Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Talesprog - Talfourd, Thomas Noon - Talg, Tælle - Talgkirtel - Talglys - Talgokse - Talgolie - Talgved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. Andersen, der dog selv i de bedste Eventyr
kan falde tilbage til Bogstilen, Hostrup, Svend
Grundtvig i Folkeeventyrene og blandt
nulevende Karl Larsen.
O. Jsp.
Talfourd [’tä£fəd eller ’tå.£-], Thomas
Noon, Sir, engelsk Digter, f. 26. Jan. 1795, d.
13. Marts 1854. Han studerede Jura, blev
Advokat og senere Dommer; var i en Aarrække
Parlamentsmedlem for Reading og gjorde sig i
Parlamentet særlig kendt ved at indbringe og
forsvare Lovforslaget om litterær Ejendomsret.
Allerede fra sin Ungdom havde han drømt om
at genskabe det poetiske Drama, men først i
1836 fik han sit første Arbejde, Tragedien Ion
opført; dets Succes stimulerede ham saaledes,
at The Athenian Captive fulgte allerede to Aar
efter, og Glencoe, or the Fate of the Macdonalds
i 1840. Han var en Ven af Charles Lamb, og
som dennes litterære Eksekutor udgav han i
1837: The Letters of Charles Lamb with a
Sketch of his Life og Final Memorials of
Charles Lamb (1849-50).
I. O.
Talg, Tælle, det ved sædvanlig Temp. faste
Fedt af forsk. Drøvtyggere. I Industrien
anvendes hovedsagelig T. af Okse og Faar, der
dels kommer i Handelen hver for sig, dels
sammensmeltede. Som Raamateriale ved
Fremstillingen af T. benyttes de Fedtklumper og det
fedtholdige Væv, der faas paa Slagterierne,
idet det sorteres efter Beskaffenheden, saaledes
at Nyrefedtet giver den bedste Raavare, medens
andre Fedtvæv giver ringere Produkter,
navnlig det ved Tarmrensningen fraskilte Fedt.
Udvindingen af T. sker paa den Maade, at
Fedtvævet først sønderdeles paa særlige
Maskiner, for at Cellevæggene, der indeslutter Fedtet,
saa vidt muligt skal sprænges, hvorefter Massen
opvarmes, enten over direkte Ild ell., hvad der
er det alm. i større Smelterier, ved overhedet
Damp. Herved sprænges Cellerne, og Fedtet
svømmer op, medens Bindevævet og andre
Urenheder, eventuelt Vædske, afsætter sig paa
Bunden, hvorefter det klare Fedt øses af, og
Bundfaldet, de saakaldte Fedtegrever,
udpresses. For delvis at undgaa de
ildelugtende Luftarter, der altid udvikles ved
Udsmeltningen, tilsættes ofte forsk. Kemikalier,
navnlig Svovlsyre. Denne Fremgangsmaade
har imidlertid den Ulempe, at det bliver meget
vanskeligt at befri den færdige T. for fri Syre,
hvilket undertiden har stor Betydning for dens
Benyttelse. Naar man anvender en fuldstændig
frisk Raavare og udsmelter denne ved en
Temp., der ikke overstiger 50—60°, faas ved
videre Behandling den saakaldte Premier
jus ell. Oleo (se Margarin). Den rene
Oksetalg, sebum bovillum, smelter ved
42—49°, undertiden ved en noget lavere
Temperatur, dog aldrig under 40°, medens
Faaretalg, sebum ovillum, smelter ved 46—49°
og undertiden har en mere ren hvid Farve
end førstnævnte. Oksetalg er i fersk Tilstand
uden Lugt og Smag, medens Faaretalg som
Regel har en om Uld mindende Smag og hurtig
antager den samme Lugt. Begge Sorter
anvendes hovedsagelig i Sæbe-, Stearin- og
Lysefabrikationen og til Maskinsmørelse. Til
Stearinfabrikationen og til Anvendelse som
Maskinsmørelse er deres Værdi, hovedsagelig afhængig
af Smeltepunktet, stigende med dette. Da
imidlertid Bestemmelsen af Smeltepunktet giver ret
afvigende Resultater efter den Maade, paa
hvilken den udføres, bruger man som Regel ved
Værdsættelsen af T. Bestemmelsen af den
saakaldte Talgtiter, den Temp., ved hvilken
de af T. udskilte Fedtsyrer stivner efter at
have været smeltede. Titeren bør i alt Fald
ikke være lavere end 44. I øvrigt bør T. til de
fleste Anvendelser ikke indeholde for stor en
Mængde fri Fedtsyrer, og endnu skadeligere
virker et Indhold af fri Svovlsyre, navnlig for
T., der skal bruges til Maskinsmørelse. Til
dette Brug skal den endvidere være fri for
Vand og fri for Vævsrester o. l., samt
naturligvis ikke være forfalsket med andre Fedtstoffer.
