Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Talweg - Talvik - Talvio, Maila - Talysch - Tamagni, Vincenzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
11. Aug. 1920. Siden Begyndelsen af 19.
Aarhundrede (Freden i Lunéville 1801) sættes
Grænsen i Almindelighed til T., d. v. s.
Hovedsejlløbet eller, som det for Rhinens
Vedkommende nærmere er bestemt i en Traktat fra
1840 mellem Baden og Frankrig: »det Sejlløb,
som ved laveste Vandstand er bedst egnet for
Skibsfarten mod Havet«. Ifølge
Fredstraktaterne efter Verdenskrigen dannes Grænsen i
sejlbare Floder af denne T. og i ikke-sejlbare af
Vandløbets Midtlinie. Forandres T.’s
Beliggenhed, hvad hyppigt sker, ændres Statsgrænsen
med den, medmindre Forandringen er saa
væsentlig, at Floden tager et helt nyt Løb. I saa
Fald vedbliver i Reglen T. i den gamle
Flodseng at danne Grænsen, saa at Floden nu paa
en vis Strækning alene er under den ene Stats
Højhedsret. Da dette er uheldigt for den anden
Stat, vedtages det undertiden, at Grænsen skal
følge T. i det nye Løb, hvilket saaledes
forudsætter en Overdragelse af det Landomraade,
der ligger mellem den gamle og den ny
Flodseng. (Litt. er anført hos Fauchille,
Traité de droit international public, I, 2e
partie, Side 110—17 [Paris 1925]; Heilborn i
Strupp’s »Wörterbuch des Völkerrechts«, II,
Side 704 f. [Berlin 1925]).
G. R.
Talvik, Herred, Alta Sorenskriveri,
Vestfinmark Politimesterdistrikt, Finmark Fylke,
1652 km2, hvoraf 49 km2 Ferskvand, (1920) 2657
Indb., altsaa c. 1,6 Indb. pr km2 Land, udgør
et eget Præstegæld med Komagfjord og
Langfjorden Kapeller; det omgives af Herrederne
Kvalsund, Hammerfest, Hasvik, Loppa og
Øksfjord, Kvænangen samt Alta. — Herredet
dannes af et Ø- og Fjorddistrikt omkr. Altfjorden
og deles ved denne i to Afsnit. Af det samlede
Areal falder 377 km2 paa Øerne, hvoraf 369
km2 paa de Herredet tilhørende Dele af
Stjernøen (151 km2) og Seiland (218 km2); i
Altfjorden ligger store Aarø (6,5 km2), hvor c. Aar
1600 den lille Fæstning Altenhus laa; Resten af
Herredets Øer, i alt 41, er smaa. Saavel paa
Øerne som paa Fastlandet er Distriktet opfyldt
af Fjelde, der særlig i den V. f. Altfjorden
liggende Del antager storslagne og vilde Former;
Fjeldene gaar som Regel helt ud til Kysten med
stejlt Fald og levner kun liden Plads for dyrket
Mark og Bebyggelse. — Af Fjelde kan i det Ø.
f. Altfjorden liggende Afsnit fra S. mod N.
mærkes: Navgastok (711 m), Varfjeld (693 m),
Fisketind (695 m) m. fl. Den V. f. Altfjorden
liggende Del af Herredet deles ved
Langfjorden i to Afsnit; N. f. denne Fjord ligger
Stortindfjeld (917 m), Kaaven (954 m) m. fl.; S. f.
Langfjorden hæver sig et vildt Fjeldparti, hvor
Halddes mægtige Fjeldmasse hæver sig til 1141
m. Paa Lille Haldde ell. Sukkertoppen (904 m
o. H.) var der en Nordlysstation 1899—1900;
endvidere Lassefjeld (1109 m), Langfjeldet (c.
1000 m), Konespændefjeld (1034 m) m. fl. Ogsaa
paa Øerne findes mægtige Fjelde og Bræpartier,
saaledes Nordmandsjøkelen (1075 m) og
Seilandsjøkelen (981 m) m. fl. paa Seiland,
Kjerringfjordfjeld (949 m) m. fl. paa Stjernøen.
