Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørvaranger - Sør-Østerdal - Sørøveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredets Kyst mod Varangerfjorden er c. 70
km, og her findes en Række Fjorde, af hvilke
de vigtigste fra V. mod Ø. er Bugøfjorden,
Kjøfjorden, der fortsættes i Neidenfjorden og
Munkefjorden, endvidere Korsfjorden,
Bøkfjorden med Langfjorden samt endelig Jarfjorden
og østligst Holmengraafjorden og
Kobbeholmfjorden. Fjordene er som Regel
trange med stejle Bredder, der kun hist og her
ved Fjordbundene giver Plads for
Bebyggelsen, der væsentlig findes i det Indre af
Jarfjorden, Bøkfjorden, Langfjorden og
Bugøfjorden samt for en Del langs Neidenelvens,
Pasvikelvens og Jakobselvens nedre Løb; bl. de
tættere bebyggede Steder kan nævnes Bugønes,
Fiskevær med (1920) 202 Indb., Bugøfjorden,
Neiden, Kirkenes, bymæssig bebygget med
(1910) 1232 Indb., paa den nordlige Del af
Halvøen mellem Langfjorden og Bøkfjorden,
Langfjorddalen, Elvenes, Renøsund, Jarfjorden og
Jakobselven. De fleste af disse Steder er
Handelssteder og Dampskibsanløbssteder med
Postaabnerier og Telefonstationer; paa Kirkenes,
hvor den 1852 opførte Kirke ligger, er
Telegrafstation. Kong Oscar II’s Kapel ved
Jakobselven er opført 1869, Neiden Kapel 1902. Ved
Boris-Gleb, hvor et Stykke Land V. f.
Pasvikelven tilhører Finland, findes et lidet, men rigt
udstyret russ. Kapel; ligeledes har ligget et i
russ. Kapel ved Neiden. — Korn modnes ikke,
kun lidt Kartofler dyrkes. Fædrift bliver derfor
den væsentligste Næringsvej ved Siden af
Fiskerierne, der kan siges at danne en
Livsbetingelse for disse Egne, særlig de store Torske-
og Seifiskerier, i hvilke den største Del af
Befolkningen deltager. En stor Del af
Befolkningen har været beskæftiget ved S. Grubeselskab.
Med Russerne, der i stort Antal indfinder
sig med deres Købefartøjer, foregaar
under Sommerfiskeriet en betydelig Tuskhandel,
idet Fisken byttes i Mel. Lapperne lever
væsentlig af Renskøtsel; men Antallet af Ren er
i de senere Aar aftaget; medens der 1852 var
28000, fandtes 1875 18000 og 1891 kun 9771 Ren.
— I Forbindelse med Fiskerierne kan nævnes,
at der i Jarfjorden fandtes 4
Hvalfangststationer og Kraftfoderfabrik, men efter den 1903
fastsatte Lov er Fangst af Hval og dens
Tilgodegørelse ved fast Station paa Land forbudt.
Af Arealet er 6,12 km2 Ager og Eng, deraf 0,09
km2 Ager, 716 km2 Skov, 284,2 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Egentlig
Skovdrift finder ikke Sted, idet Skoven er
Statsskov, hvori hugges en Del efter Anvisning mod 1
en Afgift til det Offentlige. — Herredet har
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Vadsø.
Der er anlagt enkelte kortere Hovedveje
omkring Langfjorddalen, S. Kirke fra Elvenes til
Jarfjord og ved Jakobselv, i alt c. 40 km.
Andre rodelagte Veje findes ikke; derimod er
Vintervejene og Ridevejene til Finland af
Betydning, særlig er Vintervejen gennem Pasvikdalen
den vigtigste Forbindelse mellem S. og Finland.
Fra Malmfelterne ved Bjørnevand fører
Brugsbane til Havnen i Kirkenes.
(N. S.). M. H.
