Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sønderjyske Landsdele, De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I »Vestlandet«, d. v. s. Egnene V. f.
Hovedisranden, har den nuværende Overflade en
noget mere kompliceret Tilblivelse. Under en
tidligere, langt mere udstrakt Isbedækning er her
aflejret en Bundmoræne, hvis højere Partier
endnu delvis danner Overfladen, medens dens
lavere Dele er bleven overskyllede af Materiale
fra den sidste store Istid. Ved Afsmeltningen
af Østlandets før omtalte Isdække er der
nemlig under dette opstaaet mægtige Vandstrømme,
som udgravede deres Lejers Bund og Sider og
medførte Mængder af faste Bestanddele. Ved
Isens Tryk kunde Vandet i disse »Tunneler«
bringes til at stige op til Isranden og her
gennem saakaldte »Gletscherporte« flyde ud over
det lavere Land mod Vest. Her bundfældedes
saa de medførte faste Stoffer, mest Sand, over
de lavere Partier af den gamle Moræne.
Sporene af disse Smeltevandsstrømme er meget
tydelige, idet deres Lejer er betegnede ved
Fjordene fra Kolding til Flensborg samt flere
mellemliggende Dalstrøg, hvis Bund er tør,
eller i hvilke der endnu ligger Langsøer; ved
en senere Sænkning af Landet er Fjordene
fremstaaet ved Havvandets Indtrængen i den
nederste Ende af disse »Tunneldale«, der
fortsættes som »Tørdale« til Isranden, hvor
Udløbet kan paavises som liggende 40—50 m over
den nuværende Havflade. Særlig karakteristisk
er den lange Haderslev Fjord, der fortsættes
af Haderslev Dam og Dalen med Stevning Dam
og Tørning Aa til Gletscherporten ved Vojens.
Af de nyere Alluvialdannelser skal særlig
nævnes Marsken, der, som alt bemærket, strækker
sig i et Bælte langs største Delen af Vestkysten.
Overfladeforhold og
Jordbundsbeskaffenhed er i Overensstemmelse med
den her skitserede geologiske Dannelse.
Østlandet er bakket eller bølgeformige ofte med
dybe, smalle Dale eller Kløfter og mellem disse
Bakker med stejle Sider og skarpe Rygge,
undertiden dog mere kuplede, længst mod Øst
gennemgaaende noget jævnere; men paa Grund
af deres geologisk set forholdsvis nye Dannelse
er de oprindelige Former i det hele kun lidet
afslebne, og Forvitringen er ikke trængt dybt
ned. Lerunderlaget fremkalder en betydelig
Frugtbarhed, saa at de stærkt lermuldede
Jorder flere Steder som ved Haderslev Fjord og i
Sundeved endog hører til de højest boniterede
i hele Landet. Hen imod Isranden bliver
imidlertid Undergrunden mere og mere grus- og
sandblandet, og Frugtbarheden aftager. Det
virkelig gode Østland har derfor ikke nogen
stor Udstrækning, mod N. (i Haderslev Amt)
kun en Bredde af c. 25 km, mod S. (i
Sundeved) c. 15 km og derimellem gennemgaaende
langt mindre; ud for Genner Bugt er der saa
at sige intet. Vestgrænsen gaar nemlig noget
Ø. f. Isranden, omtrent fra Vamdrup til
Bunden af Genner Bugt, derfra i en Bue mod Ø.
paa Løjt Halvøen over Kirkebyen til henimod
Aabenraa Fjord, i noget større Afstand V. om
Aabenraa og atter i en stor Bue mod Ø. næsten
helt ind til Grænsen mod Sønderborg Amt,
hvorfra den i forholdsvis kort Afstand følger
Flensborg Fjord og Krusaa-Dalen til
Rigsgrænsen ved Paddeborg. Egnene mellem denne
Jordbundsgrænse og Isranden er af en højst
uensartet Beskaffenhed; her forekommer ikke
alene Randmorænerne, men ogsaa de
Aflejringer, som Gletscherstrømmene har afsat ved
Enden af og til Siderne for den øverste Del af
deres Tunneldale. Som Helhed er Landskabet
ret ufrugtbart, og her findes Landsdelenes
højeste Punkter, men nogen sammenhængende
Højderyg er der ikke.