Det samlede Areal af evig Is og Sne udgør 27,7
km2. Ager og Eng udgør 6,72 km2, Udslaatter
2,94 km2, Skov 63,6 km2, Ferskvand 49 km2. —
Herredet gennemskæres af en Række Dalfører og
Vasdrag; bl. de største Elve kan nævnes
Stokkedalens Vasdrag, Lakselven, Skillefjordelven,
Lærrisfjordelven Ø. f. og Baagnelven med dens
Tilløb V. f. Altenfjord. — Efter Kortene findes
i alt 940 Indsøer, som Regel smaa og uden
Betydning; bl. de største kan nævnes Leirbotnvand,
Levdunvand, Pølvand, Storvand m. fl. —
Agerbrug er uden Betydning sammenlignet med
Kvægavlen. Om Sommeren kommer Lapperne
med deres Renflokke, der opgives til c. 12000
Dyr, ned til Kysten og Øerne; i selve Herredet
holdes ikke Ren. — Fiskerierne er
Befolkningens Hovednæringsvej, særlig Sei- og
Torskefiskerierne, og der drives her som ellers i
Finmarken om Sommeren en livlig Tuskhandel
med russ. Købefartøjer. For Aaret 1902
opgives Udbyttet af samtlige Fiskerier til c. 101000
Kr, 1920 var det 1211450 Kr. Grubedrift drives
ikke; Metalforekomster (Kobber) er dog
fundet paa adskillige Steder. Af industrielle
Bedrifter mærkes et Baadebyggeri, fl.
Tranbrænderier, en Sildeoliefabrik. Der er et
Tuberkulosehjem. Af Befolkningen, der omtr. udelukkende
bor ved Kysterne, var 1900 113 Kvæner
(Finner) og 901 Lapper, 1910 var der 69 Kvæner og
751 Lapper (Finner). Større Husansamlinger
findes ved Talvik Strandsted, Leirbotn Indre,
Lille Lærrisfjord, Langfjorden Indre m. fl. —
Herredets vigtigste Kommunikation er
Dampskibsforbindelsen med Hammerfest 2 à 3 Gange
om Ugen, med Anløb af flere Handelssteder.
Bygdevej fører fra Sopnes ved Langfjorden over
til Alteidet i Kvænangen; desuden findes enkelte
kortere Køreveje. — Herredets samlede
Kystlinie er 227 km; fra Altfjorden skærer foruden
Langfjorden med Leirbotn ind i Landet
Skillefjord, Korsfjord, Lærrisfjord, Komagfjord.
Stjernsund adskiller Fastlandet fra Stjernøen,
Rognfjord Stjernøen fra Seiland. — Antagen
Formue 1922 var 2,4 Mill. Kr og Indtægt
1101000 Kr.
(N. S.). M. H.
Talvio, Maila, født 1871, finsk
Forfatterinde (oprindeligt Navn Winter), begyndte sin
Forfattervirksomhed med at sende
Rejsefortællinger fra Rusland til et finsk illustreret Blad.
T. er et meget beundret og særdeles produktivt
Talent. Hendes første Romaner er stærkt følte
Personskildringer, senere (fra 1900) er ogsaa
forskellige sociale Bevægelser begyndt mere og
mere at interessere hende, og endelig 1919 brød
hun igennem som en af Landets ypperste
Romanforfattere ved sin stærke Fortælling
»Kurjet« (Tranerne) med Emne fra den blodige
Broderkrig. — Siden 1893 er T. gift med
Professor ved Helsingfors Universitet J. J. Mikkola.
Eva. M.
Talysch, se Talisch.
Tamagni [ta’manji], Vincenzo, kaldet
Vincenzo da San Gimignano, italiensk
Maler, f. 1492 i S. Gimignano, d. c. 1530, var
Elev af Rafael, under hvem han deltog i
Udsmykningen af Vatikanets Loggier. Af de
Arbejder, han — i Smag med Pierino del Vaga
og Polidoro da Caravaggio — udførte til
malerisk-dekorativ Udsmykning af Paladsfaçader o.
l., er nu intet bevaret. Blandt andre Arbejder,
der omtales af ham, nævnes Fresker (sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
