Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taarnbold - Taarnborg - Taarnborg-Stenen - Taarnfalk - Taarngang - Taarnholm - Taarn- og Sværdorden - Taarnskib - Taarnsnegl - Taarnsvale - Taarnurt - Taars - Taars Vig - Taarupgaard - Taasing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsvare Taarnet mod de andres Kast. (Litt.:
Fr. Knudsen, »Lege og Boldspil«, 1922).
Fr. K.
Taarnborg, Ruin paa en høj Banke ved
Østsiden af Korsør Nor, fredlyst 1893, antages at
være en af de Borge, som fra Midten af 12.
Aarhundrede blev bygget ved de danske
Kyster til Værn mod Venderne. Erik Menved skal
have opholdt sig meget paa T., og under
Opstanden mod Christoffer II 1326 blev den
udvalgte Konge Erik indesluttet og belejret paa
T. af Marsken Ludvig Albertsen Eberstein og
Knud Porse. Efter 16 Dages Forløb maatte T.
overgive sig og er sandsynligvis bleven delvis
ødelagt. Den blev yderligere nedbrudt efter
1441, og Materialet benyttet til Nybygninger
paa Borgen ved Korsør. T. Ruin danner en
nogenlunde regelmæssig Firkant (28 1/2 m i
Kant, kun Kampestensfundamentet med Spor
af en Ringmur af Munkesten er tilbage. I
Midten har staaet et svært firkantet Stentaarn,
der har maalt 5 m i Kant, med Rester af
Brolægning og mindre Bygninger udenom.
B. L.
Taarnborg-Stenen, dansk Runesten,
rimeligvis fra sidste Halvdel af 11. Aarh. Den blev
fundet (1874) liggende i Strandkanten ved
Korsør Nor ud for Lille Taarnborggaards Mark
paa Taarnholms Gods; nu er den opstillet paa
Nationalmuseet i Kbhvn. Indskriften, hvis Runer
paa flere Steder er stærkt udviskede, gengives
saaledes af Wimmer: »Ingebret, Forkunns Søn,
gjorde selv Stavene (? ristede Runerne) efter
sin Broder Frode«; i St f. stafi (Stavene) bør
der maaske læses staka (Stagerne, den
indhegnede Plads med Runestenen). (Litt.:
Wimmer, »De danske Runemindesmærker«, II, S.
476 ff.).
V. D.
Taarnfalk, se Falke, S. 706.
Taarngang, d. s. s. Vægtergangen
paa et Taarn.
C. B-r.
Taarnholm, Hovedgaard i Slagelse Herred,
Ø. f. Korsør, er opstaaet 1774 ved Køb af en
Del Gods, der hørte under Antvorskov
Rytterdistrikt. Hovedbygningen er opført 1798 af
Kammerraad Giersing.
B. L.
Taarn- og Sværdorden, den fornemste
portugisiske Militærorden (se Orden, S. 582),
Taarnskib, Benævnelse paa et pansret
Krigsskib, hvis Hovedartilleri er anbragt i Taarne.
Det første T. blev bygget og anvendt i
Amerika under den nordamerikanske Borgerkrig,
nemlig John Ericson’s 1862 konstruerede
»Monitor«. Det første eng. T. byggedes 1864,
hvorefter T. holdt sit Indtog i alle Flaader; i den
danske 1864 med det i England byggede »Rolf
Krake«. T. undergik med Tiden store
Forandringer og Forbedringer og fortrængte de
andre Skibstyper i alle Kamp- og
Kystforsvarsskibe. Se i øvrigt Kanontaarn,
Krigsskib og Panserskib.
C. B-h.
Taarnsnegl (Turritélla) er inden for
Forgællesneglene en velkendt Form, hvis Skal er
dannet af talrige, indtil 30, i en meget
langstrakt Kegle sammensnoede Vindinger, som paa
Overfladen ofte viser en tydelig Spiralstribning.
