Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønddmør - Søndre Aurdal - Søndre Bergenshus Amt - Søndre-Flint - Søndre Fron - Søndre Odalen - Søndre-Rønner - Søndre Trondhjems Amt - Søndre Undal - Søndre Vaagsø - Sønæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[»Budstikke«’s 6. Aarg.]; »Søndmør«, Rejsehaandbog
ved Kristofer Randers [Oslo 1890, 2.
Udg. 1898]).
(P. N.). M. H.
Søndre Aurdal [-’å^ur-], se Sør Aurdal.
Søndre Bergenshus Amt, d. s. s.
Hordaland Fylke (se Hordaland).
Søndre-Flint, Flinterenden, lang, smal, til
Dels tør Stengrund, der ligger tæt inden for
6 m Kurven paa Landgrunden fra Saltholm
SØ.-Side, c. 3 km fra Land. Lidt Ø. f. det
højeste af Grunden staar paa et Stativ paa
Betonfundament et rødt, firkantet Hus til en
selvregisterende Vandstandsmaaler. Flere Puller
ligger uden for Grunden, der er godt
afmærket; den yderste Pulle SØ. f. Grunden er
afmærket med en Lystønde.
G. F. H.
Søndre Fron, Herred, Sør-Gudbrandsdal
Sorenskriveri, Gudbrandsdal Politidistrikt,
Opland Fylke, 540 km2 med (1920) 3012 Indb.,
c. 6 pr km2. Herredet, som svarer til
Præstegældet af samme Navn, omgives af
Herrederne: Nordre Fron, Foldal, Solli, Ringebu, Østre
Gausdal, Vestre Gausdal. Herredet ligger
paa begge Sider af Laagen med
Længderetning omtr. N.—S.; den nordligste Del ligger
helt inde ved Atnesøen, den sydligste Del ved
Vinstras Kilder. Naturen er bekendt for sin
Skønhed og Klimaet for sin Sundhed. Der er
derfor et stort Antal Højfjeldshoteller her:
Gaalaa, Lauvaasen, Tofte og Fagerhøj
beliggende i Højder mellem 900 og 1000 m.
Jordbrug og Fædrift er de vigtigste Næringsveje,
idet Fjeldbejterne er udmærkede. Af
industrielle Bedrifter mærkes et Mejeri og et mek.
Verksted. Af Arealet er 22 km2 Ager og Eng,
4 km2 Udslaatter, 154 km2 Skov, 21,1 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Ved Hundorp er der Folkehøjskole og
Gamlehjem. Distriktet har adskillig Indtægt af
Turisttrafikken. Jernbanen Hamar—Otta med
Stationerne Hundorp, Breivegen og Harpefoss og
Hovedvej gaar gennem Herredet, ellers er der
kun faa Veje. Af Elve er der foruden Laagen
kun nogle smaa Bielve til denne og til Atna.
En Del af Atnesjøen ligger inden Herredet.
Antagen Formue 1922 var 11 Mill. Kr. og Indtægt
2003000 Kr.
M. H.
Søndre Odalen, se Sør-Odal.
Søndre-Rønner, nogle Stenrøser og en stor
tør Sten, der ligger paa Sandflakket 8 km S. f.
Læsøs Vestpynt. Paa den ene af Stenrøserne er
rejst en 8 m høj Baake med en rød Ballon paa
Toppen. V. og NV. for Sømærket har Flakket
— S.-R. Flak — meget ujævne Dybder inden
for 10 m Kurven. Paa den yderste Plade, tæt
inden for denne Kurve, er den mindste Dybde
3,8 m. Flakket falder stejlt af til Dybet.
G. F. H.
Søndre Trondhjems Amt, se
Sør-Trondelag Fylke.
Søndre Undal, se Sør-Audnedal.
Søndre Vaagsø, se Vaagsø.
Sønæring. Reglerne om S. findes i L. Nr.
246 af 28. Febr 1916 med senere Ændringer.
