Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Jens - Sørensen, Jørgen - Sørensen, Nicolai Julius - Sørensen, Peder - Sørensen, Rasmus Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Hydrografis Fader, 1646—1723« [Kbhvn
1918]; Samme, »Af Søkortdirektør Jens S.’s
Papirer« [Kbhvn 1921]).
G. F. H.
Sørensen, Jørgen, norsk Landskabsmaler,
f. 16. Maj 1861 i Oslo, d. 1. Septbr 1894 paa Foss
i Askim. Han begyndte 1877 at tegne hos
Landskabsmaler A. Diesen; senere arbejdede han
hovedsagelig paa egen Haand samt sammen
med Fritz Thaulow paa det af denne
stiftede, radikalt naturalistiske »Friluftsakademi«
paa Modum. En lykkelig Naturbegavelse og
et lyst Sind hjalp ham til med forholdsvis
Lethed at overvinde Vanskeligheder og gjorde,
at han noksaa tidlig opnaaede betydelige
kunstneriske Resultater. Desværre hindrede hans
tidlige Død, at hans Evner kom til den rige
Udfoldelse, de lovede. Paa de første
Høstudstillinger i Oslo, hvor S. udstillede 1884—95,
vakte nogle Høstlandskaber Opsigt ved deres
Stemningsrigdom, og et Høstbillede fra 1885
fastslog end mere hans betydelige Evner som
Kolorist; navnlig dette sidste er et friskt
Billede med Efteraarets Farverigdom let og frit
behandlet i den klare Luft. Det skaffede ham
ogsaa et Kunstnerstipendium, hvorfor han 1885
opholdt sig i Paris. 1887 udstillede han sit mest
kendte Billede: »2 Graders Frost, Motiv fra
Vestre Aker«, et af de friskeste Værker i den
yngre norske Landskabskunst (Kunstmuseet,
Oslo). Dette Billede betegner paa en vis Maade
den naturalistiske Malerkunsts Kulmination i
Norge. Længere kunde den ikke naa i
umiddelbar Observation og ægte Naturefterligning. S.
var overhovedet en af de fineste Begavelser
inden for denne Retning i norsk Kunst. Sine
sidste Aar tilbragte han for det meste paa
Østlandet i Norge, og herfra henter hans senere
Produktion sine fleste Motiver. Ogsaa i
Aarstidernes skiftende Dragt har hans fine
Kunstnerøje paa sin egen Vis opfattet og gengivet
den ejendommelige Skønhed i denne Natur,
som han elskede saa trofast. Samlet Udstilling
af hans Arbejder i Oslo Kunstforening Decbr
1914.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Sørensen, Nicolai Julius, norsk
