Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 15 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tadsh - Tadshik - Tael - Taensa - Tafalla - Tafelbai - Tafelbjerg - Taffanel, Claude Paul - Taffel - Taffeland - Taffelbjerg - Taffelpenge - Taffelrunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bisat i T. ved Siden af Hustruen. T. har Form
som en muhammedansk Moske. Grundplanen
er en Oktogon, eller, om man vil, en Firkant
med afskaarne Hjørner. Over Midten af
Bygningen hvælver der sig en Kuppel, hvis højeste
Punkt er 80 m hævet over Gulvet. Under den
staar Sarkofagerne, omgivne af et
Marmorgitter. T. selv er opført af hvidt Marmor, men
de indre Vægflader er prydet med Mosaik af
brogede Marmorsorter og ædle Sten, dels
Ornamenter, dels arabiske Indskrifter. Uden om T.
strækker sig en firkantet, noget ophøjet
Platform, i hvis fire Hjørner der hæver sig en
Minaret. T. opførtes i Aarene 1629—48; 20000
Mennesker siges at have arbejdet daglig paa
Bygningen. Som Bygmester nævnes en vis
Austin fra Bordeaux. I ethvert Tilfælde er det
tydeligt, at om end T. i sin Helhed er rent
orientalsk, er der ikke faa Enkeltheder, som
vidner om Paavirkninger fra den europæiske
Renaissance. T. er omgivet af en pragtfuld
Park, der strækker sig ned til Floden Djamma,
som løber forbi Agra. Uden om hele Pladsen
er der opført en Mur. En Portal af Sandsten
danner Hovedindgangen til Mausoleet.
(V. S.). C. A. J.

Tadsh i Agra.

Tadshik [tad’зik] er en pers. Betegnelse, der
har forsk. Bet. i de forsk. Egne. I Fârs
(Persis) menes dermed den bosiddende Befolkning
i Modsætning til Nomaderne. I Russisk
Turkestan (Bokhara, Khiva, Oxus-Egnene) betegnes
den faatallige iranske Befolkning som T. i
Modsætning til Tyrkerne.
A. C.

Tael, se Kina, S. 862.

Taensa, uddød Indianerstamme i U. S. A.,
boede ved nedre Mississippi og var nær
beslægtet med Natchez-Stammen. Navnet blev
kendt gennem det ejendommelige T.-Sprog, der
dog af Brinton paavistes at være et i Frankrig
udført Falskneri. (Litt.: D. G. Brinton,
Essays of an Americanist [Philadelphia 1890]).
(H. P. S.). K. B-S.

Tafalla [ta’fal_ja]. By i det nordlige Spanien,
Provins Navarra, ligger 33 km S. f. Pamplona
434 m o. H. ved Zidacos og ved Banen fra
Pamplona til Tudela. (1920) 7200 Indb. T. er
smukt beliggende i en frugtbar Slette og har
Rester af et gammelt Slot fra Kongerne af
Navarras Tid. I Omegnen drives Vin- og
Olivenavl.
(H. P. S.). C. A.

Tafelbai, Table Bay, Bugt fra
Atlanterhavet, paa Afrikas Vestkyst længst mod Syd,
kun 48 km fra det Gode Haabs Forbjerg, der
danner Sydspidsen af den Halvø, som adskiller
T. fra False Bay; Afstanden mellem de to
Bugter er kun c. 20 km. Paa T.’s Sydkyst
ligger Cape Town (Kapstaden). T. har
tidligere været anset som en daarlig Ankerplads,
da den laa aaben for nordvestlige og sydøstlige
Vinde, men ved store Arbejder (Bølgebrydere,
Dokanlæg) er den nu gjort ganske sikker.
C. A.

Tafelbjerg, Table Mountain, Bjerg ved
Kapstaden i Sydafrika, 1028 m højt. Sit Navn
har det faaet, fordi dets Overflade udgøres af
en 2 km bred Flade, medens Siderne falder
stejlt af. Ved sin isolerede Beliggenhed og
Højde virker det som Skysamler af
Sydøstpassatens fugtige Luft, og giver derved
Anledning til det bekendte Fænomen »Borddugen«,
idet hele den flade Top er dækket af tykke
hvide Skyer, der hænger ned over Siderne,
navnlig mod Kapstaden, men altid opløses i
den varme Luft længere nede, inden de naar
Byen; det store Regnfald og Taagedannelse paa
Bjerget har givet det en meget yppig Flora,
forskellig fra den ved Foden.
C. A.

Taffanel [-’næl], Claude Paul, fransk
Musiker (1844—1908), en fremragende
Fløjtevirtuos og ypperlig Lærer i Fløjtespil,
Fortsætter af Traditionen for det fr.
Træblæseinstrumentspil. T. var desuden i en Aarrække (til
1903) Dirigent af Musikkonservatoriets
Koncerter og ved den »Store Opera«.
W. B.

Taffel (af tysk Oprindelse fra latinsk tabula,
jfr. table d’hôte), Bord, Spisebord, bruges kun
om fyrstelige eller særlig højtstaaende
Personers Spisning; være »til Taffels«; deraf atter
Taffelfrugt (særlig fin Spisefrugt), Taffelmusik,
Taffeldækker o. s. v.

Taffeland, se Ænder.

Taffelbjerg (Mons ménsæ), et af Lacaille
indført Stjernebillede i Nærheden af Sydpolen
mellem Oktanten og Dorade, indeholder efter
Backhouse 25 for det blotte Øje synlige
Stjerner, hvoraf de klareste er af 5. Størrelse. Der
findes i T. en Del Dobbeltstjerner, nogle
Stjernehobe og flere Stjernetaager, men Kendskabet
til disse er højst mangelfuldt. Den store Kapsky
(s. d.) ligger paa Grænsen af T. og Dorade.
Hidtil kendes 5 foranderlige Stjerner i T., men
alle er teleskopiske. T. og V. forandrer deres
Lysstyrker i henh. 0,4 og 0,6 Dag.
J. Fr. S.

Taffelpenge eller Bordpenge, det
Gagetillæg, som ydes Indehaverne af visse høje
Embedsstillinger, f. Eks. Udenrigsministre,
Gesandter, kommanderende Generaler o. fl., for at
sætte dem i Stand til ved festlige Lejligheder
at optræde paa en repræsentativ Maade. Ordet
anvendes nu ikke mere i dansk Lovsprog, der
i Stedet for benytter Udtrykket
Repræsentationstillæg.
(C. V. N.). P. J. J.

Taffelrunde {les Chevaliers de la table ronde),
Betegnelse for Kong Artus’ ypperste Riddere,
der tog Plads omkring det »runde Bord« (se
Artus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>