Ifølge Lovens § 1 er det i Almindelighed enhver
tilladt at ernære sig ved Søfart med dansk
Skib. Til at være Fører af Skib uden for
udvidet Kystfart og af Skib paa over 20 Tons i
denne Fart kræves der dog, at man har
erhvervet Sønæringsbevis. En vis Prøve kræves
ogsaa for at være Fører af Skibe under denne
Størrelse, naar de benyttes til Befordring af
Passagerer. For Fiskerfartøjer gælder særlige
Regler, hvorefter der til at føre saadant
Fartøj kræves Bevis som Fiskeskipper, dog skal
egentlig Sønæringsbevis erhverves, saafremt
Fartøjet er over 250 Tons eller gaar paa Fart
uden for Nord- og Østersøen og visse Dele af
det nordlige Atlanterhav. Til at føre
Kystfartøjer mellem 20 og 100 Tons og mellem 14 og
27 m’s Vandlinielængde i Fart inden for Skagen
kræves Bevis som Kystskipper eller som
Lystsejler, og hvis saadant Fartøj gaar i Fart paa
Nordsøen og Kanalen, da som Kystskipper.
Foruden som nævnt at stille visse Betingelser for,
hvem der maa føre Skib, indeholder
Sønæringsloven ogsaa detaillerede Regler om, i hvilket
Omfang danske Skibe skal være bemandede med
Personer, der har Bevis som Styrmænd,
Maskinmestre, Maskinpassere og Motorpassere.
Saaledes kan det nævnes, at der paa Sejlskibe over
400 Tons og Damp- eller Motorskibe over 300
Tons, der farer paa fremmede Verdensdele,
skal være mindst to Styrmænd, og paa store
Damp- eller Motorskibe, der gaar i saadan
Fart, skal der være mindst to Maskinmestre. —
Efter Sønæringsloven findes der følgende
Beviser for Skibsførere: det egentlige
Skibsførerbevis, der giver Ret til at føre alle Skibe i
enhver Fart, Sætteskipperbeviset, der giver Ret
til i indskrænket Fart at fore Skib indtil 100,
i visse Tilfælde 150 Tons, Kystskipperbeviset,
der giver Ret til at føre Skib af under 100
Tons i udvidet Kystfart samt Lægter uden for
denne Fart, samt — som ovenfor nævnt —
særlige Beviser som Fiskeskipper (i 2 Klasser) og
Lystsejler. Betingelserne for at opnaa alle disse
Beviser som Skibsfører og Skibsofficer m. m.
er i det væsentlige følgende: 1) En vis praktisk
Tjeneste til Søs, som Regel ikke under 2 Aars
Sømandstjeneste, for egentlige Skibsførere
kræves Styrmandstjeneste, for Maskinmestre m. v.
Tjeneste ved Maskinen; 2) en Eksamen eller
Prøve, der er anordnet i Lov om
Navigationsundervisningen af 28. Febr 1916 med senere
Ændringer og i Lov om
Skibsmaskinisteksaminer m. m. af 12. Apr. 1911. Prøverne er
naturligvis forskellige for de forskellige Stillinger; 3)
for Skibsførere af enhver Art Indfødsret eller
Ret til at erhverve Næringsbevis efter
Næringsloven (se Næringsbevis); 4) en vis Alder,
saaledes for egentlige Skibsførere 25 Aar, for
andre Førere 23 Aar, for Maskinmestre af 1.
Klasse 25 Aar; 5) alle Skibsførere og Styrmænd
skal have bestaaet en Synsprøve; 6) endelig er
det for Erhvervelse af Sønæringsbevis af en
hvilken som helst Art — undtagen som
Lystsejler — en Betingelse, at man ikke ved
Dom er fundet skyldig i en i den
offentlige Mening vanærende Handling, dog
kræves der, bortset fra egentlige Skibsførere,
af Styrmænd og Maskinmestre, kun at
Vedkommende ved Dommen ikke er idømt Straf af
offentligt Arbejde. — Saafremt alle de nævnte
Betingelser er opfyldte, kan Bevisets Udlevering
(der i Købstæderne sker ved Magistraten, paa
Landet af Politimesteren) ikke nægtes. —
Sønæringsbevis fortabes, saafremt der overgaar
Indehaveren en vanærende Dom, der vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
