Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taaffe, Edvard - Taage - Taage (kunstig) - Taagebilleder - Taagehorn - Taagepletter, Taagestjerner - Taagængere - Tåkern - Taal - Ta'annek - Taarbæk - Taarbæk Rev - Taareafsondringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vige for deres fortsatte Modstand, da han
foreslog Indførelse af alm. Valgret til Rigsraadets
Underhus. 1867 var han blevet Gehejmeraad
og 1874 livsvarigt Medlem af Herrehuset.
E. E.
Taage. Naar den atmosfæriske Luft afkøles
til en Temperatur under Dugpunktet,
indtræder der Fortætning af Vanddampen til smaa
Vanddraaber (hvis Temperaturen er over
Frysepunktet), som udgør T., naar man
befinder sig midt deri, Skyer, hvis det foregaar i
større Højde. De enkelte Draabers Diameter
er gerne omkring 0,02 mm, hvilket svarer til
en Faldhastighed omkring 1 cm i Sek. De
mindste iagttagne Draabediametre er af
Størrelse 0,005 mm. T.’s Tæthed, ɔ:
Formindskelsen af Sigtbarheden, kan være meget forskellig
efter Mængden af Draaber og deres Størrelse;
jo mindre Draaber, desto større Usigtbarhed.
Den nødvendige Afkøling af Luften kan
foregaa paa flere Maader. Ved den egentlige
Skydannelse (se Skyer) er Aarsagen den
adiabatiske Afkøling paa Grund af opstigende
Bevægelse. Ved T. ved Jordens Overflade er
Jordens Afkøling ved Udstraaling ofte
Anledningen; det er saaledes Tilfældet ved det
almindelige Fænomen »Mosekonens Bryg«, der særlig
er hyppigt Foraar og Efteraar, da den
forholdsvis stærke Solstraaling bevirker en livlig
Fordampning af Jordens Fugtighed, medens
paa den anden Side den stærke Udstraaling om
Natten hurtig faar den kun i ringe Dybde
opvarmede Jordoverflade afkølet. Denne
Taagedannelse er ofte knyttet til Temperaturinversion
i de lavere Luftlag og kræver stille Vejr (ingen
»Omrøring«), hvorfor den er hyppigst under
anticyklonalt Vejr. Om Vinteren bliver den til
»Frosttaage« med Tilbøjelighed til Rimdannelse.
Hos os har denne T. kun en ringe Mægtighed,
man ser Træer og Huse rage op af den; men
hvor Forholdene er særlig gunstige derfor, kan
en saadan T.’s Mægtighed naa flere Hundrede
Meter. Iøvrigt dannes T. ved Blanding af
Luftmasser af forskellig Temperatur og
Fugtighedsindhold; om Vinteren, naar Frostperioder
afløses af mildt Vejr, idet de varmere, fugtige
Vinde afkøles af den kolde Landjord, og om
Sommeren, naar den varme, maaske relativt
ret tørre, men absolut vanddamprige Luft over
Land blandes med en koldere Luftstrøm fra
Havet (»Havgus«). Samme Taagedannelse
finder Sted, hvor Havstrømmene med meget
forskellige Temperaturer løber i Nærheden af
hverandre (Newfoundlands-Banken). — Af en
særlig Art er den tørre T., Bytaage, navnlig
kendt fra London. Der er her en særlig Slags
Kondensationskerner virksomme, hidhørende
fra de utallige Skorstenes
Forbrændingsprodukter; ved kemiske Kræfter binder de Luftens
Vanddamp om sig, selv om Luften ikke er
mættet, til Taagedele, saa der dannes en tæt
gulbrun Taagemasse, som efter længere Tids
Tilstedeværelse afsætter et sort Slam.
H.-P.
Taage (kunstig) (Søv.). Se Røgdækning.
Taagebilleder, se Laterna magica.
