Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpindsvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poli’ske Blærer, der hos S. i Reglen kun er
repræsenterede ved svage, lappede
Udposninger. Stenkanalen, der gaar til Madreporpladen,
er uden faste Dannelser; hele
Vandkanalsystemet ligger inden for Skallen, ogsaa
Sugeføddernes Ampuller. Blodkarringen ligger over
Vandkanalringen, den udsender som sædvanlig
radiale Hovedstammer, der løber mellem Nerve
og Vandkanal. Blodkarsystemet er særdeles
veludviklet, adskillige Hovedstammer pulserer, og
særlig Tarmen har et rigt Net af Aarer. Langs
Stenkanalen og som denne frit i Krophulen
ligger Axialorganet, der danner amøboide
Vandreceller, der besørger Ekskretionen.
Kønsorganerne ligger modsat alle de nævnte
Organer interradialt; de bestaar af 5 store, buskede
Organer, de er ofte gule hos Hunnen, røde hos
Hannen, men ens i Formen, undertiden kan
de vokse sammen; de munder ud gennem
Kønsporerne i Topfeltet, hos de irregulære, er
det bageste forsvundet, ell. Antallet er endnu
mere reduceret. Af adskillige Arter spises
Kønsorganerne, saaledes i Middelhavslandene. En
Del S. har Yngelpleje, deres Æg er da store
og blommerige, indtil 1 à 2 mm. Yngelen
opfostres sædvanlig i Hulheder mellem Piggene;
Forvandlingen er afkortet ell. mangler, saa
Ungerne forlader Rugehulen med den
udviklede Skikkelse; Antallet af Æg reduceres da
meget stærkt, mens det ellers kan dreje sig
om Millioner. Ingen af vore Arter har
Yngelpleje, deres ganske smaa Æg (oftest under 0,1
mm) aflægges i Vandet, hvor Befrugtningen
finder Sted. Den fimreklædte Larve kaldes
Pluteus (Echinopluteus) og ligner mest
Slangestjernelarverne; Fimresnoren, der omgiver
Mundsiden, er trukket ud i lange Arme, hvis
Antal vokser under Udviklingen; de er støttede
af fine Skeletstave, der ganske resorberes
under Forvandlingen. Udviklingen kendes hos
alle vore Arter, nogle beslægtede Former er
dog vanskelige at adskille i visse Stadier.
Regenerationsevnen er meget stor, og selv ret
store Brud paa Skallen heles let; ukønnet
Formering findes ikke hos S.
Idet der her ses bort fra de palæozoiske
Palechinoidea (s. d.), har man delt S. i
regulære og irregulære; de sidste danner dog ikke
nogen afsluttet Gruppe. Nu deles S. i et Antal
Ordener, ndf. nævnes blot nogle Familier. Hos
de regulære S. er Legemet set ovenfra
næsten altid kredsrundt, sjældent tværovalt
(Echinometrd); i Ungdommen fladere, senere mere
hvælvet ell. toppet. Munden, hvis Bygning er
beskrevet ovf., findes i Midten paa Undersiden
omgivet af et stort, blødhudet Mundfelt, der
kan indeholde et Antal uforbundne Kalkplader;
i Mundfeltet sidder desuden en Kreds af 10
isolerede Porefelter, hver med en Sugefod,
disse kaldes da Mundsugefødder. Hos Cidaridæ
er Mundfeltet dækket af regelmæssige Rækker
af baade Ambulacral- og
Interambulacralplader, idet de nederste Plader efterhaanden
under Væksten løsnes fra deres Forbindelse.
Gatfeltet midt paa Rygsiden er langt mindre, det
er ligeledes dækket af en blød Hud med smaa
Kalkplader; hos Cidaridæ findes Gataabningen
centralt, hos de øvrige skævt. Hos ganske unge
Dyr er Topfeltet dækket af en Kalkplade,
Centralpladen, der senere reduceres for at give
Plads for Gattet, kun hos Salenia bevares den,
idet Gataabningen da findes i et Indsnit i dens
Rand. Udenom er det bløde Parti begrænset
af 2 afvekslende Kredse paa hver 5 Plader,
inderst 5 interradiale Genitalplader, yderst, i
Spidsen af Ambulacralfelterne 5 saakaldte
Ocularplader. I hver Genitalplade findes en Pore
 |
| Fig. 3. Clypeaster. O Mund, A Gat, P Pedicellarie. |
 |
| Fig. 4. En Sømus (Brissopsis). a ovenfra, b nedenfra. |
 |
| Fig. 5. Pluteuslarve af en Spatangide. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