Mundingen er omtrent kredsrund og dækkes af
et hornagtigt, spiralsnoet Laag. Hovedet er
trukket ud i en bred, affladet Snude,
Kapperanden besat med Frynser. Slægten omfatter
henved 150 Arter, af hvilke de fleste og største
har hjemme i Troperne. En enkelt Art T.
communis Müll. er dog en af de almindeligste
nordiske Havsnegle; dens 5 cm lange Skal har en
uanselig graaviolet Farve, Dyret selv er
derimod smukt rødt. (Litt.: Kobelt, »Die
Gattung Turritella Lam.« i Martini-Chemnitz
»Conchylien-Cabinet«, 1. Bd, 27. Abth. [Nürnberg
1897]).
(R. H. S.). C. M. S.
Taarnsvale, se Mursvale, S. 443.
Taarnurt (Turritis L.), Slægt af
Korsblomstrede, en-, to- eller fleraarige Urter med glatte
eller haarede, fjerdelte eller hele Grundblade
og glatte og pilformet omfattende Stængelblade.
Blomsterne er hvide eller gullig-hvide. Skulpen
er lang og liniedannet; Klapperne har en
kraftig Midtnerve. Kimroden ligger langs Randen
af Kimbladene. Glat T. (T. glabra L.) er en
enaarig, stiv, indtil 1 m høj Urt, hvis Stængel
er haaret af grenede Haar, men som ellers er
glat. Blomsterne har gullighvid Krone, og
Skulperne er tiltrykte. Den er ret almindelig i
Danmark paa tørre Marker, Gærder, Diger og
lignende Steder; ogsaa hyppig i det østlige
Norge, ellers sjælden. Den blomstrer i Juni—Juli.
A. M.
Taars (Tors). 1) Landsby ved Laalands
Vestkyst (Maribo Amt, Laalands Nørre Herred,
Sandby Sogn), c. 8 km NV. f. Nakskov, med
lille Fiskerihavn (noget over 1 m Vand) og
Færgebro med Overfart til Spodsbjerg paa
Langeland samt Toldassistentstation. — 2) T., Sogn
og Sogneby i det nordøstlige Laaland (Maribo
Amt, Musse Herred), c. 4 km N. f. Sakskøbing.
I Sognebyen ligger et af Baronesse H. C.
Rosenørn-Lehn 1848 oprettet Hospital for Fattige.
— 3) T., Sogn, Sogne- og Stationsby i det
nordlige Nørrejylland, Vendsyssel (Hjørring Amt,
Børglum Herred). I Sognebyen, ved Landevejen
mellem Hjørring og Sæby og c. 11 km SØ. f.
den første, er der, foruden Kirke, Missionshus
og Forsamlingshus, 2 Kommuneskoler,
Privatskole, Elektricitets- og Vandværk,
Andelsmejeri, Afholdshjem, Sogne-Sparekasse m. m. Byen
er Station paa Hjørring—Hørby-Banen, og der
er Postkontor. Det store Sogn havde 1921 3572
Indbyggere, hvoraf 441 i Byen.
(H. W.). M. S.
Taars Vig, Store-Bælt, en Vig med 2 1/2 à 3
m Dybde paa Laalands Vestkyst, N. f.
Nakskov Fjord, Reden uden for Vigen, Taars
Red, har en Dybde af 3 3/4 m og er godt
beskyttet af de omliggende Grunde.
G. F. H.
Taarupgaard, se Thaarupgaard.
Taasing (Taasinge), Ø S. f. Fyn, skilt fra
denne ved Svendborg Sund og fra Turø ved
Turø Sund. Øen, hvortil regnes nogle smaa
ubeboede Holme (Iholm og Marholm i
Svendborg Sund, Katholm i Turø Sund og Store og
Lille Rallen i Store Bælt), er 69,6 km2, og 1921
fandtes der 1000 Gaarde og Huse med 4000
Indb. (1911: 3838, 1901: 4044, 1860: 4411, 1801:
2960). Paa Østsiden skyder Halvøen Vemmenæs
sig 3 km mod NØ., hvorved Lunkebugten
dannes, men i øvrigt er Øens Form ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