Taagehorn (Søv.), et Horn, der som Regel
bringes til at give Lyd ved mekaniske Midler,
og som anvendes til Taagesignalering i
Sejlskibe og under visse Omstændigheder i
Dampskibe i Stedet for Sirene eller Dampfløjte.
C. B-h.
Taagepletter, Taagestjerner, se
Stjernetaage, S. 342.
Taagængere, se digitigrade.
Tåkern, Sø i Östergötland, Mellemsverige,
skilles ved Omberg fra Vättern. Areal 44 km2.
Afløb gennem Mjölnaån til Vättern. Dybden er
kun 0,5—2 m, hvilket skyldes en kunstig
Sænkning af Vandstanden, foretaget 1842—44. Rig
Vegetation af Vandplanter og en fabelagtig
Rigdom af Vade- og Svømmefugle. (Litt.: Bent
Berg, »Tåkern, En bok om fåglarnas sjö«
[1913]).
M. H-n.
Taal, 234 m høj, virksom Vulkan paa Øen
Luzon, Filippinerne (se Luzon).
Ta’annek, en Ruinhøj, Tell T., ved
Sydranden af Jizre’elsletten, c. 1 1/2 Times Ridt fra
Djenin i Retning af Haifa, identisk med det
i det gl. Test. omtalte Ta’anak, som regnedes
til Manasse. I T. foretoges Udgravninger 1902
under Ledelse af Sellin. Han fandt en
Seglcylinder med babylonsk Indskrift fra c. 2000
f. Kr., endvidere Tavler med Kileskrift fra c.
1400 f. Kr., samt Krukker med Børnelig, der
vist har haft kultisk Betydning. Fra israelitisk
Tid mente Sellin at finde et lille Røgelsealter,
men andre opfatter denne Genstand som en
Ovn uden kultisk Anvendelse. (Litt.: E.
Sellin, »Tell T.« [Wien 1904]).
J. P.
Taarbæk (Torbæk), Sogn, Fiskerleje og
Villaby i det nordøstlige Sjælland (Kbhvn’s Amt,
Sokkelunds Herred). Sognet, som tidligere
udgjorde den østlige Del af Lyngby Sogn,
udskiltes som eget Kirkesogn 1906, men danner
endnu sammen med Lyngby een Kommune. Dets
hele Areal er 1100 ha, hvoraf den allerstørste
Del optages af Jægersborg Dyrehave, og 1921
var der 167 Gaarde og Huse med 1825 Indb.
Bebyggelsen, T. By, ligger hovedsagelig langs
Strandvejen fra Klampenborg (hvoraf det
meste i Skovshoved Sogn) til Strandmøllen (til
Dels i Søllerød Sogn). Der er her Kirke, Skole,
Asyl, Apotek, Hotel, Kro og mange
Sommerpensionater; endvidere Haandværkere,
Handlende og mange Fiskere; desuden findes
Baadehavn. Af fremtrædende Landsteder kan
nævnes: Havslunde, Stokkerup og Springforbi. I
Dyrehaven ligger Jagtslottet Eremitagen, en ny
Skovridergaard og nogle andre Bygninger, og
ved Mølleaaen, som danner Sognets
Nordgrænse, Fabrikkerne Raadvad, Stampen og
Strandmøllen (de to sidste tillige i Søllerød
Sogn). Gennem Sognet gaar Kystbanen med
Holdepladsen Springforbi.
M. S.
Taarbæk Rev, Sundet, et Sandflak, der
strækker sig med mindre end 10 m Vand c.
4 3/4 km ud fra Land ved Taarbæk. Paa Revet
findes mange Stenpuller med Dybder fra 5—6
m. Den mindste Dybde, 4,7 m, findes paa en
Pulle, der ligger c. 3 km Ø. f. Landet tæt
S. f. Taarbæk Havn. Ud for Yderenden af
Revet ligger en Lys- og Klokketønde.
G. F. H.
Taareafsondringen. Mængden af den
Taarevædske, som afsondres hos Mennesket, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
