Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sør-Audnedal
- Sør-Aurdal
- Søren
- Søren Bovbjergs Knob
- Sørensen, Hr.
- Sørensen, Anders Herman Vilhelm
- Sørensen, Axel
- Sørensen, Carl Ejler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Jordbrug
og Fiskeri er de vigtigste Næringsveje. Af
industrielle Anlæg mærkes et Mejeri, flere Sav- og
Møllebrug, Trævarefabrik, Shoddyfabrik,
Uldspinderi, Kalkbrænderi og Garveri. Udbyttet af
Fiskerierne var 1918 131555 Kr, deraf omtrent
Halvdelen paa Makrel- og Hummerfangsten.
Antagen Formue 1922 var 8244000 Kr, og
Indtægt 1587000 Kr.
M. H.
Sør-Aurdal [-’å^urda.l], Herred, Valdres
Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt,
Opland Fylke, 1128,8 km2 med (1920) 4067 Indb.,
altsaa 3,5 pr km2. S. svarer til Bagn, Reinli, Heidal
og Begndal Sogne af S.-A. Præstegæld. Det
omgives af Gol, Nord-Aurdal, Etnedal, Nordre
Land, Fluberg, Søndre Land, Aadal, Flaa og
Nes og ligger omkr. den sydlige Del af Begna,
N. f. Spirillen. Dalsiderne er bratte og
Bebyggelsen er spredt langs begge Begnas
Elvbredder. Fjeldene naar i Storrusten 1290 m. De
vigtigste Næringsveje er Fædrift og Skovbrug;
Fjeldbeiterne er gode. Af Arealet er 23,3 km2
Ager og Eng, 8,5 km2 Udslaatter, 45,3 km2
Skov, 22,7 km2 Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Der er flere meget søgte
Hoteller: Breidablik, Fjeldheim. Antagen Formue
1922 var 20289000 Kr og Indtægt 2426000 Kr.
(Litt.: O. Islandsmoen, »S.-A. og
Etnedalen« [1914]).
M. H.
Søren, dansk Mandsnavn; af Helgennavn
Severinus.
G. K-n.
Søren Bovbjergs Knob, den østlige Del af
Horns Rev, mellem Ringkjøbing Dyb og Søren
Bovbjergs Dyb. Den mindste Dybde paa
Grunden er 0,3 m. Den er godt afmærket.
G. F. H.
Sørensen, Hr., spøgefuldt Navn for det
danske Folk som det godmodigt-skikkelige, men
lidt døsige (Hr. S. afbildes derfor gerne med
Nathue). Figuren er egl. skabt af »Corsaren«
1841 ff. (Klæstrup’s Tegninger), hvor den
imidlertid kaldes »Hr. Folket«. Alm. udbredt blev
Typenavnet »Hr. S.« først ved Erik Bøgh’s
»Nytaarsnat 1850«, hvor det bl. a. hedder:
Hr. Sørensen tier med hvad han veed,
Hr. Sørensen elsker den kjære Fred,
Hr. Sørensen smøger sin Nathue ned,
Hr. Sørensen hylder Besindighed.
(Litt.: O. Arlaud, »Bevingede Ord«, 2.
Udgave [1906], S. 224).
V. D.
Sørensen, Anders Herman Vilhelm,
dansk Præst og Missionshistoriker, f. 27. Juni
1840 i Randers, d. 16. Novbr 1911 i Husby paa
Fyn. Faderen var Vagtmester ved Dragonerne
og blev senere Toldkontrolør. Sønnen Vilhelm
(som han kaldtes) blev 1858 Student fra
Randers Latinskole, 1865 Cand. theol., 1869
Kapellan paa Frederiksberg, 1876 Sognepræst for
Taanum og Hornbæk ved Randers, 1882 for
Føns og Ørslev paa Fyn, 1890 for Husby. Han
var en dygtig Præst, men har dog især faaet
Bet. ved sit Arbejde for Ydre Mission. 1891
udgav han sin første missionsvidenskabelige
Afh. (»Om Buddhismen« i Vahl’s »Nordisk
Missions-Tidsskrift«). 1895 udgav han (i Prof.
