Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tale - Talefigur - Talefilm - Talegitter - Talekunst - Talelidelser - Talemetode - Talén, Bjørn - Talence - talende Vaabener - Talent (Dygtighed) - Talent (antik Vægt- og Møntenhed)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organer; i Tanken og Hjernen maa der være
den rette Forbindelse mellem Betydningerne
(det, man vil udtrykke) og Ordenes Lyd, saa at
der kan udgaa de rette Ordrer til alle de
Organer, hvis Virksomhed kræves til hver enkelt
Lyds Frembringelse, og Musklerne i disse
Organer (Aandedrætsapparatet, Stemmebaandene,
Ganesejlet, Tungen, Læberne) maa lystre med
den allerstørste Bestemthed. Forstyrrelser kan
skyldes mangfoldige Aarsager; de kan være
organiske Fejl af varig Art (f. Eks. manglende
eller gennembrudt Gane), Sygdomme af mere
eller mindre forbigaaende Karakter enten i
Centralorganet (se Afasi) eller i et af de
egentlige Taleorganer (f. Eks. Hæshed) eller Mangel
paa rigtig Koordination af de forskellige
Organer som ved de fleste Former af Stammen o. l.
En Fejl som Læspen kan undertiden skyldes en
for lang Tunge, men i andre Tilfælde blot en
uheldig Indøvelse af Tungens Bevægelser, saa
at Patienten, naar han faar anvist de rette
Stillinger, selv ved taalmodigt Arbejde kan
indøve den rette Artikulation.
O. Jsp.
Talefigur, se Figur 3).
Talefilm. Ved T. gengives en ell. anden
Handling i levende Billeder, og samtidig
gengives de til Handlingen knyttede Lyde. Dette
udføres paa den Maade, at Lydbølgerne
omdannes til Lysbølger, der paavirker en Stribe
af en lysfølsom Film samtidig med, at en anden
Stribe af denne Film paavirkes af Lysbilledet
fra den Handling, der optages i levende
Billeder. Omdannelsen af Lydbølger til Lysbølger
sker ved, at Lydbølgerne gennem en Mikrofon
frembringer Variationer i en elektrisk
Strømkreds; disse Variationer forandrer ved Hjælp
af en Selencelle en Lyskildes Styrke, og disse
varierende Lysindtryk kan fotograferes paa en
lysfølsom Film. Ved Gengivelsen gaar man den
modsatte Vej, idet Lysstyrken svækkes mere
ell. mindre ved, at Lyset passerer de tættere
ell. mindre tætte Partier af den fremkaldte
fotografiske Film. Disse Variationer i
Lysstyrken paavirker — ved Hjælp af en Selencelle —
en elektrisk Strøm, der atter gennem en særlig
Telefon (Statofon) omdannes til Lyd.
C. E. A.
Talegitter, et Gitter, som anvendes i
Klostrene, for at de Besøgende derigennem kan
tale med Beboerne uden at komme i Berøring
med dem. I den nyere Tid anbringes hyppig
et T. i Entrédøren i almindelige
Beboelseslejligheder, for at man kan se og tale med
Personer, inden man aabner sin Dør.
(E. S.). C. B-r.
Talekunst, se Retorik og
Veltalenhed.
Talelidelser kan i det væsentlige deles i to
Hovedgrupper, de dysarthriske og de afatiske.
Ved Dysarthri er de Muskler, der
anvendes til Talen (Læbe-, Tunge-, Svælg- og
Strubemuskler), lidende p. Gr. a. Lammelse
ell. Stivhed ell. Usikkerhed ved Bevægelserne
af Musklerne. Der kan saaledes komme
Tonløshed af Stemmen, Udviskning af Ordene, ell.