Noget S. f. den tidligere Rigsgrænse og c. 5
km V. f. Christiansfeld ligger det ene af De
s. L.’s to højeste Punkter, Højbjerg (97 m), og
herfra udgaar mod SØ. et Bakkedrag med
aftagende Højder over Hjerndrup, Bramdrup (77
m) og Moltrup til Aastrup Høj (72 m) N. f.
Haderslev Fjord. Fra Slivsø, en tidligere Vig
fra Havet, gaar Hoptrup-Dalen op til
Randmorænerne om Vedsted, hvor Pothøj naar en
Højde af 84 m, og i kun 2 km Afstand fra
Genner Bugt ligger Knivsbjerg, der ligesom
Højbjerg er 97 m. Løjt-Halvøen mellem Genner
Bugt og Aabenraa Fjord er højtliggende og
stærkt kuperet, højeste Punkt, Trindbjerg S. f.
Kirkebyen, er 92 m. Paa Halvøen mellem
Aabenraa og Flensborg Fjorde findes paa den nordlige
Del (mellem Varnæs og Felsted) et større
Bakkeparti med Højder over 70 m, deriblandt
Tastebjerg (74 m), og østligst har man det
navnkundige Dybbøl Bjerg (68 m).
Vestlandet (mellem Isranden og Marsken)
udgør den langt overvejende Del af Landsdelene.
Det bestaar afvekslende af de saakaldte
»Hedesletter«, som, hvorvel de omfatter en stor
Del af Hederne, dog ingenlunde maa opfattes
som hovedsagelig lyngbevoksede, og af
»Bakkeøer«. Disse sidste, hvor Overfladen, som alt
berørt, er en tidligere Istids Aflejringer, er altsaa
langt ældre end Østlandets, og Formerne langt
mere afslidte og udviskede, saa at de gør et
mere roligt Indtryk. Disse Sletter og Bakkeøer
benævnes sædvanligt efter en centralt liggende
By eller, for Sletternes Vedkommende, efter det
Hovedvandløb, som afvander dem.
Sydligst ligger den store Tinglev Slette, langt
den største af dem alle. Den er dannet af de tre
Smeltevandsstrømme gennem Flensborg og
Aabenraa Fjorde samt Genner Bugt. Op af
Sletten hæver sig flere, mest ret lave, Bakkeøer,
foruden en Del mindre, saaledes Abild Bakkeø
N. f. Tønder (24 m) og Ballum-Emmerlev
Bakkeø (24 m), der gaar helt ud til Havet og
her afbryder Marskbæltet. Sletten begrænses
mod N. af Toftlund Bakkeø, som af Skallebæk
deles i en vestlig og en østlig Del; sidstnævnte
til Dels med store, flade Bakker (Rangstrup
Højlandet), som naar betydelige Højder,
saaledes Ø. f. Agerskov 83 m og Stenhøj V. f.
Hovslund Station 87 m. Paa den østlige Del
strækker sig et, dog flere Steder afbrudt
Bakkedrag med noget mindre Højder fra
Faaremandsbjerg (58 m) SØ. f. Spandet over Højrup
og derfra mod Syd til henimod Nørre-Løgum
Kirke, hvor Vongshøj naar 62 m; mere isoleret
ligger V. f. Skærbæk Bakken med Gasse Høje
(51 m). N. f. Bakkeøen er Landskabet langt
mere udstykket; her forekommer endnu tre
rigtignok meget smalle Sletter med Navne efter
de Vandløb, til hvis Dale de for en stor Del er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
