Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tam-Kat - Tam-Kvæg - Tamm, Hugo Petrus Percival - Tamm, Klas Gustaf Adolf - Tammann, Gustav - Tammany-Selskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 12.—13. Dynasti viser Mumierne saadanne
Domestikationsændringer: Tandanomalier,
større Variation i Farven, Forkortning af Kraniet
o. s. v., at der kan blive Tale om, at det har
været Husdyr. Saadanne
Domestikationsændringer kendes i endnu mere udpræget Grad fra de
fleste af vore Husdyr; naar de er mindre
fremtrædende hos T., selv fra Nutiden, hænger dette
sammen med, at dette Dyr mere er knyttet til
Huset end til Mennesket. Det har endnu beholdt
meget af sin Frihed og sin oprindelige
Levemaade. — Først sent, omkring Kr. Fødsel, er
den egentlige Udbredning af T. fra Ægypten
begyndt; bortset fra enkelte Tilfælde, hvor det
antages, at T. kan paavises paa Kreta 2000 Aar
før Kr. Fødsel og er afbildet paa en Vase fra
Syditalien c. 500 f. Kr.; først i det 1.
Aarhundrede efter Kr. omtales den nærmere af græske
og romerske Forfattere. Paa dens Vandring ud
over Landene er T. sikkert overalt blevet
krydset op med disse Landes vilde Katteformer. Her
i Europa saaledes med den europæiske Vildkat,
Felis catus L., fera, men denne Indblanding har
aldrig været stor nok til helt at ændre den
oprindelige Form. — I Danmark er T. vistnok
indført i Jernalderen. Til Udryddelse af Rotter
og Mus anvendte man tidligere Maar og Ilder
og den tæmmede Ilderform, Fritten. Medens
Hunden er vort ældste Husdyr — de ældste
Hunderester i Verden stammer fra de ældste
danske Stenalderfund, c. 6000 Aar f. Kr. —
er Katten altsaa forholdsvis sent blevet Husdyr.
Af Racer kan nævnes Angorakatten,
der er en temmelig stor Kat med lange,
silkebløde Haar, der oftest er hvide, men ogsaa kan
fremvise andre Farver. Om dens Oprindelse ved
vi intet; at den skulde stamme fra Angora, er
næppe Tilfældet. Den kan her i Europa føres
tilbage til en Import, foretaget af Pietro de la
Valle til Italien fra Chorasan i Aaret 1521. —
En langhaaret Kat er ogsaa
Karteuserkatten; den er ensfarvet blaagraa med bløde
næsten uldagtige Haar. — Den siamesiske
Kat har en kort, glat Pels, der paa Kroppen
er isabellafarvet, paa Halen, Benene og
Hovedet sortebrun. — En ejendommelig Fremtoning
er de haleløse Katte fra Øen Man og fra
Dorsetshire; de er af varierende Farve og har stærkt
udviklede Baglemmer. Ogsaa i Østasien, i
Japan, og paa Sundaøerne, især paa Java,
forekommer haleløse Katte. Alle Overgangsformer
mellem Dyr med normale Haler og haleløse
Dyr er paavist. — Højst usikker er Meddelelsen
om de langhaarede, silkebløde kinesiske Katte
med Hængeører; til Trods for at en Afbildning
af en saadan Kat foreligger, benægter dog Folk,
der har rejst meget i Kina og er velkendt med
kinesiske Forhold, disse Dyrs Eksistens. (Litt:
Hilzheimer, »Natürliche Rassengeschichte
der Haussäugetiere« [1926]).
M. D.
Tam-Kvæg, se Kvæg og Okser.
