Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tambilan-Øerne - Tambo - Tambo Sund - Tambour - Tambour - Tambourering - Tambourmajor - Tambov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tambilan-Øerne (Tembilan-),
Ø-gruppe i det sydkinesiske Hav mellem Borneo
og Lingga-Øerne, bestaar af Øen Tambilan og
nogle Smaaøer, tilsammen 72 km2 med 3000
Indb. Kun Hovedøen er beboet. Øerne hører til
det nederlandsk-indiske Residentskab Riouw.
M. V.
Tambo [’tambå], se Mantaro.
Tambo Sund, Limfjorden, er det smalle
Løb mellem Jegindø og Thyholm. Over Løbet
er bygget en Dæmning, der har en
Gennemsejlingsaabning for Baade. Dybden i denne er c.
2 m.
G. F. H.
Tambour [tã’bu.r] (fr.) er i
Befæstningskunsten Betegnelsen for et lille, til Forsvar
indrettet Anlæg, bestemt til Anvendelse for en
selvstændig Post, en Feltvagt i
Fæstningskrigen e. l. og benyttedes især til direkte Spærring
af Indgangen til et Hus, Adgangen til en Bro
e. l. I den permanente Befæstning byggedes
T. ofte af Mure, i Feltbefæstningen af Tømmer
(Palisade-T.).
Sch. P.
Tambour [da. ’tambur, fr. tã’bu.r] (fr.),
Tromme (s. d.).
Tambourering [tambu’re’reŋ] (fransk).
Tambourmajor, i den fr. Hær den
Befalingsmand, der staar — ell. rettere gaar — i
Spidsen for Musikken ved et Infanteriregiment.
Stillingen som saadan stammer allerede fra
Henrik II, men Benævnelsen T. forekommer
først i Midten af 17. Aarh. Under Konsulatet
og Kejserdømmet, men navnlig under
Restaurationen udstyredes T.’s Uniform med
overvældende Luksus, Galloner og Epauletter, rigt
skrammeret Sabelgehæng, høj og spids
Hovedbedækning med vajende Fjer, ligesom han blev
forsynet med en lang Stav med en forsølvet
ell. forgyldt Knap paa Spidsen; med denne
angiver han, naar Musikken skal begynde eller
slutte. Nutildags adskiller Uniformen sig ikke
væsentlig fra de øvrige Underbefalingsmænds;
derimod vælger man som Regel til T. Folk, der
er i Besiddelse af en særlig høj og anselig
Skikkelse. Ogsaa uden for Frankrig findes
Stillingen som T. ved forsk. Regimenter, i den
danske Hær dog kun ved den kgl. Livgarde.
S. L.
Tambov [ta’mbåf], 1) Guvernement i
det mellemste Storrusland, grænser mod N. til
Guvernementerne Vladimir og Nishnij
Novgorod, mod Ø. til Penza og Saratov, mod S. til
Voronesh og mod V. til Orel, Tula og Rjazan.