Talen kan blive eksplosiv, snublende ell.
langsom med Sønderdeling af Ordene i de enkelte
Stavelser (skanderende Tale). Ved Hysteri
finder man undertiden fuldstændig Tonløshed af
Stemmen (Afoni). Stammen (s. d.) er en
dysarthrisk Taleforstyrrelse, til Dels paa psykisk
Grundlag, som viser sig ved, at enkelte
Bogstaver ell. Stavelser gentages en Række Gange,
før Talen kan fortsættes. Den mangelfulde Tale
ved Døvstumhed (s. d.) skyldes, at Vedk. ikke
kan høre andres Tale og derfor har vanskeligt
ved at lære at forme de Lyd, hans Talemuskler
kan frembringe, til rigtigt artikulerede Ord.
Ved Afasi er Patienten vel i Stand til at
bevæge Talemuskler paa normal Maade, men han
mangler enten Forestillingen om, hvad Ordene
betyder (sensorisk Afasi), og bruger derfor
forkerte Ord (Parafasi), ell. han er ikke i Stand til
at samarbejde alle de enkelte Talemusklers
Bevægelser til at frembringe Ord (motorisk Afasi).
De afatiske Taleforstyrrelser skyldes Lidelse
af Talecentrerne i Hjernebarken ell.
Nervebanerne herfra; de er meget hyppige ved
Blødning ell. Kartillukning i Hjernen (Apopleksi),
naar Lidelsen har sit Sæde i venstre
Hjernehalvdel. De dysarthriske Forstyrrelser skyldes
enten Lidelse af Nerverne fra Hjernen til
Talemuskler ell. af de Nervebaner, der regulerer
Muskelbevægelsernes Styrke og Samspil; de
optræder især ved forsk. kroniske Betændelser i
Hjernen. T. kan ofte helbredes, dels ved, at den
til Grund liggende Sygdom helbredes, dels ved
systematisk Taleundervisning (se
Døvstummeundervisning).
K. H. K.
Talemetode, se
Døvstummeundervisning, S. 663.
Talén, Bjørn, norsk Operasanger, f. i Oslo
8. Septbr 1890, Student 1908, Officer 1913,
debuterede 1914 paa Nationalteatret i Oslo som
Radames i »Aida«. Studerede i Milano, Paris,
London og Berlin, optraadte gentagende som
Koncert- og Operasanger i Norge, Sverige og
Danmark, samt Tyskland, Spanien, Holland og
fl. St. Siden 1921 ansat ved »Staatsoper« i
Berlin. T. er en stemmebegavet, højt udviklet
Sanger; hans Hovedroller er »Parsifal«,
»Tannhäuser«, »Walther« i Mestersangerne, »Faust«,
»Don José« i Carmen, »Tamino« i Tryllefløjten
samt Hovedpartierne i moderne italienske og
tyske musikdramatiske Værker.
I. H.
Talence [ta’lã.s], sydlig Forstad til Bordeaux,
Dept Gironde, 12000 Indb., Vinavl, Fabrikation
af Vokslærred og Blæk.
(M. Kr.). E. St.
talende Vaabener, heraldisk Betegnelse for
saadanne Vaabener, der hyppigst med
Skjoldmærket, undertiden med Hjelmtegnet, hentyder
til Slægtsnavnet, f. Eks. Slægten Trolle: en
Trold, Rosenvinge: en Rose og en Vinge o. s. v.
P. B. G.
Talent (græsk) benyttes som Betegnelse for
et medfødt Anlæg til Dygtighed i bestemte
Retninger eller som Betegnelse for Mennesker
med saadanne Anlæg. Som Regel menes der,
at en vis Skoling er nødvendig for, at Anlægget
kan komme til Udfoldelse. Særligt det 19.
Aarhundredes Romantikere satte T., der ved Flid
og Ihærdighed kan bringe det vidt ad de
afstukne Baner, op mod det gudbenaadede Geni,
der igennem Inspiration baner ny Veje
(Nureddin—Aladdin).
Edg. R.
Talent, antik Vægt- og Møntenhed, som
vistnok er af bab. Oprindelse, men ogsaa anvendtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