Ang. det tidligere i Farmacien anvendte
Hjortetalg s. d.
K. M.
Talgkirtel. I Huden hos Pattedyr findes
Kirtler, som afsondrer en fedtagtig Masse.
Disse kaldes T. Med faa Undtagelser er de knyttet
til Haarene, og deres Udførselsgange munder i
Haarsækkene, tæt ved Hudoverfladen, medens
selve Kirtlerne, der er bygget af sækformede
Lapper, ligger i Læderhuden eller i
Underhudsvævet. T. findes overalt, hvor der er Haar, hos
Mennesket desuden i Ansigtet og paa
Kønsorganerne, men mangler i Haandflader og
Fodsaaler. Særlig store T. findes ved Næsefløjene
o. a. St. i Ansigtet. T.’s Sekret, Hudfedtet,
dannes i Kirtlerne ved Henfald af Kirtelceller, som
først bliver fyldt med fedtagtige Draaber.
Hudfedt indeholder en stor Mængde Cholesterin, som
ligner Fedtstoffer i Opløselighedsforhold, men
kemisk ikke hører til Fedtstofferne. Undertiden
indtørrer T.’s Sekret i deres Udførselsgange og
i Haarsækkene, saa at der dannes Fedtpropper,
de saakaldte Hudorme (Comedoner). Betændelse
om disse kaldes »Filipenser« (Acnepustler).
Hos mange Pattedyr findes særlige
Hudkirtler (Drøvtyggeres Klovsække, Rævens
Violkirtel, Moskushjortens Moskuskirtler o. s. v.), af
hvilke i alt Fald nogle er omdannede
Fedtkirtler.
L. F.
Talglys, se Lys.
Talgokse (norsk), d. s. s. Musvit, se
Mejser, S. 859.
Talgolie, Benævnelse for en, navnlig ved
Sæbefabrikationen benyttet sekunda Vare af
Premier jus (se Talg).
K. M.
Talgved (Tallow-wood) er Veddet af det i
Østaustralien voksende Træ Eucalyptus
microcorys. Det er gulbrunt og saa rigt paa Fedt,
at det i nyopskaaret Tilstand er meget fedtet
at føle paa, og derfor meget varigt og syrefast.
Fedtet findes som Smaakugler i Marvstraalerne
og Vedparenkymet; i dette findes desuden
Krystaller af Kalciumoxalat. T. er tæt, helt
knastfrit med retliniede ell. bølgede Fibre og
tilbøjeligt til at revne. Foruden til
Brolægningsklodser egner det sig til Hjulnav, Fælge og
Eger, til Sveller, Pæle, Bjælker og
Parketstaver. Vægt 1150 kg/m3. Træet vokser i
Ny-Syd-Wales, men ret sparsomt, og Handelsvaren er
derfor ofte blandet med Blackbutt. T.’s
Brændbarhed er i væsentlig Grad ringere end de
vestaustralske Eucalyptussorters og Teaks.
E. Su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