Arealet er 66587 km2 med 3370217 Indb. ell. 51
pr km2. Terrainet er bølgeformet, højest mod
S., og mod N. gaaende over i et jævnt
Sletteland. De største Ujævnheder i Terrainet
fremkommer ved Floderne, hvis Lejer skærer sig
dybt ned. Det højeste Punkt i Egnen om
Lipezk er 256 m o. H., og det laveste ved
Jelatma er 77 m. Den sydlige og sydvestlige Del af
T. afvandes af Don med dens Tilløb Voronesh,
Bitjug samt Vorona med Choper. Den øvrige
Del hører til Okas Strømomraade og i
Særdeleshed til dens Biflod Zna med Tilløbene
Mokscha og Vyscha. Klimaet er tempereret
kontinentalt og med ikke ringe Forskel mellem
de nordlige og sydlige Dele. I Hovedstaden er
Middeltemp. for Jan. ÷ 10° og for Juli 20°;
den laveste Vintertemperatur er ÷ 39°, og den
højeste Sommervarme + 39°. Floder og Søer,
hvilke sidste kun forekommer i de sumpede
Lavninger langs Floderne, er tilfrosne fra
Midten af Novbr til Midten af April. Nedbøren er
betydelig, og Regn- og Snedagenes Antal
beløber sig til 150 om Aaret. Skov i større
Mængde findes kun mod N., hvor Jordbunden
er mindre frugtbar. Mod SV. og Syd
forekommer derimod den frugtbare Sortjord, der
næsten overalt er opdyrket. Befolkningens
Hovedmasse er Storrusser, men desuden regner man
c. 3 1/2 % Mordviner, der særlig lever i
Kredsen Spask, samt 1 % Tatarer og 1/2 %
Meschtscherjæker. Oplysningen er ringe. Næsten
hele Befolkningen lever paa Landet, og T. er
et af Ruslands vigtigste
Agerbrugsguvernementer; men næsten ingensteds er man endnu
kommen ud over Trevangsskiftet. Arealet bestaar
af c. 63 % Agerland, 14 % Eng, 18 % Skov og
5 % uopdyrket Land. De dyrkede Planter er
Rug, Havre, Hirse, Boghvede, Ærter og Hvede,
hvilken sidste Kornsort dyrkes mod S., samt
Hør, Hamp, Runkelroer, Tobak og Kaal.
Kvægavlen er vigtigst mod S., men giver for øvrigt
ikke Anledning til Udførsel, naar bortses fra
Hesteavlen, idet der fra T. leveres en stor
Mængde Heste til Moskva og Petrograd samt
til Armeen fra Guv.’s Stuterier. Kvægbestanden
bestod 1920 af 391001 Heste, 484992 Stkr
Hornkvæg, 879587 Faar og 120371 Svin. Af Metaller
indeholder T.’s Jordbund kun en Del
Jernmalm, men hverken denne ell. de
forekommende Lejer af Stenkul og Gips udvindes. I de
nordlige Egne drives nogen Husindustri, men
Fabriksvirksomheden er ringe. Foruden en
Mængde Brændevinsbrænderier findes nogle
Klæde-, Tobaks- og Sukkerfabrikker,
Dampmøller, Jernstøberier, Garverier samt Talg- og
Sæbesyderier. Handelen bestaar særlig i
Udførselen af Korn og Heste og Indførselen af
Industri- og Kolonialvarer. Som vigtigste
Handelspladser nævnes Morschansk, Borissoglebsk
og Tambov samt for Kornudførselen Koslov.
Store Markeder med Heste og Kvæg holdes
i T., Lebedjan og Borissoglebsk. Samkvemmet
fremmes ved de sejlbare Floder Oka, Mokscha
og Zna samt ved Jernbanerne, med hvilke T.
er forholdsvis godt forsynet, da det passeres af
Hovedbanerne til Orenburg, Saratov og
Astraehan og i alt har 714 km. Guv. deles i 12
Kredse: Borissoglebsk, Jelatma, Kirsanov, Koslov,
Lebedjan, Lipezk, Morschansk, Schazk, Spask,
Tambov, Temnikov og Usman. Omraadets
nordlige Del blev besat af Slaverne i sidste Halvdel
af 16. Aarh., men dets sydlige kom først under
Rusland i Midten af 17. Aarh. 1708 blev det
nuv. T. delt mellem Guvernementerne Kasan og
Asov. 1719—79 hørte det helt til Asov. I
sidstnævnte Aar udskiltes det, men fik dog først
1802 sin endelige Skikkelse. — 2)
Guvernementets Hovedstad ligger 420 km SØ. f.
Moskva 190 m o. H. ved Zna og ved Banelinien
Rjazan-Uralsk. (1920) 67205 Indb. T. er en
vidtstrakt By, der for største Delen bestaar af
Træhuse. Den har 27 Kirker og et
Nonnekloster, Gymnasium, gejstligt Seminarium,
Lærerinstitut samt det 1892 af Naryschkin grundlagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
