Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tantal - Tantalit - Tantalos - Tantalus - Tantalus - Tantalusbæger - Tantardini, Antonio - tant de bruit pour une omelette - Tantejen - Tantième - Tantra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
behandles derefter med Flussyre og Kaliumfluorid,
hvorved der dannes et Kaliumtantalfluorid,
TaF5,2KF, hvoraf det rene T. kan fremstilles
ved Ophedning med Natrium. T. smelter ved
meget høj Temp., 2850°, og dets Vægtfylde er
10,6; det angribes ikke af Syrer, og da det er
meget haardt og alligevel smidigt, anvendes det
meget til kirurgiske Instrumenter, f. Eks.
Tandlægernes Bor. Til Traade i Glødelamper er det
nu ganske fortrængt af Wolfram o. a. Under
Luftens Adgang kan det forbrænde, idet der
dannes Tantalsyreanhydrid
(Tantalpentoxyd), Ta2O3, et hvidt Pulver, som forener
sig med basiske Ilter til tantalsure Salte
(Tantalater), f. Eks. Kaliumtantalat, KTaO3. En
Opløsning af dette Salt giver ved Sønderdeling med
Saltsyre Tantalsyre som et hvidt
Bundfald. Ophedes Tantalsyreanhydrid med Kul i en
Klorstrøm, faas Tantalpentaklorid,
TaCl5, som et Sublimat af lysegule Naale, der
smelter ved 211°. T. danner ogsaa en
Svovlforbindelse, Ta2S4; denne kan ved Gnidning antage
Messingglans, angribes ikke af kogende Saltsyre
og kun langsomt af Salpetersyre eller
Kongevand. Tantalnitrid, Ta2N5, faas ved
forsigtig Ophedning af Kloridet i luftformig
Ammoniak som en amorf gulrød Masse; ved
Ophedning til Rødglødhede faar man et andet
Tantalnitrid, TaN, der ved Gnidning bliver
metalglinsende.
(O. C.). S. P.
Tantalit, se Columbit.
Tantalos, i græske Sagn den berømte Konge
i Sipylos i Lydien, Stamfader til Pelopidernes
Herskeræt. Det hedder, at han stod i den
største Yndest hos Guderne, og at Zeus endog
gjorde ham til sin Bordfælle. Men T. kunde
ikke taale sin Lykke og begik en Brøde, der
ikke alene straffedes i hans Levetid, men ogsaa
maatte sones i Underverdenen. Brøden angives
forskelligt. Det mest bekendte Sagn melder, at
han vilde prøve Gudernes Alvidenhed og
derfor dræbte sin Søn Pelops og lod ham
tilberede til Maaltid, som han satte for Guderne.
Kun Demeter, der var nedbøjet af Sorgen over
Persefone’s Rov, spiste noget af den ene
Skulder, som senere, da Pelops atter var kaldt til
Live, erstattedes med Elfenben. Andre Sagn
talte om, at T. havde givet andre Mennesker
Gudernes Føde, Ambrosia og Nektar, forraadt
Hemmeligheder, som Zeus havde betroet ham,
eller paa anden Maade sveget Gudernes Tillid.
— Odysseus saa ham i Underverdenen staa
vansmægtende af Sult og Tørst, midt i en Sø
med herligt Vand, som forsvandt, naar han
bukkede sig, og med en Gren over sit Hoved
med de herligste Frugter, som han heller ikke
kunde naa (eller efter andre Sagn med en
truende Klippeblok over sit Hoved). Hans
Lidenskabelighed og Ulykke gik i Arv til
Pelopide-Ætten.
H. A. K.
Tantalus, lat. Form for Tantalos.
Tantalus, en lille Gruppe af tropiske Storke
kendelige ved det svagt nedadbøjede Næb.
O. H.
Tantalusbæger, et fysisk Legetøj, bestaaende
af et Bæger, i hvis Væg der er indlagt en
Dobbelthævert (se Hævert), hvis ene Ende
udmunder inde i Bægeret nær dets Bund,
medens den anden Ende aabner sig under
Bægerets Bund. Hælder man Vædske i T., sker
der intet usædvanligt, før Vædsken naar op
over den usynlige Hæverts øverste Punkt; men
naar denne Højde overskrides, begynder
Hæverten at virke og tømmer hurtig T., der
altsaa aldrig kan fyldes. Heraf Navnet (smlg.
