Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Christian - Sørensen, Enevold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skille og sortere den afbenyttede Sats til
fortsat Brug. I 4 Aar arbejdede S. i Tankerne med
den stillede Opgave, men først i Begyndelsen
af 1840-erne modnedes hos S. Beslutningen om
at skride til praktiske Forsøg. Det gik dog
langtfra glat for Opfinderen at faa nogen til
at interessere sig for Sagen paa dette Stadium.
Hans Henvendelse til adskillige af Kbhvn’s
Mekanikere ang. Udførelsen af en Model af
Typecylinderen, Maskinens Hoveddel, blev overalt
afvist; Mekanikerne forstod ikke S., fordi
denne kun ufuldkomment kunde forklare
Princippets Udnyttelse i Praksis, og det vigtigste
Middel til Forstaaelsen, Konstruktionstegninger og
Beregninger, var udarbejdet efter et af S.
selvlavet System, som kun han selv kunde finde
ud af. Hovedgrunden til Afvisningen var dog
den, at Opfinderen ikke kunde stille Garantier
for Arbejdets Udførelse.
I sin hidtil forgæves Søgen efter tekn. Støtte
kom S. endelig til Danmarks eneste
Skriftstøber, Fr. Fries, der opr. var optisk
Instrumentmager, og her traf han endelig en Mand,
som ikke alene formaaede at sætte sig ind i
Sagens Kerne, men ogsaa uden at skele til
Pengepungen var rede til at arbejde for
Sagens Fremme. Fries byggede Modellen og
konstruerede et sindrigt Støbeinstrument, med
hvilket han kunde støbe Maskintyperne med de
mange Indskæringer (se Afb.
Sættemaskiner, S. 963). De første Forsøg paa at føre
Opfindelsen ud i Livet havde imidlertid vakt
nogen Opmærksomhed herhjemme, og Christian
VIII og Det Reiersen’ske Fond støttede S.
økonomisk.
Den flere Gange omarbejdede Model kom paa
Udstillingen 1852, men stod temmelig upaaagtet
der. Ved Christian VIII’s Død 1848 havde S.
kun det Reiersen’ske Fond og en Baron
Dirckinck Holmfeldt, der havde indgaaet et
Kompagniskab med Opfinderen, at støtte sig til. S.
havde faaet 10 Aars Eneret paa Maskinen, og
Dirckinck Holmfeldt var saa ivrig i Tjenesten,
at han i S.’s Navn ogsaa søgte at faa Eneret
paa Støbeinstrumentet. Dette blev dog den
beskedne Fries, hvis uegennyttige Arbejde for
Opfindelsen næppe var blevet bemærket, for
meget; han protesterede, og den planlagte
Tilsnigelse blev kun forpurret ved, at S. fra
London hjemsendte en Erklæring om, at
Støberiinstrumentets Konstruktion udelukkende var
Fries’ Værk.
Det uheldige Udstillingsresultat kølnede dog
hverken Fries’ ell. S.’s Iver for at bringe
Sagen til Fuldendelse. Da S. mente ikke at kunne
forsvare vedblivende at optage hele Fries’ Tid
med Udførelsen af de Forbedringer, han
stadig udtænkte, gik den 30-aarige gifte Mand i
Mekanikerlære for at blive i Stand til at
udføre det meste af Arbejdet selv. Udgiveren af
det kbhvn’ske Blad »Fædrelandet«, Redaktør
J. F. Gjødvad, støttede S. med en Bestilling af
to Maskiner, og den sidst byggede kom paa
Udstillingen i Paris 1855. Her vakte den
sindrige Maskine fortjent Opmærksomhed, først og
fremmest ved, at den i Modsætning til andre
hidtil kendte mekaniske Opfindelser baade
kunde sammenstille og automatisk sortere
afbenyttet Sats til fortsat Brug. Af Napoleon III’s
Haand modtog S. en Guldmedaille og et
Æresbanner, der var bestemt »for den, som havde
gjort Aarhundredets største Opfindelse«. Denne
Belønning var det eneste Lyspunkt i
Opfinderens paa mange Skuffelser rige Liv.
Udmærkelsen førte til Dannelsen af et
Aktieselskab, der agtede at føre Opfindelsen til
økonomisk Sejr, og dette tilskyndede S. til at
indrette et mek. Værksted i Paris. S. fulgte
Opfordringen og byggede i Paris to Maskiner,
men da ingen af disse fandt Købere, opløste
Selskabet sig efter et Par Aars Forløb. S.
maatte atter vende hjem, og han havde
yderligere den Sorg, at den bedste Maskine ved
Udskibningen i Havre styrtede ned i Lasten og
knustes.
Efter S.’s Død 1861 svandt Interessen for
Opfindelsen. Hans egen Maskine var i adskillige Aar
magasineret i »Alderstrøst«, hvor Enken havde
fundet Ophold. Den findes nu i Polyteknisk
Læreanstalts Samling.
S. har gjort flere Opfindelser, bl. a. en lille
Trykmaskine, som Kittendorff & Aagaard en Del
Aar brugte til Trykning af Tobakskarduser o.
l., og en Skriftstøbemaskine, der ikke blev
færdig i Model. S.’s Sættemaskine mistede for
bestandig sin Eksistensberettigelse, da
Tysk-Amerikaneren Ottmar Mergenthaler i 1880’erne
fandt det eneste rigtige Princip for
Satsfremstilling ad mek. Vej (se Sættemaskiner,
S. 964).
E. S-r.
Sørensen, Enevold, dansk Redaktør og
Politiker, f. 21. Septbr 1850, d. 1. Febr 1920, var
Søn af en Skibsfører i Karrebæksminde,
uddannedes 1866—69 paa Blaagaards Seminarium,
hvor han tog Skolelærer-Eksamen, og blev
derefter Huslærer. I Marts 1872 blev han Redaktør
af C. Berg’s nystiftede Dagblad, »Kolding
Folkeblad«, og ledede det med Indsigt og
Dygtighed, samt vidste at hævde sin personlige
Selvstændighed over for Bladets myndige Udgiver.
Efterhaanden (1879—98) stiftedes ell. knyttedes
7 vestjyske Blade som Aflæggere til »Kolding
Folkeblad«, indtil der 1899 oprettedes et
særskilt Trykkeri i Ringkjøbing, senere et andet i
Esbjerg. 1882 blev S. Medlem af Kolding
Byraad og 1885 desuden af Vejle Amts Skoleraad,
samt vandt grundig Indsigt i de kommunale
Forhold. 1894 blev han Formand for
Foreningen af Venstreblade og udgav 1900 en kort
Oversigt over »Venstrepressen«. Han var
1887—92 Folketingsmand for Vonsild-Kredsen og
blev 1898 valgt paa ny i Kolding samt genvalgt
indtil Maj 1910. Juli 1901 blev han
Indenrigsminister indtil Jan. 1905 og derefter Kirke- og
Undervisningsminister indtil Oktbr 1909. Da han
1901 blev Minister, opgav han baade sin
Virksomhed som Redaktør og sine kommunale
Hverv. Ved Skattereformen 1903 faldt det paa
hans Part som Indenrigsminister at
gennemføre den kommunale Skattelov. Derimod fik
han ikke større Opgaver at løse som Minister
for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Ved
Folketingsvalgene i Maj 1910 søgte han ikke
Genvalg, men et halvt Aars Tid derefter blev
han kongevalgt Landstingsmand, udtraadte
1918.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
