Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tamuler - Tamulisk - Tamura - Tamworth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dravidiske Folk, veltalende og af et livligt, religiøst
Temperament, men dog med en vis træg Ro i
det ydre, parret med mindre tiltalende
moralske Egenskaber (Løgnagtighed og Usædelighed).
Af de to store indiske Hovedreligioner,
Vishnuismen og Çivaismen, tæller den sidste vistnok
de fleste Tilhængere bl. T. (navnlig Linga- og
Kalidyrkelsen). Kastevæsenet hersker her som
i det øvrige Indien; af Næringsvejene spiller
Agerdyrkningen en vigtig Rolle, men mange er
dog udprægede Forretningsmænd, og af de
lavere Kaster udvandrer talrige Skarer og
søger Arbejde som Kulier i Østens
Søhandelsstæder, hvor de er ret søgte (under Navnet
Klings, egl. Kaiinga, Navnet paa den N. f.
Tamil-Landet liggende Kyststrækning).
Kendskabet til T., deres Sprog og Kultur skyldes
fra først af væsentlig de kristne Missionærer.
Efter at Trankebar 1620 var erhvervet af
Danmark, udsendte Kong Frederik IV 1706 de
tyske pietistiske Missionærer Bartholom.
Ziegenbalg og Heinr. Plütschau; disses
Virksomhed fortsattes af C. J. Beschi o. a.,
f. Eks. J. Ph. Fabricius (d. 1791) og C. F.
Schwartz (d. 1798), men i den flg. Tid
sygnede den danske Missionsvirksomhed hen,
indtil den senere genoptoges af det nuv. danske
Missionsselskab. (Litt.: H. Gehring,
»Süd-Indien. Land und Volk der Tamulen«
[Gütersloh 1899]; Chr. Lassen, »Indische
Altertumskunde« [Bd II]; J. F. Fenger, »Den
trankebarske Missions Historie« [Kbhvn 1843]; T.
Løgstrup, »Den nyere danske Mission blandt
Tamulerne« [Kbhvn 1885]; N. B. Hindhede,
»Den evangeliske Mission i Forindien« [Kbhvn
1898]).
D. A.
Tamulisk (ell. Tamil), Tamulernes Sprog
(se ovf.), hører til den dravidiske Sproggruppe
i Indien (se Dravida, jfr. indiske Sprog).
Det er det mest kultiverede af alle dravidiske
Sprogarter, hvorfor det ogsaa efterhaanden
breder sig paa de andres Bekostning. Der
maa skelnes mellem det gamle, klassiske
Sprog (Sen-Tamil, Højtamulisk), i
hvilket en rig Litteratur er bevaret, og det
moderne Talesprog (Kodun-Tamil).
Tamulerne er overhovedet det eneste af de
ikke-ariske Folk i Indien, der har udviklet
en selvstændig Litteratur. Deres ældste
grammatiske Værk, Tolkappiyam, siges at gaa
tilbage til 8. Aarhundrede, men Litteraturens
Guldalder falder i 10.—13. Aarh.; fra den Tid
stammer en Del Samlinger af skønne gnomiske
Digte, af hvilke den berømteste er den hellige
Kurral af Tiruvalluver, episke
Digtninge som Cintamani og Ramayana,
Ordbogen Divakara, samt en Mængde
lyriske Digte, Hymner til Vishnu ell. Çiva. Denne
ældre Litteratur blomstrede især frem i
Pandya-Riget, til dels under jainistisk Paavirkning. Den
moderne Kodun-Litteratur begynder først efter
1700 med Digteren Tayumanavan og
Missionæren C. J. Beschi, der skrev under
Pseudonymet Viramamuni. Siden den Tid er
Litteraturen stadig i Vækst, særlig under eng.
Paavirkning. Da den tamuliske Kultur fra de
ældste Tider er udgaaet fra og bestandig
paavirket af Nordindiens ariske Folk, er det let
forstaaeligt, at denne Paavirkning ogsaa har
sat betydelige Spor i Sproget; dette viser sig
bl. a. deri, at det tamuliske Sprog, og navnlig
det ældre Bogsprog, er stærkt gennemsyret af
Laaneord fra Sanskrit, ligesom ogsaa den
tamuliske Skrift er en Afart af det gamle indiske
Brahmi (jfr. Sanskrit og indiske
Indskrifter). Tidligere anvendtes hyppig
Benævnelsen Malabarisk (s. d.) om
Tamulisk, skønt dette egl. korrektere betegner det
dravidiske Sprog paa Vestkysten af Indien. De
første Beskrivelser af det tamuliske Sprog
skyldes Missionærerne i Beg. af 18. Aarh.: B.
Ziegenbalg, Grammatica Damulica (Halle 1716);
C. J. Beschi, Grammatica Latino-Tamulica;
de vulgari Tamulicæ linguæ idiomate
(Trankebar 1738 og Madras 1813; overs. paa Engelsk af
C. K. Horst, Vepery 1806); J. Ph.
Fabricius og J. Chr. Breithaupt, Dictionary
(Malabar-English og English-Malabar; Vepery
1779 og 1786); J. P. Rottler, A Dictionary
of the Tamil and English languages (I—IV,
Madras 1834—41); A. Blin, Dictionnaire
tamoul-français et français-tamoul (Paris 1831); Tamil
Lexicon, published under the authority of the
University of Madras. Vol. I, I—III (Madras
1924—26); Herman Jensen, A practical Tamil
Reading Book for European beginners (Madras 1882);
J. Vinson, Manuel de la langue Tamoule
(Grammaire, Textes, Vocabulaire) (Paris 1903).
Om Litteraturen se: K. Graul, Bibliotheca
Tamulica. I (»Tamulische Schriften zur
Erläuterung des Vedanta-Systems«). II
Kaivaljanavanita, a Vedanta poem. The Tamil text with
a translation, a glossary and grammatical notes
to which is added an outline of Tamil
grammar. III »Der Kural des Tiruvalluver. Ein
gnomisches Gedicht über die drei Strebeziele des
Menschen. Uebersetzung u. Erklärung«
(Leipzig 1854—56); The adventures of the Guru
Paramartan, a tale in the Tamil language, with
translation and vocabulary by B.
Babington (London 1822); »Sagn fra Østerlandet«
(»De fire Gehejmeraadsministre«. En østerlandsk
Fortælling, Kbhvn 1858); The sacred Kurral of
Tiruvalluva Nayanar with notes and
Translation by Pope (1886); The Naladiyar or 400
quatrains in Tamil with introduction and notes,
concordance and lexicon by Pope (1893).
D. A.
Tamura, se Quelpart.
Tamworth [’tämwəþ], By (Municipal
Borough) i Midt-England, Staffordshire, ved
Sammenløbet af Floderne Tame og Anker. T. har
et gammelt Slot omgivet af tykke Mure. Det
var Sæde for Kongerne af Mercia og rimeligvis
først opført 913 af Alfred den Store’s Datter
Ethelfleda. Ved 1000-Aars Jubilæet 1913
afsløredes her et Monument med Statue af
Ethelfleda og hendes Nevø Athelstan. Kirken St
Editha grundlagdes i 8. Aarh., men
nedbrændtes af Danskerne. Den nuværende Kirkebygning
er fra 1345. T. har Fabrikation af Papir, Læder
og Øl. (1921) 8032 Indb. Den ældste By
afbrændtes af Danskerne, genopbyggedes 913,
ødelagdes atter af Danskerne 943. —
Statsmanden Sir Robert Peel (1788—1850) boede i
Drayton Manor i T. 1852 rejstes paa Torvet en
Statue af ham.
M. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
