Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søliljer - Sølje - Søllerød - Sølling, Peter Norden - Sølov - Sølsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bæger fæstet i Havbunden uden Stilk, 10
ugrenede Arme, 6 større og 4 mindre; en beslægtet
Form Cyalhidium holopus er fundet i
Faksekalken. Til Bourgueticrinidæ hører den lille
Rhizocrinus lofotensis, hvis Opdagelse (M. Sars)
vakte stor Opsigt og var en af Aarsagerne til
Iværksættelsen af de første
Dybhavsekspeditioner; den er fundet en enkelt Gang i Skagerrak
og gaar ned til en Dybde af 3000 m; den har
5 (4—7) Arme og bliver 8 cm lang; Stilkens
nederste Del kryber hen ad Bunden, fæstet til
Cirrerne; Pinnulæ er store, Bæger og Arme
gule. Af Bourgueticrinus findes Bægre og
Stilkled i vore Kridtlag. Af Comatulidæ
(Fjerstjerner, s. d.) er i Skagerrak fundet 2 Arter,
Hathrometra Sarsii og Anledon petasus. S. er
overvejende tropiske, mest Dybvandsformer;
mange lever meget selskabeligt; den massevise
Forekomst i mange Jordlag viser, at det
samme kunde være Tilfældet med uddøde Arter.
(Litt: H. G. Bronn, »Klassen und
Ordnungen des Tierreichs« 2. Bd, 3. Afd.;
»Echinodermen« 5. Bog, 1907, ved Ludwig & Hamann;
Zittel, »Grundzüge der Palæontologie« I,
Invertebrata [München & Berlin 1915]; Th.
Mortensen, »Pighude« [Kbhvn 1924, »Danmarks
Fauna« Nr. 27]).
T. K.
Sølje (oldn. sylgia = Spænde), et i Norge
hyppig forekommende Smykke, navnlig
Brystsmykke, alm. af Sølv, bestaaende af en enkelt
Ring ell. flere koncentriske Ringe med Hul i
Midten, hvorover en Spændetorn til at fæste
S. til Dragten. Af dens forsk. Former kan
mærkes Bol- ell. Bulesøljen, opr. en bred, flad
Ring, hvorpaa der hævede sig en Del, i Reglen
6, Buler ell. Knapper med fantastiske Dyr,
Figurer ell. Kristus-Hoveder, som senere helt er
afløste af Filigransornamenter. Slangesøljen
bestaar af to flade koncentriske Ringe, hvis
Mellemrum udfyldes af aabne Buesegmenter.
Saavel denne Slags S. som andre Former er oftere
blevne rigt behængte med Skaaler og Løv af
forsk. Form og Størrelse, der dækker den
egl. S. Atter en anden Art er de udelukkende
af grovere ell. finere Traad udførte S.
(K. F.). Wt. K.
Søllerød (gl Form: Sylevrud), Sogn og
Sogneby i det nordøstlige Sjælland, Sokkelund
Herred, Kbhvn’s Amt. Det store Sogn, det
nordligste og største i Kbhvn’s Amt, strækker sig
mellem Frederiksborg Amt i N. og Mølleaaen i Syd
fra Sundet til Furesøen og indeholder nogle af
Landets mest naturskønne Partier. Hele
Arealet er 4063 ha, og 1. Febr 1921 fandtes her
1197 Gaarde og Huse med 8489 Indb. (1911:
5594, 1901: 3833, 1850: 2705, 1801: 1618).
Overfladen er gennemgaaende bakket og
højtliggende, især mod N., hvor Sandbjerg naar en
Højde af 85 m. Det er rigt paa Skov (c. 1/4 af
Arealet), saaledes Jægersborg Hegn, Trørød
Hegn, Ravneholmene, S. Kirkeskov, Geelsskov,
Dronninggaards Skov m. fl. Skønheden af det
meget afvekslende Landskab forhøjes ogsaa
stærkt af Furesø, hvoraf en Del hører til
Sognet, og de to smaa Vejle og S. Sø samt af
Mølleaaen. S. Sogn er stærkt præget af
Hovedstadens Nærhed; fra tidligere Tid er der mange
Landsteder og Lystgaarde, og nu er det
hovedsagelig en Villakommune, hvor der ikke alene
er opvokset store Stations- og Villabyer, men
hvor ogsaa de gl. Landsbyer er omformede og
mangfoldige Gaarde helt ell. delvis udstykkede.
