Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørreisa - Sør-Trøndelag - Sørum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sørreisa, Herred, Senja Sorenskriveri,
Senja Politidistrikt, Troms Fylke, 347,8 km2
med (1920) 2316 Indb., altsaa 7 pr km2 Land.
S., der tillige udgør Sørreisa Sogn under
Tranøy Præstegæld, begrænses af flg.
Herreder: Tranøy, Dyrøy, Salangen, Bardu,
Maalselv og Lenvik. S. ligger i en Halvkreds omkr.
Solbergfjordens lille Arm, Reisenfjorden, som
det begrænser mod N., Ø. og S. Derhos ligger
et ganske lidet Parti af S. over paa
Solbergfjordens Vestside. De Reisenfjorden omgivende
Skraaninger stiger temmelig raskt op til ganske
betydelige Højder: Hjerttind (1387 m),
Steinfjeld (1032 m) og Børingen (1090 m). Herredets
3 vigtigste Vasdrag er Skøelven, der kommer
fra Skøvandet i Dyrøy Herred, Gumpe Elv og
Tømmerelv. Reisvandet ligger saa lavt, at
Havets Ebbe og Flod er mærkbar i samme.
Den meste Bebyggelse i S. findes omkr.
Reisenfjorden og i de nederste Partier af Skøelvens
og Tømmerelvens Dalfører. Kvægavl og Fiskeri
er Herredets Hovednæringsveje. Af Arealet er
10,6 km2 Ager og Eng, 47,8 km2 Skov, 7,6 km2
Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. Her findes derhos ikke lidet af Skov,
hvorhos Græsvegetationen er temmelig rig. Inden
Herredet findes et Kværnstensbrud. Langs
Reisenfjorden og langs Reisvandet findes
Bygdevej, hvilken sidste fortsætter forbi Andsvandet
over til Maalselven. Herredet staar i
Dampskibsforbindelse med Harstad. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Tromsø Amt«
[Oslo 1899]).
(P. N.). M. H.
Sør-Trøndelag [-la.g] Fylke (før Søndre
Trondhjems Amt), 18740,5 km2 med (1920) 166797
Indb., hvoraf 55030 Indb. er Bybefolkning,
gennemsnitlig Befolkningstæthed i Landdistrikterne
er 6,2 pr km2. Fylket begrænses i Vest af det
norske Hav ved Mundingen af
Trondhjemsfjorden, i Øst grænser det til Sverige, i Nord
begrænses det af Nord-Trøndelag Fylke, i Syd
af Hedmark, Opland og Møre Fylker. Paa
Nordsiden af Trondhjemsfjorden tilhører
Fosenhalvøen Fylket, Syd f. Fjorden ligger inden
for Fylket Nidelvens, Gaulas, Orklas og Selbu
med Tydalens Dalfører. I Vest ligger de store
Øer Hitra og Frøya og hel Del mindre Øer.
I den centrale Del ligger de mægtige,
smaakuperede Jordbrugsdistrikter omkr. Trondhjem,
som helt fra Oldtiden af har hørt til de
mægtigste Bygder i Norge. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug, Skovbrug og Fiskeri. Det
samlede Landareal er 17944,2 km2, deraf
produktivt Land 6218 km2. Af Arealet er 736,37 km2
Ager og Eng, 101,7 km2 Udslaater, 4353,2 km2
Skov, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Der er 189254 Maal udyrket, men til Dyrkning
skikket Jord. Fylkets samlede Jordværdi
opgives til 147 Mill. Kr; Skyldmarkens
Gennemsnitsværdi til 5646 Kr. Fylkets landbrugsskole
paa Skjetlein blev oprettet 1895, den ligger i
Leinstrand Herred. Bjergværksdriften spiller
ogsaa en ikke ubetydelig Rolle. Der avledes
1923 17337 t Korn, væsentlig Byg, og 15873 t
Kartofler. Der var 1926 12043 Heste, 76860 Stkr
Kreaturer, 110011 Faar, 16871 Geder, 10518 Svin
og 140311 Stkr Fjerkræ. Avlingen opgives for 1920
til 51,6 Mill. Kr, deraf falder 36,5 Mill. paa
Høavlen. 1920 var der 43 Mejerier og der blev
indvundet 16,8 Mill. kg Mælk. Udbyttet af
Fiskerierne var 1918 11,6 Mill. Kr, deraf 1 Mill.
