Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søkort, et Kort over Dele af Havet med
tilgrænsende Kyster, paa hvilket er fremstillet
alt det, som kan være Sømanden til Nytte og
Vejledning under Sejladsen fra et Sted til et
andet. S. fremstilles udelukkende i Merkators
Projektion, det saakaldte »voksende Kort«,
hvori alle Vinkler gengives i deres rette
Størrelser, og Kompaslinier lige saavel som
Meridianer og Breddeparalleller fremstilles som
rette Linier (se Kortprojektioner under
Landkort, XV, S. 352). Maalestokken, hvori et S.
udgives, retter sig efter det Brug, man har
for Kortet. Man har mange forsk. Maalestokke
og kan derefter inddele S. i Oversejlingskort,
Kystkort, Specielkort og Havnekort. I S.
indlægges Landenes Omrids og, paa den Del af
Kyster og Øer, som kan ses fra Søen, alle fra
Søen kendelige Højdeforhold og Skrænter samt
Genstande som store Bygninger, Kirker,
Møller, Skove m. m., og alle til Nytte for Søfarten
trufne Foranstaltninger saasom Havneanlæg,
Fyrtaarne, Baaker m. m. I Søen indlægges
Grunde, Klipper, Skær og Rev m. m. samt alle
til Vejledning for Sejladsen trufne
Foranstaltninger saasom Fyrskibe, Lystønder, Sømærker
m. m. Endvidere indlægges Vandets Dybde,
som i de fleste Kort svarer til Springtids
Lavvande, men i danske Kort over Farvandene
inden for Skagen til daglig Middelvandstand.
Til yderligere Vejledning m. H. t.
Dybdeforholdene findes i Kortene indlagt Ligedybdekurver,
baserede paa nøjagtige Søopmaalinger, saa at
man faar et Billede af Havbundens Form.
Endelig anføres Oplysninger om Misvisningen,
Strømme, Ebbe og Flod, m. m. — Marinus af
Tyrus (100 Aar e. Kr.) var den første, der
konstruerede »Platkort«, og maa betragtes som
Skaberen af S. Ved Beg. af 14. Aarh.
fremkom »Kompaskortene«, der dannedes ved at
afsætte Kurser som rette Linier og herpaa de
udsejlede Distancer fra Sted til Sted.
Kompaskortene benyttedes først af Italienerne, men
fandt snart Vej til Portugal og Spanien, og
der udgik i det sidstnævnte Land allerede 1359
en Befaling til, at enhver Galej skulde være
forsynet med S. 1503 oprettedes i Sevilla »det
indiske Hus«, der blev organiseret som
hydrografisk Institut og skulde føre Tilsyn med, at
S. forfærdigedes efter videnskabelige
Principper. Hertil skulde de Søfarende give
Indberetning om deres Opdagelser samt for øvrigt om
alt, hvad der kunde have Interesse for
Kortene. Man søgte som Regel at hemmeligholde
Kortene for andre Nationer, i Portugal var der
endog sat Dødsstraf for Fremstilling af S., som
indeholdt Sejlvejen til Ostindien. Den
hollandske Geograf Gerhard Mercator
fremstillede 1550 S. efter et nyt Princip, det ovf.
omtalte »voksende Kort«, der samtidig med at
angive de rette Forhold paa Jordens Overflade
var let at fremstille og benytte; men der
hengik lang Tid, inden disse Kort fik alm.
Udbredelse bl. Søfolk. Englænderen Wright
fremsatte 1599 den rigtige Teori for Konstruktionen
af disse Kort, som endnu overalt benyttes. I
Portugiseren Tayxera’s Atlas fra 1640 findes de
første Dybdelodskud, og den fr. Geograf Buache
var den første, der (1737) trak Kurver i
Kortene for lige store Dybder. »Læse-Søkart«,
d. v. s. Lodsbøger, var et almindelig brugt
Hjælpemiddel for Søfarten, saaledes er
»Søkartet offuer Øster oc Vester Søen« allerede trykt
1568 af Laurentz Benedicht i Kbhvn. (Ny Udg.
1915 ved Johs. Knudsen). I Danmark
benyttede man tidligere fremmede, især holl., S.,
i hvilke Landet og Kysterne var mangelfuldt
aflagte, og hvor mange af de farligste Grunde
slet ikke var indlagte. Rigtignok havde Jens
Sørensen (s. d.) i Slutn. af 17. Aarh. optaget
gode Kort over de danske Farvande, men disse
blev aldrig udgivne. Først i den sidste Halvdel
af 18 Aarh. fremkom der kobberstukne danske
Kort, af hvilke særlig skal nævnes Kortene over
danske Farvande af Prof. og
Navigationsdirektør Lous, som fik Privilegium paa Udgivelsen
af S. Disse var et stort Fremskridt fra de
tidligere holl., men var dog kun baserede paa
spredte Søopmaalinger. Efter at Det kgl.
Søkort-Arkiv (s. d.) var oprettet 1784, kom man
ind paa et bedre Grundlag for Kortene ved at
basere Søopmaalingen paa nøjagtige Landkort;
men p. Gr. a. Krigen i Beg. af 19. Aarh.
standsede Søopmaalingen atter i en længere
Aarrække. 1828 blev systematiske Opmaalinger
genoptagne og er senere blevne fortsatte
uafbrudt. S. reproduceres i Alm. i Kobberstik,
dels fordi dette giver det smukkeste og reneste
Tryk, men især fordi man i Pladerne til
Stadighed kan foretage Forandringer og
Tilføjelser. Ethvert S. maa nemlig, naar det sælges,
være rettet til Dato. For til enhver Tid at
kunne se, naar Kobberpladen sidst er rettet,
stikkes den Dato, da Rettelse er foretaget,
nederst til venstre i denne. Umiddelbart før
Kortet sælges, paatrykkes det et Stempel, i hvilket
Salgsdagen er anført. Saafremt der skulde
forekomme vigtige Rettelser i det Tidsrum, der
forløber, fra Pladen blev rettet, til Kortet
sælges, udføres disse med Pen i det trykte
Eksemplar. (Litt.: C. Clausen, »Navigationens
Historie« [»Tidsskrift for Søvæsen«, 1892]; J.
A. D. Jensen, »Lærebog i Navigation« [1903];
H. O. Ravn, »Lærebog i Opmaaling« [1908]).
G. F. H.
I Norge udarbejdedes S. og hvad dermed
staar i Forbindelse saasom Beskrivelse af
Kysten (»Den Norske Lods«) og »Efterretninger
for Sjøfarende« tidligere i den
hydrografiske Sektion af Norges
geografiske Opmaaling (s. d.), nu ved »Norges
sjøkartverk«. Kortene indeholder Kystkonturer,
Dybdeangivelse, Fyr- og Sejlmærker og alt,
hvad der har Bet. for Sejlads og Færdsel paa
Søen. Den første Kysttriangulering udførtes i
Tiden 1785—99 fra Trondhjemsfjorden Syd over
rundt om Stat og Lindesnes til den sv. Grænse.
Paa Grundlag heraf hydrograferedes denne
Kyststrækning i Maalestokken 1:72000,
hvorefter der af Søkortarkivet i Kbhvn udgaves
kobberstukne S. — de saakaldte »Groveske
Drafter« — i Maalestokken 1:225000. Disse
udkom mellem Aarene 1791 og 1803. I
Tidsrummet 1828—44 trianguleredes og
hydrograferedes (1:100000) Strækningen fra
Trondhjemsfjorden Nord over rundt om Nordkap til den
russ., nu finske Grænse, hvorefter Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