Fredrik Nielsen’s »Smaaskrifter til Oplysning for
Kristne«) et fortrinligt lille Skrift om »Vor
Tids Missionsforventninger og
Missionsresultater«. Han giver her en kyndig Oversigt over
Stillingen paa de forsk. Missionsmarker og
anbefaler at prøve Missionsforventningerne efter
de virkelige Missionsresultater — i Modsætning
til de (særlig amer.) Missionsentusiaster, der
begynder med at skrue Forventningerne op,
som om det skulde være en Løftestang til at
opnaa særlig store Resultater. Baade ved
denne Lejlighed og ellers kæmpede S. for, at
grundig Viden, nøgtern Fremstilling og et
taalmodigt udholdende Arbejde skulde træde i St f.
overspændte Forventninger, retoriske
Overdrivelser og overfladisk Arbejde. Adskillige
harmedes over denne »Missionskritiker«, som de
mente vilde slukke Begejstringens hellige Ild;
men andre, særlig af den yngre Slægt, blev
netop ved S.’s redelige, ædruelige og dog varmt
følte Fremstilling vundet for Missionens Sag.
Mere og mere blev han anerkendt som den
første missionsvidenskabelige Autoritet i
Danmark, ja i hele Norden. Efter Provst Vahl’s
Død overtog han 1899 (sammen med Pastor
Ferd. Munck) Redaktionen af »Nordisk
Missions-Tidsskrift«, hvor han i Aarenes Løb
offentliggjorde mange vægtige Afh. Paa kirkelige
Møder, Studentermøder og nordiske
Missionsmøder var han selvskreven som Taler. Paa
Opfordring af det teol. Fakultet holdt han to
Gange Forelæsninger paa Kbhvn’s Univ. Den
sidste Forelæsningsrække foreligger trykt i den
værdifulde Bog, »Missionens Motiv, Maal og
Midler« (1911). Ogsaa for det praktiske
Missionsarbejde har han virket. 1896 blev han
Medlem af Santalmissionens danske Komité,
1898 Formand for Østerlandsmissionen (s. d.).
(Litt.: Ferd. Munck i »Nord.
Missions-Tidsskrift« 1911, S. 245 ff.; Chr.
Siegumfeldt, »Mindeblade over Pastor V. S.«
[Aarhus 1912]).
L. B-n.
Sørensen, Axel, dansk Forf. og Lærer, f.
i Kbhvn 17. Jan. 1851, d. smst. 26. Juli 1920.
S. blev Student 1869, cand. theol. 1875. Han
slog derefter ind paa Lærergerningen, ansattes
1882 ved Metropolitanskolen, hvor han blev
Overlærer. S.’s ikke helt lille
Forfattervirksomhed samler sig om Studiet af dansk Sprog, for
hvis Bygning og Ejendommeligheder han
besad et meget udviklet Øre. Saaledes har han
i Aarenes Løb offentliggjort adskillige
grammatiske Afh. og leveret et udmærket og
grundlæggende Arbejde i »Dansk Rimordbog« (1900).
Overvejende sproglig Interesse har ogsaa hans
Overs. af »Den ny Pagts hist. Bøger« (1881,
2. Udg. 1900) og »Den ny Pagts Breve« (1895,
2. Udg. 1902), hvor en Tilnærmelse til det
levende og talte Sprog er forsøgt. S. skrev
endvidere Studentersangforeningens Historie (1889).
J. Cl.
Sørensen, Carl Ejler, dansk Maler, f.
paa Benløse Mark ved Ringsted 9.
September 1869. Elev af H. Grønvold og
Akademiet. Medlem 1917 af Udstillingskomiteen
og Akademiraadet. Udstillede første Gang 1894.
Af hans Arbejder kan nævnes »En Skolestue«
(1904), »Sidst paa Vinteren« (1909), »Kufferten
pakkes« (1913), »Børn, Snesjap« og
»Børnegruppe« (1915), »I Baggaarden« (1916),
»Aftenvandring« (1921), »Pigen og Hønsene i Sneen«
(1922), »Ved Tegnebordet« og »Børn« (1923,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1086.html