paa Skreifiskeriet. Der opgives at være 2791
Fiskere med en Fiskerflaade paa 143 større og
mindre Sejlfartøjer, 11 Dampskibe, 386
Motorfartøjer og 146 Smaabaade. Der er 12 Bedrifter
knyttet til Bjergværksdriften, hvoriblandt Røros
og Løkken Værk. 1918 beskæftigedes 767
Mennesker med Grubedrift. Af industrielle Bedrifter
var der 1918 452, der beskæftigede 7410
Mennesker. Fylket omfatter Sorenskriverierne: Fosen,
Hitra, Guldal, Strinda og Selbu, som med
Undtagelse af Herrederne Børsa, Børseskogn og
Geitastrand tilhører Uttrøndelag Politidistrikt,
samt Trondhjem By, som har eget Politidistrikt.
I gejstlig Henseende hører Fylket til Nidaros
Bispedømme. I militær Henseende danner det
Udskrivningsdistrikt for Orkedal og Stjørdal
Batailloner af Søndre Trondhjems
Infanteriregiment Nr 12 af 5. Division, som har
Standkvarter i Trondhjem. Fylket omfatter 50
Herreder og Byen Trondhjem og Bergstaden Røros.
Af Kommunikationer mærkes Jernbanen
Trondhjem-Meraker, som tillige bliver den søndre Del
af Nordlandsbanen, Rørosbanen og
Dovrebanen, hvormed Forbindelse med det sydlige
Norge, videre den private elektriske Brugsbane
gennem Orkedalen. Med Nordmøre Fjordene
staar S.-T. i Forbindelse med Hovedvej
gennem Rindalen og Surnadalen og fra Opdal
Jernbanestation Sunndalen. Fylkets udnytbare
Vandkraft opgives til 417770 H. K.; deraf ejer
Staten 22000 H. K., 14200 H. K. var udbygget
1920. Fylkets Landdistrikter vælger 6
Stortingsmænd. Trondhjem og Levanger vælger
tilsammen 5 Stortingsmænd. Antagen Formue 1924
var 258 Mill. Kr og Indtægt 65,9 Mill. Kr.
(Litt: A. Helland, »Søndre Trondhjems
Amt«, I—II [Oslo 1898]; »Norges Land og Folk«
XVI).
M. H.
Sørum, Herred, Nes Sorenskriveri,
Romerike og Vinger Politidistrikt, Akershus
Fylke, 108,8 km2 med (1920) 3168 Indb., altsaa c.
30 Indb. pr km2 Land, udgøres af S.
Præstegæld med S. og Frogner Sogne og omgives af
Herrederne Fet, Skedsmo, Gjerdrum,
Ullensaker, Nes og Aurskog. - S. Herred er med
den største del beliggende paa Nordsiden og
med kun et lidet Afsnit paa Sydsiden af
Glommen (s. d.). Herredet er i det vestlige Parti
og den S. f. Glommen liggende Del et
Bakkeland, medens det i den østlige Del danner et
Slettelandskab, hvorigennem fra Nord til Syd
strømmer Rømua og dens Bielve; Distriktet er
gennemgaaende veldyrket og bestaar af mindre
Skovpartier, vekslende med udstrakte Agre og
Enge. V. f. Rømua kan af Højder nævnes
Heksebergfjeld (331 m), Hammeraasen (285 m),
Ausenfjeld m. fl., mellem Rømua og Glommen
Jultoenaasen (243 m), Borgeaasen m. fl. og
endelig i Afsnittet S. f. Glommen
Holterhusnabben m. fl. mindre Aarspartier. — Glommen,
der ved Blakersund er 250 m bred, danner
inden for Herredet to Stryg, Sundfossen og
Bingsfossen. Foruden Rømua, der er berygtet
for dens mange Lerskred, og som fra Ø.
optager Ellingdalsbækken og fra V. Songa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
