Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søsyge - Søtaktik - Søtand - Søterod - Søterodfamilien - Søterritorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
intet kender til S., ved en ell. anden
Lejlighed alligevel angribes deraf, f. Eks. naar de
i lange Tider har opholdt sig paa Landjorden.
Det følger af sig selv, at egl. S. kun optræder
under Sørejser; men ganske lgn. og
tilsvarende Tilstande kan ogsaa findes paa Landjorden
hos meget modtagelige Personer, f. Eks. ved
Jernbanekørsel, Vognkørsel i bakket Terrain,
Flyvning, ved Kastegynger og Karruseller.
Hvorved S. bevirkes, hersker der ikke
Enighed om. Rimeligvis har forsk. Forhold
Indflydelse, først og fremmest Skibets Bevægelser,
men ogsaa psykiske Indtryk, som Frygten for
at blive søsyg, Synet af søsyge Personer,
Lugten af Madvarer, af Maskinolie o. s. v.
Sygdommens Væsen er heller ikke opklaret; man
ved ikke, om S. skyldes Følelsen af
Ligevægtsforstyrrelsen, ell. om det er
Forandringen i de indvendige Organers Stilling ell.
Forandring i Blodcirkulationen. Sandsynligvis gør
flere af disse Faktorer sig gældende paa samme
Tid.
Noget enkelt Middel til Forebyggelse af S.
gives ikke. Man sætter sin Lid til
søvndyssende og beroligende Midler, f. Eks. Bromkalium,
Veronal, men selv under Søvnen kan S. dog
indfinde sig. Roligt horisontalt Leje, især i fri
Luft, synes at være et af de bedste Midler.
(A. F.). H. I. B.
Søtaktik, se Taktik.
Søtand (Dentalium). Inden for Bløddyrenes
Række danner Søtænderne (Scaphopoda eller
Solenoconchæ) en særegen Klasse og
udmærker sig ved deres symmetrisk byggede,
langstrakte Legeme, som omsluttes af en svagt
krummet, kegle- eller rørformet Skal, der er
aaben i begge Ender. En Fod af forsk.
Uddannelse findes stedse; Munden er væbnet med en
Raspetunge; Kønnet adskilt; Ungen forlader
Ægget som en fimrende Larve.
Skallen er som Regel hvid af Farve og har
en jævn Overflade; den bærer da med Rette
sit gamle Navn »Elefanttand«; imidlertid kan
den ogsaa være riflet udvendig. Den er, som
altid hos Bløddyrene, dannet af Kroppens ydre
Hud og navnlig af en fri Hudfold, Kappen.
Dyret er anbragt saaledes i Skallen, at dennes
største Aabning svarer til Forenden, medens
Bugsiden vender imod dens konvekse
Krumning; det befæstes ved Hjælp af en parret
Skalmuskel, som insererer sig nær Spidsen.
Munden, som ofte er omgivet af en Krans af
bladformede Lapper, har sin Plads paa den
ægformede, ikke indkrængelige Snude; ved
dennes Grund findes to skjoldformede
Dannelser, der bærer talrige, tynde, fimreklædte
Tentakler, som kan strækkes langt uden for
Skallen; de staar i Ernæringens Tjeneste, idet de
med deres opsvulmede Ende griber alle
Haande Smaadyr, f. Eks. Foraminiferer; p. Gr. a.
deres fine Bygning beskadiges de let ell. rives
af, men erstattes da ved Genvækst. Foden,
der kan strækkes ud af Skallens brede Ende,
har sin Plads tæt bag ved Hovedlappen; den
er trind og af forsk. Længde; hos Dentalium
ender den med en kegleformet Spids og med
en paa hver Side af denne siddende Hudflig;
hos andre, f. Eks. hos Siphonodentalium,
afsluttes den derimod af en Skive, der i Randen
er besat med en Krans af smaa Papiller.
Kappens forreste Del omgiver saavel Hovedet som
den indtrukne Fod, ja kan ved en Ringmuskel
ganske spærre Adgangen til disse Dele; i
øvrigt strækker Kappehulen sig helt ud i Dyrets
modsatte Ende og staar der gennem en
rørformet Dannelse, som kan strækkes ud
gennem Skallens bageste Ende, i Forbindelse med
Omverdenen. Mundhulen er væbnet med en
lille, men dog ikke rudimentær Kæbe, samt
en veludviklet Raspetunge; i Maven munder en
stor parret Fordøjelseskirtel, Gattet ligger i
Midtlinien tæt bag ved Foden. Nervesystemet
er symmetrisk bygget og bestaar af de for
Bløddyrene sædvanlige Nerveknuder og
Nervestrenge; Øjne mangler, derimod findes
Øreblærer, som indeholder talrige fine Ørestene
(Øresand). Af Karsystemet findes kun et
rudimentært Hjerte; i øvrigt cirkulerer Blodet i
Spalterum mellem de enkelte Organer;
særegne Aandedrætsredskaber mangler. De
parrede Nyrer munder hver med sin Aabning paa
Siden af Gattet; Kønskirtlen er uparret og
ligger i Midtlinien under Fordøjelseskirtlen; dens
Produkter udtømmes hos begge Køn gennem
højre Nyre i Kappehulen og føres derfra
gennem dennes bageste Aabning ud i Havvandet.
Æggets Kløvning er total; den spæde Unge er
en aflang Larve, besat med flere Kranse af
Fimrehaar; lidt efter lidt strækker den sig i
Længden, uddanner en tynd Skal og viser snart
efter Foden tydelig anlagt.
Som oftest sidder S. nedgravede paa skraa i
Havbunden, saaledes at kun et lille Stykke af
Skallens Bagende rager frem; dog er de ikke
stadig bundne til samme Plads, men kan ved
Fodens Hjælp grave sig op fra den gamle Plads
og derefter bore sig ned et nyt Sted.
I alle Have findes Repræsentanter af
Gruppen, der i det hele kun er lidet varierende
og lidet artrig; den anseligste Størrelse naar
visse Former paa dybt Vand. I danske
Farvande er den 5 cm lange Dentalium entale L.
ingenlunde sjælden; den samme træffes ogsaa
ved Norges Kyster, hvor desuden paa
betydelige Dybder flere andre S., for Eksempel af
Slægten Siphonodentalium, har hjemme.
Fossile S. kendes allerede fra Silurtiden. (Litt.:
Lacaze-Duthiers, Histoire du Dentale,
Ann. scienc, nat., Zool. [4] Bd 6, 7, 8 [Paris
1856—58]; Brehm, »Tierleben«, I [Leipzig
1918]).
(R. H. S.). C. M. S.
Søterod, se Gentiana.
Søterodfamilien, se Ensianfamilien.
Søterritorium, Territorialfarvand, eng.
maritime belt eller territorial waters, fr. la mer
côtière, littorale, maritime eller territoriale
eller les eaux territoriales, tysk »das Küstenmeer«
eller »die Küstengewässer«, den Del af Havet,
som beskyller en Stats Kyster. Det er omtvistet,
om S. bør opfattes som den Del af det aabne
Hav, over hvilken Bredstaten som Undtagelse
fra Princippet om Havets Frihed udøver visse
begrænsede Rettigheder (saaledes Lapradelle,
Liszt, Strupp m. fl.), eller om Bredstaten har
Højhedsret over S. med de af Sædvaneret og
særlige Traktater følgende Undtagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