I Sognet ligger foruden Kirkebyen Byerne
Øverød, Trørød, Nærum, Vedbæk, Holte (Gl. Holte
og Holte Stationsby), Skodsborg m. fl. (se de
specielle Artikler om disse Byer); af større og
mere bekendte Gaarde kan nævnes: Gl.
Holtegaard, Holte Avlsgaard, Nærumgaard,
Dronninggaard, Aggershvile, Frydenlund, Rudegaard,
Langkær Gaard, Wesselsminde, Hendriksholm
og Enrum. — Kirkebyen S. ligger i den sydlige
Del af Sognet, c. 15 km NNV. f. Kbhvn ved
S. Sø. Her er Kirke, opr. romansk, men med
senere gotisk Udvidelse; Præstegaard, en stor
og smuk Kirkegaard, hvor mange bekendte
Mænd hviler; Skole, Raadhus fra 1904
(Arkitekt Mart. Larsen og Mandrup Poulsen);
Hospital (Fattigstiftelse, oprettet 1804 af Enkefru M.
F. Drewsen); kommunalt Alderdomshjem, Asyl,
Solbads-Sanatorium, Rekonvalescenthjemmet
»Christineberg«, Vandtaarn, opført 1907;
mange Landsteder m. m. Af større Gaarde:
Søllerødgaard (»S. Slot«), Carlsminde og Moths
Gaard. (Litt: E. Nystrøm, »S. Sogn i
Fortid og Nutid« [Kbhvn 1911]; Trap, »Danmark«
[4. Udg. II. Bd]).
M. S.
Sølling, Peter Norden, dansk Søofficer,
f. i Norge 1. Septbr 1758, d. 27. Febr 1827. Han
blev Officer 1776 og avancerede til Kommandør
(1812). Allerede som Kadet indtraadte S. i det
asiatiske Kompagnis Tjeneste, hvor han tjente
sig op til Skibsfører (1790—94). Han lagde sig
derpaa efter Studiet af Baadebyggeri, rejste til
England og hjemførte herfra Modellen til en
søgaaende Lodsbaad, hvilken Type han
forbedrede og indførte til Brug i Norge, hvor den
gjorde fortrinlig Nytte, og hvormed han
sparede mange Menneskeliv. 1806 udnævntes han
for en kort Tid til Indrulleringschef i
Fredrikshald. 1808—14 førte han Kommandoen over
Kystforsvaret fra Østerrisør til Oslo. Efter
Norges Adskillelse bosatte han sig i Danmark, hvor
han 1817 ansattes som Waterskout i Kbhvn; i
denne Stilling forblev han til sin Død. 1819
begyndte S. at agitere for og indsamle Penge til
en Stiftelse for gamle, udtjente Søfolk.
Stiftelsen fik Navnet »Bombebøssen« (s. d.). S.,
hvis opofrende Virksomhed, ejendommelige
Lune og Sømandsskikkelse havde gjort ham
meget populær, er bleven foreviget dels ved en
Mindemedaillon paa Bombebøssens Façade, dels
ved en af Lodser rejst Mindestøtte ved
Farsund i Norge.
(C. L. W.). C. B-h.
Sølov. De nordiske Sølove (dansk S. 1. Apr.
1892, norsk S. 20. Juli 1893, svensk S. 12 Juni
1891) er fremgaaede af et Samarbejde mellem
Repræsentanter for hvert af de tre
skandinaviske Lande. Med Støtte i de ensartede
Retsanskuelser, der navnlig paa Sørettens Omraade
herskede i de tre Lande, lykkedes det at
gennemføre dem i alle Landene med væsentlig
overensstemmende Indhold. Se i øvrigt under
Søret, 2, jfr. »nordisk Civillovgivning«.
(L. A. G.). A. D. B.
Sølsten, aabent Leje af Sten, som støttede
Mølleakslen paa Vejrmøller nærmest Vingerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
