Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overførelsen af Slesvig, Hovedstadens
Navn, paa Landet skriver sig fra den
hertugelige Titulatur. Den opr. Hertugtitel var
Jyllands Hertug (dux Jutiæ). Sjældnere
bruges S. i Hertugtitlen, og undtagelsesvis kan der
ogsaa forekomme andre Betegnelser: Danernes
Hertug (dux Danorum), Danmarks Hertug (dux
Daniæ), Hertugen sønden Aa (fore sunnæn aa).
Men langt tilbage i Tiden er det ved Siden af
blevet Skik at betegne Hertugen, hans Land og
Værdighed efter Hoved- og Residensstaden som
slesvigsk. Allerede Svend Aagesen kalder
Knud Lavard den slesvigske Hertug (dux
slesvicensis), og Saxo taler om det slesvigske
Landomraade (territorium slesvicense) og det
slesvigske Statholderskab (præfectura
slesvicensis). Ogsaa Betegnelsen det slesvigske
Hertugdømme (ducatus slesvicensis)
tilhører Middelalderen lige saa fuldt som Jyllands
Hertugdømme (ducatus Jutiæ). Under Abel og
hans Efterkommere fastholdtes den opr.
Hertugtitel; men da de holstenske Grever kom i
Besiddelse af S., blev Titelen dux slesvicensis,
Hertog to Sleswik officiel. Dog vedblev
de endnu meget alm. efter gl Vane at benævnes
Hertuger til Jylland ell. til S. Først under de
første Konger af det oldenborgske Hus
forsvinder Jylland og S. ganske af Hertugtitlen.
Nu hedder det stadig dux slesvicensis, Hertug
i Slesvig, Hertog to Sleswik (plattysk), Herzog
zu Schleswig (højtysk). Forandringen til
Slesvig er senere og skyldes tysk
Indflydelse. Men trods dette vedbliver Navnet S. at
leve i Litteraturen gennem Tiderne ned til
vore Dage. I al geogr. Litteratur fra Tyskland
og andre Lande saavel som fra Danmark
gentages det idelig og idelig, at Jylland deles i
Nørrejylland ell. det egl. Jylland og S. ell.
Hertugdømmet Slesvig.
Endnu et tredje Navn har S. baaret,
Holsten. Ogsaa denne Benævnelse maa have sin
Oprindelse fra Titulaturen. De holstenske
Grever er blevne kaldte efter det Land, hvor de
opr. hørte hjemme, ogsaa efter at de var
blevne Hertuger i S., og denne Skik har holdt sig
i den flg. Tid. Hertug Frederik, den senere
Kong Frederik den Første, kaldes paa
gottorpske Mønter Holstens Hertug (dux Holsatiæ).
Navnet blev aldrig officielt, men opnaaede dog
stor Udbredelse og holdt sig til ind i 19. Aarh.
I Litteraturen optræder det især i Aviser og
Rejsebeskrivelser. I de danske Almanakkers
Markedsliste hedder S. Holsten lige til Aaret
1805. Studenter fra S. immatrikuleredes ved
Universiteterne som Holstenere (Holsati).
Det kan ved første Øjekast se ud som en stor
Urimelighed, men er nok ikke desto mindre
den skære Sandhed, at dette Land og Folk, der
som det kære Barn har de mange Navne, i
Virkeligheden gennem et langt Tidsrum slet
intet Navn har haft. Jylland blev Nørrejylland
alene. Man kan i Middelalderen — maaske kun
en eneste Gang i en dansk Krønike — finde
Jylland nævnt som en dansk Landsdel jævnsides
med S. I Fortegnelserne over Flensborgs
Gildebrødre er der ved enkelte af Medlemmerne
bemærket, at de er fra Jylland. Det er vel
utænkeligt, at en Skriver i Horsens ell. Aarhus kunde
falde paa at tilføje en saadan Bemærkning. Med
Navnet Jyde er det gaaet endnu værre. Det
er ganske forsvundet af S.’s danske Folkesprog.
Nørrejyderne kaldes Jyllændere. En Mand fra
Nørrejylland, der bosætter sig i S., faar ikke
som i Middelalderen Nørrejyde, men
Jyllænder føjet til sit Navn som Tilnavn.
Navnet S., Sønderjyde har gennem et langt
Tidsrum været et litterært Ord og er levet op
til nyt Liv i Talesproget i 19. Aarh. Men med
Navnet Slesvig forholder det sig paa lgn.
Maade. At man skrev Hertug i Slesvig,
Hertugdømmet Slesvig viser ikke, at
Hertugdømmets Navn var Slesvig. Man baade
skriver og siger Biskop i Aarhus,
Aarhus Stift, men Stiftets Navn er derfor ikke
Aarhus. Det er vel først henimod Slutn. af 16.
Aarh., at man undtagelsesvis kan finde S. slet
og ret kaldt Slesvig. Senere bliver det
almindeligere; men den fremherskende litterære
Sprogbrug vedbliver at være Hertugdømmet Slesvig.
Det er en Selvfølge, at man altid har vidst, at
Landet paa Papiret hed Slesvig, lige saavel som
man vidste, at det paa Papiret hed S., men i
S.’s danske Befolknings daglige Samtalesprog
hørtes Navnet tidligere aldrig. Der er en
Omstændighed, som til fulde viser Navnets
ufolkelige Karakter. Naar der gaves en bestemt
Anledning til at bruge Slesvig som Navn paa
Landet, udtaltes det paa alm. dansk og tysk
Manér med Tryk paa første Stavelse. Men Byen
Slesvig hed i Omegnens danske Dialekt
Slesvig ell. Sljasvig med Tryk paa sidste
Stavelse, ganske som Navnet Lemvig udtales.
I første Tilfælde var Navnet tillært gennem
Skolegang, ved Læsning, ved Omgang med
Fremmede. I sidste Tilfælde var Navnet
overleveret i Folkets Mund Slægt efter Slægt fra
den fjerneste Oldtid. Men naar ikke
Hertugdømmets egne Børn brugte Navnet, hvem har
saa brugt det? I Kongeriget var Holsten i
vore Oldefædres Tid en ganske alm.
Benævnelse paa S. Børn af Forældre, der var flyttede
fra S. til Kbhvn, blev af deres
Skolekammerater kaldt Holstenere. De forundredes
derover og oplyste, at de ikke var fra Holsten,
men fra Slesvig. Thi heller ikke Navnet
Holsten som Navn paa S. brugtes i Talesproget
i S. Naar Navnet Holsten ell. dansk
Holsten, som S. ogsaa kaldtes, hørtes i selve
Landet, var det altid indvandrede Nørrejyder,
der brugte det. Man har heller ikke Sikkerhed
for, at S. kaldtes Holsten i Talesproget i ældre
Tider, fordi Studenter derfra skrev sig
Holstenere. Studenten fra Nørrejylland skrev
sig Cimbrer ell. Cimbricus; men ingen vil dog
derfor tro, at Jyderne er blevne kaldte Cimbrer
i Talesproget i det Tidsrum, de oldenborgske
Konger har regeret i Danmark. Af alle de Navne,
som har været i Brug, er der kun eet, der har
været fast i Tale som i Skrift. Det er det
danske Navn. S.’s dansktalende Indb. har altid
kaldt sig Danske, og de er altid blevne kaldte
med dette Navn af deres tyske og frisiske
Naboer. Det holdt sig urokkelig som Betegnelse
for Folkets Nationalitet, ogsaa da Dansk og
Tysk henimod Midten af 19. Aarh. kom i
Gang som rene politiske Partinavne. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