Tantalos).
(K. S. K.). A. W. M.
Tantardini, Antonio, Cavaliere, italiensk
Billedhugger, f. 20. Juni 1829 i Milano, d. 7.
Marts 1879 smst. T., Elev af Brera-Akademiet
og P. Marchesi, har skabt en Opstandelsesengel
(Trieste), Moses (biskoppelige Palads i Milano),
den meget populære Statue »Badende Kvinde«,
»Læsende Kvinde«, Gruppen »Faust og
Margrete«, Gravmælet for Sangerinden Pasta i
Como, den yndefulde Skikkelse »Historien« til
Cavour-Monumentet i Milano, Mindesmærket for
Volta i Pavia og megen anden Skulptur (bl. a.
mange Portrætbuster), der har sin Styrke i den
idealiserende og linierene Formgivning.
A. Hk.
tant de bruit pour une omelette
[tã-dö-’bryi-pur-yn-åm’læt] (fransk), »saa megen Larm
for en Æggekage«, ɔ: stor Staahej for ingen
Ting. Denne Talemaade føres tilbage til den
franske Digter Desbarreaux.
Tantejen, se Delfiner, S. 924.
Tantième [da. tanti’æme, fr. tã’tiæ.m] (fr.),
Andel i en Forretnings Overskud for
Funktionærer og Arbejdere, der ikke selv ejer
Forretningen og altsaa ikke er egl. Andelshavere, men
efter en i Arbejdskontrakten nærmere fastslaaet
Skala faar et Tillæg til Lønnen efter
Aarsoverskuddets Størrelse. Se Arbejdsløn, S. 19.
Sv. N.
Tantra (Sanskrit, = System, Lære,
Afhandling, Bog etc.) er i den ind. Litteratur Betegnelse
for en særegen Art af Ritualbøger, der hører
hjemme i den senere Hinduismes Mystik
(særlig Çivaismen, se Çiva). Disse Værker
indeholder Vejledning til Brugen af talrige magiske
og mystiske Formularer, ofte i Form af
Dialoger mellem Çiva og Durga (s. d.).
T.-Læren falder efter Beglen i 5 Afsnit: 1) Skabelsen,
2) Verdens Ødelæggelse, 3) Gudernes Dyrkelse,
4) Erhvervelse af forsk. Goder, navnlig de
forskellige magiske Evner, og 5) de forsk.
Metoder til at opnaa Forbindelse med den højeste
Guddom (Verdenssjælen) gennem Meditation,
T.-Læren har uden Tvivl sine Rødder i det ind.
Yoga-System (s. d.) og er udviklet samtidig
med Hinduismens (spec. Çivaismens) Dyrkelse
af en sammen med den mandlige Guddom tænkt
kvindelige Energi (Çakti, se Çakta), der i
Çivaismen repræsenteres af Çiva’s Hustru Kali
ell. Durga; den hertil hørende Kultus er
hemmelige Orgier (med Nydelse af Kødspiser
og spirituøse Drikke, Elskov i Promiscuitet,
allehaande magiske Gebærder og aandløs
Fremsigen af tomme Formularer). Denne Mystik fik
allerede tidlig (6.—7. Aarh.) Indpas i den
nordlige Buddhisme og derfra i den tibetanske
Lamaisme, hvor T. (tibetansk: rgyud) er det 7.
Afsnit af de kanoniske Skrifter (Kandjur); den
udgør i alt 22 Bd og indeholder Beskrivelser
af forsk. guddommelige Væsener, Anvisning til
at lave Mandala’er (ɔ: Cirkler) til at modtage
(ell. opfange) disse Guddomme, Ofringer,
Bønner, Hymner, Trylleformler henvendte til dem,
samt Afh. om Astronomi, Astrologi, Kronologi,
Medicin og Naturfilosofi. Ved de tibetanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