Sør-Østerdal, Sorenskriveri, Hedmark
Fylke, 7698,5 km2 med (1920) 26256 Indb., omfatter
Herrederne: Elverum, Trysil, Åmot, Stor-Elvdal
og Sollia. Det er et udpræget
Indlandsskovdistrikt paa begge Sider af Glommen indtil den
sv. Grænse. Fjeldene har afrundede Former,
hvis højeste Toppe i Reglen naar op i 700 m.
Enkelte Fjelde, som Tryssilfjeld, er dog højere
(1139 m), Eldaahøgda (1234 m). Foruden
Glommen løber Klar- eller Try-Elven gennem
Distriktet. Den store Ossjøen har Afløb til
Glommen gennem Osa, Storsjøen gennem Rena.
Jernbanen Hamar—Elverum—Røros gaar langs
Glommen, og Tryssilbanen er besluttet bygget
efter Elverum-Alternativet. Skovdrift og
Fædrift er de vigtigste Næringsveje. Sammen med
Nord-Østerdal Sorenskriveri er S.
Udskrivningsdistrikt for Østerdal Bataillon af
Østoplandenes Infanteriregiment Nr 5 af 2. Division.
M. H.
Sørøveri, fr. piraterie, eng. piracy, Røveri
paa Havet. I Oldtiden var S. saare almindeligt.
Aar 67 f. Kr. blev en romersk Flaade paa 500
Skibe stillet til Raadighed for Pompejus til
Bekæmpelse af Piraterne i Middelhavet. Senere
tog S. Overhaand igen og florerede i
Middelalderen navnlig ved Nordafrikas Kyster, hvor
Barbareskstaterne fra 16. Aarh. organiserede
hele Sørøverflaader, som formelig laa i Krig
med de italienske Handelsrepublikker. I 17. og
18. Aarh. tilkøbte de europæiske Sømagter,
ogsaa Danmark-Norge, sig Fred for deres
Skibsfart ved regelmæssige, i Traktater fastsatte
Tributgaver til de nordafrikanske Sultaner, men
først efter Frankrigs Erobring af Algier 1830
er S. i Middelhavet næsten fuldstændig ophørt,
bortset fra isolerede Tilfælde ud for Riffkysten.
I Sortehavet, hvor der endnu efter
Verdenskrigen er forekommet en Række Tilfælde af S.,
blev i 1923 et bulgarsk Sejlskib »Amon«
overfaldet, plyndret og brændt, efter at Besætningen
var bundet til Masten og pint. I det røde Hav
og visse ostindiske Farvande kan S. endnu
træffes, og fra de seneste Aar haves flere
Eksempler fra de kinesiske Farvande, hvor
saaledes en fransk Damper »Hanoi« blev
udplynret 12. November 1926.
Det folkeretlige Begreb S. omfatter alle
grove Voldshandlinger, som et Privatskibs
Besætning uden Bemyndigelse begaar paa det aabne
Hav mod Personer eller Gods paa et andet
Skib. Et Krigsskib eller andet Statsfartøj kan
ikke begaa S., med mindre Besætningen har
gjort Mytteri, og i saa Fald foreligger ikke S.,
men Oprør, hvis de retsstridige Handlinger er
rettet alene mod Fartøjets egen Nation. Har
en Stat bemyndiget Privatskibe til at opbringe
en anden Magts Handelsskibe, er dette Forhold
ikke S., men Kaperi, hvilket i øvrigt forlængst
er forbudt (se Kaper). Efter nogles Mening
kan S. kun begaas paa det aabne Hav (saaledes
f. Eks. Calvo, Lawrence, Liszt, Oppenheim),
medens andre i Overensstemmelse med flere
Landes Praksis, f. Eks. Tysklands, medtager
Søterritoriet (Fauchille, Rivier, Axel Møller);
derimod maa det anses for urigtigt, naar
enkelte Folkeretsforfattere taler om S. i Floder og
Havne eller endog paa Land (Hall, Lapradelle
o. fl.). Nogle kræver, at der skal foreligge en
Slags Berigelseshensigt (Kirchenheim) eller
Erhvervsøjemed (Hatschek), men dette er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