Folkehøjskolemand, f. i Raade, Østfold, 14. Septbr
1850, d. i Oslo 28. Jan. 1923, blev Student 1869
og viede sig derefter Folkehøjskolesagens
Tjeneste, dels som Lærer, dels som Bestyrer. Efter
1876 at have taget jur. Eksamen forestod han
fra 1878 af »Alfheim Høiskole«, der holdtes
paa forsk. Steder i Østfold til 1890. Som
Højskoleforstander udgav han Bladet »Heimdal«
samt en Del Bøger, som »Høiskolen«,
»Folkelige Foredrag«, »Et Sommerminde«, »Ved
Vinterens Hjerte«, hvorhos han redigerede det
politiske Blad »Østlandske Tidende«. For en
Række Angreb i dette paa Kongedømmet og
Forherligelse af Republikken blev han 1881 af
Højesteret for Majestætsforbrydelse dømt til
60 Dages Arrest. 1883—88 repræsenterede S.
Smaalenenes Amt (Østfold Fylke) paa
Stortinget, udgav derefter 1888—93 Bladet »Posten«
med sin Hustru som navngiven Redaktør og
var 1892—1918 Statsrevisor. Han deltog fra
Stiftelsen af Norges Fredsforening 1885 i dens
Arbejde og stiftede 1895 Kria (Oslo)
Fredsforening. S. har udg. »Krig og Fred« (1901),
»Kristendom uden Kirke« (1902) og redigerede
1898—1907 Tidsskriftet »Fred«.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Sørensen, Peder, dansk Læge, f. c. 1542
i Ribe, d. 28. Juli 1602 i Kbhvn. S. studerede
i Kbhvn, hvor han i 20 Aars Alderen var
Docent i lat. Poesi. 1563 skænkede Kongen ham
et Kannikedømme i Viborg, bestemt for en
Læge der paa Stedet, og det paalagdes ham at
studere Medicin. Han tog Magistergraden 1564
og fungerede derefter som Prof. i Pædagogik,
men hans Forelæsninger var af
naturvidenskabelig Art. Han opgav Stillingen 1565 og drog
udenlands, immatrikuleredes 1566 i Padua, og
efter et kort Besøg i Danmark drog han til
Wittenberg, derfra til Frankrig (hvor han skal
være blevet Doktor i Filosofi og Medicin) og
endelig atter til Italien. I Firenze fuldendte han
det Frederik II tilegnede Værk, der skabte
hans Berømmelse: Idea medicinæ philosophicæ
fundamenta continens totius doctrinæ
Paracelsicæ, Hippocraticæ et Galenicæ (Basel 1571),
i hvilket han nøje slutter sig til Paracelsus’
Lære og søger at bringe denne i
Overensstemmelse med Platonismen. Han udnævntes 1571
til Kongens Livlæge og var i Funktion ogsaa
hos Christian IV. S. døde under Pestepidemien
1602 og begravedes i Pesthelgenen Skt Rochus’
Kapel i Frue Kirke. — S. nød stor Anseelse
viden om, navnlig i England, hvor hans Bog
livligt kommenteredes. Ambrosius Rhodius var
bl. hans Elever, og disse dannede en særlig
medicinsk-filosofisk Retning, Severinerne, der
dog kun var svagt repræsenterede herhjemme,
men hans Læresætninger fandt dog en
begejstret Talsmand i Ole Borch.
J. S. J.
Sørensen, Rasmus Møller, dansk
Politiker, Pædagog og Lægprædikant, f. i Jelling
8. Marts 1799, d. i Kbhvn 23. Maj 1845, var
uddannet paa det Reventlow’ske Vesterborg
Seminarium 1816—18, var derefter en Tid Lærer
i Aarhus, fra 1821 i Brandstrup paa Laaland,
fra 1827 til 1844 i Venslev paa Holsteinborg
Gods, derefter helt optaget af offentlig
Virksomhed, 1849—52 Folketingsmand, udvandrede
1852 til Amerika, hvorfra han flere Gange
vendte tilbage. — S. var i sin hele Tænkemaade
en udpræget Lærling af den »filantropiske« Tid
omkring 1800, blev dog ikke blot en dygtig
Skolelærer, men ogsaa under Tredivernes
gudelige Forsamlingsbevægelse en ivrig
Lægprædikant. Han havde stor Skrivelyst og grundede
sammen med J. A. Hansen 1842 »Almuevennen«,
af hvis Redaktion han udtraadte allerede 1843.
S. gjorde en mægtig Indsats i Fyrrernes
politiske Liv ved som mundtlig Agitator at
gennemvandre hele Landet for at rejse
Bondestanden til Krav om Tvangsafløsning af
Fæstevæsenet, lige Bebyrdelse af Hartkornet og
almindelig Værnepligt. Han har herved faaet
en fremskudt historisk Plads som en af
Hovedmændene for den betydningsfulde
»Bondeopvækkelse«. Han var i nær Føling med Peter
Hansen, Lundby, og mod dem begge rettedes
Bondecirkulæret af 8. Novbr 1845. S. vandtes
aldrig for de nationale Rørelser og
opponerede herimod paa Casinomødet 11. Marts 1848.
Samme Aar oprettede han i Uldum ved Vejle
den første kongerigske Højskole, der dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
