de
Begivenheder, som S. angaar. — I forsk. Tilfælde,
navnlig naar der under S. fremkommer
Oplysninger, som giver Grund til at formode, at
kriminelt Ansvar er paadraget, har Retten i
Sammenhæng med S. at afholde et saakaldt
Søforhør; dette adskiller sig formelt fra S.
derved, at det iværksættes af det Offentlige
ex officio og foretages under Strafferetsplejens
Former.
K. Hch.
Søformue (fransk fortune de mer). Da
Rederidriften i mange Tilfælde medfører et
Ansvar for Rederen for Forhold, som han slet
ikke eller dog kun i ringe Grad er Herre over
— f. Eks. Ansvar for Skippers og Mandskabs
Fejl eller Forsømmelser i Tjenesten, der
paafører Trediemand Skade (ved
Skibssammenstød, Ødelæggelse eller Beskadigelse af indladet
Gods o. l.) —, har Sølovene for en Række af
saadanne Tilfældes Vedkommende søgt at
mildne dette strenge Ansvar derved, at Rederens
Hæftelse indskrænkes til den saakaldte S. ɔ:
»det, der er sat i Vove paa Søen«, nemlig Skib
og Fragt (s. d.), idet Rederen jo allerede paa
Grund af den rent faktiske Søfare løber en stor
Risiko for at miste disse Værdier og derfor,
naar ogsaa den retlige Hæftelse indskrænkes
hertil, regelmæssig ikke vil føle sin økonomiske
Eksistens saa stærkt truet. Denne Begrænsning
af Rederens Hæftelse til S. findes i Sølovene
gennemført paa to forskellige Maader. I
nordisk — ligesom i tysk — Søret er Rederen i
disse Tilfælde overhovedet ikke personlig
ansvarlig, men Kreditor er henvist til S. som
eneste Eksekutionsobjekt
(Eksekutionssystemet). Til Gengæld har han legal
Panteret, altsaa navnlig Ret til Fyldestgørelse
fremfor andre Kreditorer, i S. Til S. hører efter
nordisk Søret alene det enkelte Skib og
Fragten for den paagældende Rejse, derimod
hverken Rederens egen medførte Ladning eller
Assurancesummen for Skibet eller Fragten. I
Modsætning til dette System staar den franske
Sørets mindre fuldkomne
Abandonsystem, hvorefter Rederen hæfter personlig, ɔ:
med hele sin Formue, men kan fri sig ved at
abandonnere (se Abandon) S., forinden der
falder Dom i Sagen. Da Rederen herefter maa
træffe sit Valg mellem, om han vil paatage sig
det fulde Ansvar eller opgive sin Ret over S.,
forinden det fremsatte Krav er blevet endelig
paadømt, stiller dette System ham hyppig i en
overordentlig vanskelig Situation. Engelsk
Søret kender ingen Begrænsning af Rederens
Hæftelse til S., men indeholder i Stedet herfor
den Regel, at Rederen i de her omhandlede
Tilfælde alene hæfter indtil et vist Beløb (15
£ St. pr t af Skibet, hvis en Person lider
Skade, 8 £ St. pr t, hvis Gods beskadiges).
Saavel denne Begrænsning i Hæftelsen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
