Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søkrigsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om en Kodifikation af S., og de Bestræbelser,
som i den Henseende er blevne udfoldet, har
ogsaa allerede paa forskellig Maade baaret
Frugt. Haag-Konferencen 1899 havde vel ikke
S. som Helhed paa sit Program, men den
vedtog dog en Konvention om Anvendelse af
Principperne i Genf-Konventionen paa Krig til Søs
og udtalte derhos Ønsket om, at forskellige
andre søkrigsretlige Spørgsmaal maatte blive
optaget til Drøftelse paa en senere Konference.
Dette Ønske skete Fyldest paa
Haag-Konferencen 1907, der ikke blot reviderede den nys
nævnte Konvention, men tillige arbejdede paa
Tilvejebringelsen af et Søkrigsreglement,
svarende til det Reglement for Landkrigen, som
alt var vedtaget 1899. Bestræbelserne herfor
lykkedes nu vel ikke helt, idet man med
Hensyn til Søkrigen i Almindelighed maatte nøjes
med indtil videre at henvise til
Grundsætningerne i Landkrigsreglementet; men man enedes
dog om en Række Konventioner, hvorved
forskellige Spørgsmaal, særlig saadanne, som
havde været rejste under den russisk-japanske
Krig, fandt en foreløbig Afgørelse. Hertil hører
saaledes Konventionerne 1) om fjendtlige
Handelsskibes Behandling ved Fjendtlighedernes
Udbrud, 2) om Handelsskibes Omdannelse til
Krigsskibe, 3) om Udlægning af undersøiske,
selvvirkende Stødminer, 4) om Bombardement
ved Søstridskræfter i Krigstid og 5) om visse
Indskrænkninger i Udøvelsen af Retten til
Opbringeise i Søkrig samt endelig Konventionen
om neutrale Magters Rettigheder og Pligter i
Tilfælde af Søkrig, hvorom henvises til
Neutralitet. Ogsaa i Landkrigsreglementet blev
der (efter Forslag af Danmark), indsat en enkelt
Bestemmelse af Betydning for S., nemlig
angaaende Retten til Ødelæggelse af undersøiske
Telegrafkabler. Af særlig Betydning for
neutrale Undersaatters Stilling under en Søkrig var
endelig Vedtagelsen af Konventionen om
Oprettelse af en international Priseret (se
Prisedomstol). Denne Konvention, hvis
Tilvejebringelse blev hilst med store Forventninger,
men som ikke traadte i Kraft, gav Stødet til,
at der Aaret efter Haag-Konferencen
sammentraadte en ny international Konference, der
udarbejdede en omfangsrig Deklaration
vedrørende S., den saakaldte Londondeklaration
af 26. Febr 1909. Initiativet til denne sidste
Konference toges af England, der skønt
Medforslagsstiller til Priseretskonventionen nægtede
at undertegne denne, saa længe der ikke var
opnaaet Enighed om de Regler, hvorefter den
i paakommende Tilfælde skulde dømme
(Konventionen henviste i saa Henseende i Mangel af
Traktater eller anerkendte folkeretlige Regler
til de almindelige Principper om Ret og
Billighed), og hermed var det paa Forhaand givet,
at Konferencens Opgave maatte blive mere
begrænset end Haag-Konferencens. Ikke S. som
Helhed, men kun de Spørgsmaal, som
Priseretten eventuelt vilde faa at gøre med, altsaa
navnlig Spørgsmaalene om neutrale
Undersaatters Rettigheder, blev Genstand for Forhandling,
og det betonedes derhos stærkt, at det, der
tilstræbtes, kun var en Kodifikation af den
gældende Ret, ikke en videre Udvikling af den,
hvorved bl. a. de Forslag til Ændring af
Kontrabandereglerne, som var fremsatte i Haag,
udelukkedes fra fortsat Drøftelse (se
Kontrabande). Deklarationen er inddelt i 9 Kapitler,
omhandlende henholdsvis Blokade i Krigstid,
Krigskontrabande, neutralitetsstridige Tjenester,
ydede de krigsførende Magter af neutrale
Handelsskibe, Ødelæggelse af neutrale Priser,
fjendtlige Handelsskibes Overførelse under neutralt
Flag under eller kort før Krigen, de
Egenskaber, hvoraf Skibes og Varers fjendtlige
Karakter afhænger, Konvojering, Følgerne af
Modstand mod Udøvelse at Visitationsretten samt
endelig den opbringende Stats Erstatningspligt i
Tilfælde af Opbringeisens Ulovlighed. Se i øvrigt
Londondeklarationen.
Af den i Henhold til ovennævnte
Konventioner og Deklarationer gældende S. skal i det
følgende nogle Hovedpunkter fremhæves.
Krigsskuepladsen omfatter under en
Søkrig foruden de krigsførende Magters
Søterritorium ogsaa det aabne Hav. I denne
Regel er der foreløbig ikke sket nogen
Indskrænkning; navnlig er det ikke udtrykkelig forbudt
at udlægge Miner eller overskære
Telegrafkabler i aaben Sø. At Fjendtligheder ikke maa
udøves paa neutralt Søterritorium, er derimod
positivt udtalt i Neutralitetskonventionen.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, ved hvem
Fjendtligheder kan udøves, er det givet, at det
kan ske ved Statens Krigsskibe, hvorimod
Anvendelse af Kapere, som ovenfor nævnt,
allerede i længere Tid har været forbudt. Meget
omtvistet har det imidlertid været, under
hvilke Betingelser et
Handelsskib kan omdannes til et Krigsskib
i Statens Tjeneste, saaledes at det
opnaar alle de et saadant tilkommende
Rettigheder, navnlig Ret til at opbringe og eventuelt
ødelægge fjendtlige og efter Omstændighederne
neutrale Handelsskibe. Spørgsmaalet var ogsaa
før Verdenskrigen i høj Grad praktisk, da
næsten alle de store Sømagter havde truffet
Forberedelse til i Krigstid at overtage visse
hurtigsejlende, Handelsflaaden tilhørende Skibe, der
mod en Subvention blev bygget og holdtes
indrettet og bemandet med eventuel
Omdannelse til Krigsbrug for Øje. Den 7.
Haag-Konvention af 18. Oktbr 1907 har nu bestemt, at
intet Handelsskib, som omdannes til Krigsskib,
kan forlange at blive behandlet som saadant,
medmindre det 1) staar under vedkommende
Stats direkte Myndighed og umiddelbare
Kontrol, saaledes at Staten kan drages til Ansvar
for alt, hvad det foretager sig, 2) er udstyret
med de ydre Kendetegn for Krigsskibe af den
paagældende Nationalitet (Krigsflag). 3) føres af
en Chef, som staar i Statens Tjeneste og er
forsynet med behørig Udnævnelse samt opført i
Fortegnelsen over Flaadens Officerer, 4) er
bemandet med Personer, som er underkastet
Reglerne om militær Disciplin og 5) under sin
Virksomhed iagttager de krigsretlige Regler.
Endelig bestemmer Konventionen, at der snarest
muligt skal gøres en Bemærkning om
Forandringen i Fortegnelsen over Krigsflaaden. Disse
saakaldte Hjælpekrydsere er, naar de
nævnte Betingelser er opfyldt, retligt at betragte som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