Tamm, Hugo Petrus Percival
(1840—1907), svensk Godsejer og Politiker. Fra 1885
til sin Død tilhørte T. det første Kammer, hvor
hans store Kundskaber og udprægede
humanitære, filantropiske og religiøse Interesser
gjorde ham agtet og benyttet i forskellige Udvalg
og Komiteer; de senere Aar var han Formand
i Statsutskottet. (Litt.: P. Sondén, »Hugo
T. till Fånöö« [1926]).
G. C.
Tamm, Klas Gustaf Adolf
(1838-1925), svensk Brugsejer, Politiker og
Embedsmand. Som Friherre havde T. Sæde paa den
sidste Standsrigsdag 1866 og var senere i
forskellige Perioder Medlem af respektive andet
og første Kammer. 1884 udnævnt til
konsultativ Statsraad overtog han Maj 1886
Finansdepartementet i det Themptander’ske
Ministerium; han hævdede i denne Stilling med stor
Kraft Frihandelens Sag. Ved Ministeriets
Afgang Febr. 1888 Over statholder i Stockholm
indtil 1902. I den Provins, T. tilhørte, Uppland,
var han stærkt benyttet i forskellige
kommunale og industrielle Virksomheder.
G. C.
Tammann, Gustav, tysk Kemiker og
Fysiker, født 1861 i Ingermanland, blev Dr. phil.
1885, Docent 1887 og Professor i Kemi 1892,
alt i Dorpat, og 1903 Professor i
uorganisk Kemi i Göttingen, hvor han 1907 blev
Direktør for det fysisk-kemiske Institut.
Det er et overvældende Antal Undersøgelser,
T. har faaet udført; de første gjaldt
Fermenter, Opløsningers Damptryk, osmotisk Tryk,
Amalgamers Frysepunkt o. s. v. Studierne af
Overgangen fra fast til flydende Form er
samlet i »Kristallisieren und Schmelzen« (1903). I
»Die Beziehungen zwischen den inneren
Kräften und Eigenschaften der Lösungen«, som
udkom 1907, viser T., at Saltopløsningers
Egenskaber i mange Henseender forholder sig som
det rene Vands, blot dette underkastes et
bestemt højere Tryk, og T. mener derfor, at
Saltet i Opløsningen sammenpresser denne netop
til dette Tryk (det indre Tryk). De fleste og
mest betydningsfulde af T.’s Undersøgelser er
udført ved Hjælp af »den termiske Analyse«,
der beror paa Maalingen af
Afkølingshastigheden af smeltede Blandinger, f. Eks.
Legeringer. En Standsning i Afkølingen betyder, at der
foregaar en Proces, hvorved der frigøres
Varme, f. Eks. en Størkning, en polymorf
Omdannelse eller en Dannelse af en kemisk
Forbindelse. Herved er det lykkedes at klargøre
mange Forhold ved Legeringer, bl. a. har T.
kunnet paavise et Utal af kemiske Forbindelser
af Metaller, og at disse slet ikke følger de
sædvanlige Valenslove. En samlet Oversigt over
de fleste af T.’s Teorier og Iagttagelser findes
i hans Bøger: »Die chem. und galvanischen
Eigenschaften von Mischkristallreihen und ihre
Atomverteilung« (1919), »Lehrbuch der
Metallographie« (3. Udgave 1923), »Aggregatzustände«
(2. Udgave 1923), »Lehrbuch der heterogenen
Gleichgewichte« (1924). Fra 1904 har T. været
Medudgiver af »Zeitschr. f. anorg. Chemie«, og
paa T.’s 65 Aars Fødselsdag (1926) udkom heri
et anseligt Festskrift til Ære for ham.
S. P.
Tammany-Selskabet [’täməni-],
Tammany-Society ell. Tammany-Ring, Navn for
en omfattende politisk Forening i Staden New
York, der har vundet et sørgeligt Ry for sin
vidt drevne Korruption. Det grundlagdes 1783
som et Velgørenhedsselskab (Columbian order)
og fik senere sit Navn efter den Bygning, hvori
det samledes, Tammany-Hall, et tidligere
Musikakademi. I sine Ceremonier efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
