Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dobbeltforsikre, d. v. s.: forsikre den samme Interesse
inden for samme Tid mod samme Fare hos to
eller flere Assurandører, saaledes at de
samlede Forsikringssummer overstiger Tingens
Forsikringsværdi. Gøres saadant i svigagtig
Hensigt, er samtlige Policer ugyldige. Er
Genstanden i god Tro blevet forsikret ud over
Værdien, staar Forsikringen ved Magt, men kun for
det Beløb, som svarer til Forsikringsværdien.
Er Genstanden i god Tro dobbeltforsikret,
gælder i dansk Praksis den Kutyme, at hver
Forsikring er gyldig for det halve Beløb af den
Del, der er tegnet dobbelt, medens Præmien
for det andet halve Beløb ristorneres den
Forsikrede. Sølovens Regel er imidlertid, at hvor
Søforsikringerne er tegnet samme Dag, hæfter
de alle pro rata, men ellers gaar den ældre
forud for den yngre (Sølovens § 235). Denne
sidste Regel strider mod udenlandsk Ret og er
urimelig. Assurandøren er berettiget til at gaa
ud fra, at den, hvis Interesse han forsikrer,
er Forsikringstageren. I vidt Omfang tillades
imidlertid S. af fremmed Interesse, og selv om
dette ikke er klart oplyst ved Kontraktens
Afslutning, vil Policen, især ved Varer, kun
sjældent af denne Grund blive erklæret ugyldig
(Konventionens § 111). Den Interesse, som er
forsikret, kan ikke ændres, men Forsikringen
kan ofte overdrages samtidigt med Interessen.
Ved Salg af Skib ophører dog altid den
tegnede Aars-Kaskoforsikring ved Rejsens Udløb
(Konventionens § 82). Ved Policens Tegning
gælder ingen særlige Regler om Kontraktens
Indhold eller Form. Da det ofte er umuligt
nøjagtigt at opgive alle Detailler allerede paa det
Tidspunkt, da man ønsker at tegne S., f. Eks.
hvis man paabegynder Indladningen og endnu
ikke nøjagtigt ved, hvor meget Skibet lader,
»aabner« man en foreløbig Forsikring for
Forsendelsen med omtrentlig Angivelse af Partiets
Størrelse, Rute og Værdi; Interessen er da
straks dækket, medens den endelige
Fastsættelse af Forsikringssum m. m. finder Sted senere.
Almindelige er ogsaa saakaldte »løbende
Forsikringer« eller »Generalpolicer«, ved hvilke
Assurandøren forsikrer alle de Varer af
nærmere angiven Art, som inden for et vist
Tidsrum afskibes mellem bestemte Steder fra eller
til et bestemt Firma; den nærmere Angivelse
af Skib, Beløb o. s. v. foretages af den
Forsikrede i en særlig Kontrabog. Det er Pligt
for den Forsikrede saavel som for den, der
tegner Forsikringen for hans Regning, og enhver
anden, der som Mellemmand medvirker til
Forsikringens Istandbringelse, ved dens
Afslutning nøjagtig og sandfærdig at opgive alle
ham bekendte Omstændigheder, der kan være
af Betydning med Hensyn til Bedømmelsen af
den Fare, Assurandøren paatager sig, og for
Vilkaarene for Forsikringens Overtagelse (Søl.’s
§ 241). Tilsidesættelse af denne Pligt medfører
som Hovedregel, at Kontrakten er
uforbindende for Assurandøren, og Præmien forbrudt. Om
de givne Oplysninger ogsaa skal være
»rigtige«, d. v. s. stemme med virkelige Forhold,
er et Spørgsmaal, der maa afgøres efter
Omstændighederne ved Kontraktens Afslutning.
Præmien er hele det Vederlag,
Assurandøren betinger sig for at overtage Forsikringen.
Dens Fastsættelse er Genstand for
Forhandlinger mellem Parterne. Ofte er der mellem
Assurandørerne fastsat Tariffer for bestemte Ruter.
Præmien er ifølge Konventionens § 152
forfalden straks, naar Forsikringskontrakten er
afsluttet, men Forsikringstageren er ikke pligtig
at betale uden mod Policens Udlevering. Hvis
Forsikringstageren ikke betaler den forfaldne
Præmie, kan Assurandøren opsige Policen
enten for den Forsikrede eller for
Forsikringstageren for fremmed Regning, dog at
Assurandøren kun er fri for Ansvar for saadanne
Ulykker, hvorom der ikke paa Opsigelsestidspunktet
haves Kendskab paa vedkommende Sted. Efter
den indgaaede Police hæfter Assurandøren
principielt, selv om der indtræder Risikoforøgelse,
idet det maa paahvile ham at tage Forbehold,
hvis han ønsker Fritagelse herfor.
Herhenhørende Regler findes i Søl.’s § 254 og 255
vedrørende Ruteforandringer og Forandring af
Skib. Bliver Assurandøren insolvent, har den
Forsikrede Ret til at ophæve Forsikringen og
forlange Præmien helt eller delvis tilbage (Søl.’s
§ 240). S. kan tegnes enten for en vis Tid,
undertiden angives i saa Fald tillige, hvilke
Farvande der agtes besejlet eller maa besejles, eller
for en vis Rejse uden Hensyn til dennes
Varighed. S. beskytter, for saa vidt ingen særlig
Undtagelse er gjort, mod Følgerne af enhver
Fare, hvorfor den forsikrede Genstand udsættes
i Forsikringstiden, og hvori den Forsikrede ikke
selv er Skyld. Søl.’s § 248 udtaler udtrykkelig:
»At Skaden kan tilregnes Skipper eller
Mandskab, ophæver ikke Forsikrerens Ansvar«. De
skadegørende Handlinger fra Besætningens
Side, der falder ind under Assurandørens Risiko,
er dog kun saadanne, hvor Skipperen som
Fører af Skibet og Leder af Transporten handler
inden for Skibstjenestens Rammer eller
svigagtig handler imod de ham som Skipper
paahvilende Forpligtelser. Uden for ligger de
Tilfælde, hvor han repræsenterer Rederen i
almindelige Kontraktsforhold, de saakaldte
administrative Handlinger. Uden for Policen falder
Skade, der stammer fra Transportens eller
Genstandens egen Natur. Herunder falder f. Eks.
de sædvanlige Indladnings- og
Udladningsudgifter for Skib og Ladning, Slid og Ælde paa
Skibet samt al Skade, der hidrører fra
Ladningens egen Beskaffenhed. Under dette sidste
falder f. Eks. indvortes Bedærvelse, Svind og
sædvanlig Udlækning. Hvis Rejsen bliver forlænget
usædvanlig længe, dækker Assurandøren dog
Skaden, selv om den ogsaa er en Følge af
Varens egen Beskaffenhed, jfr. Søl.’s § 249 Nr. 3.
Skibets Usødygtighed fritager
Kaskoassurandøren, jfr. Konv.’s § 268, men ikke
Ladningsassurandøren. Kun Skade, som tilføjes selve den
forsikrede Genstand, erstattes. Assurandøren
godtgør ikke det Ansvar, Skib eller Ladning
paadrager sig over for Trediemand, undtagen
for saa vidt angaar Rederens Ansvar for
Kollisionsskade, som Besætningen forvolder. Rederens
Ansvar over for Trediemand dækkes imidlertid
som en særlig Søforsikringsrisiko, den saakaldte
Protection & Indemnity Forsikring, i
Almindelighed i gensidige Foreninger. Havari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
