Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taphrinaceæ - Taphul - Taphvirvelen - Tápia, Eugenio de - Tapiau - Tapioca - Tapiolit - Tapirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemer, »Elletunger« (se Galle, Fig. 11). E.
betulinus (Rostrup) Sadeb. danner de bekendte
Fuglereder lignende »Heksekoste« eller
»Troldkoste« paa Hvidbirk; fra det angrebne Punkt
vokser en stor Mængde svage Grene frem i tæt
Trængsel, deres Blade er mindre og blegere
end normalt og paa Undersiden dækkede af
Sporesækkene. En anden Art danner
Heksekoste paa Vortebirk. E. Cerasi (Fuckel) Sadeb.
danner store Heksekoste paa Kirsebærtræer,
især Prunus avium; Angrebsstedet paa Grenen
svulmer meget stærkt op; de talrige og
efterhaanden hængende Grene bærer mindre, blege
eller rødbrune og glinsende Blade med en
hvidlig-graalila Dug af Sporesække. E. deformans
(Berkeley) Fuckel har et i enaarige Skud af
Ferskentræer levende Mycelium, som fremkalder
bulede eller blærede Blade, paa hvilke de
angrebne Partier er gule eller røde;
Sporesækkene sidder paa den hule Side. Denne Sygdom,
der benævnes Blæresyge eller
Krusesyge, kan bekæmpes ved Fjernelse af de
angrebne Blade og Grene, samt ved Sprøjtning
med stærk Svovlkalkvædske, umiddelbart før
Knopperne strækker sig om Foraaret. Ogsaa
andre Arter fremkalder Misdannelse af Bladene,
hos Pæretræer f. Eks. E. bullata.
Taphrina Fries har mangesporede
Sporesække. T. carpini (Rostrup) Schröter har et
perennerende Mycelium, som fremkalder buskede
Heksekoste paa Avnbøg; Sporesækkene sidder
paa Undersiden af de smaa blege Blade paa
Kostene. Hos T. aurea (Pers.) Fries er et
overvintrende Mycelium ubekendt; den optræder
almindelig paa Bladene af visse Poppel-Arter og
danner Buler, hvis hule Side er gul, farvet af
Sporesækkene. (Litt.: E. Rostrup,
»Plantepatologi«; samme, »Danmarks Taphrinaceer«,
Vidensk. Medd. fra den naturhist. Forening,
1890; F. W. Neger, »Die Krankheiten unserer
Waldbäume und wichtigsten Gartengehölze«
1919).
(A. M.). C. F.
Taphul, et Hul i en Maskinstilling, i hvilket
en Tap kan dreje sig. T. kendes f. Eks. fra
Ure; for at formindske Sliddet fores ved
bedre Arbejde T. med en Bøsning. I Lommeure
anvendes hertil en lille Sten, ofte en Rubin.
Se for øvrigt Leje og Tapleje.
(F. W.). S. C. B.
Taphvirvelen (epistrophens) er den
næstøverste Halshvirvel; den har Navn deraf, at
Hvirvellegemet opadtil er forlænget til en med
Ledflade forsynet Tap (dens epistrophei), om
hvilken Ringhvirvelen (atlas) drejer sig, naar
Hovedet bevæges fra Side til Side. Tappen er
i Virkeligheden Ringhvirvelens Hvirvellegeme,
der under Fosterudviklingen skilles fra atlas
og vokser sammen med T.
S. B.
Tápia [Ttapia], Eugenio de, sp. Forf., f.
18. Juli 1776 i Avila, d. 4. Aug. 1860 i Madrid.
Sagfører i Madrid, tillige Journalist, en Tid i
England som ung, Ven af Quintana og Patriot.
1810—20 Redaktør af Regeringens officielle
Blad, 1821 Deputeret, tillige Direktør for
Statstrykkeriet, men 1824 landsforvist som Liberal,
1831 dog tilbage. Siden Overdirektør for
Undervisningsvæsenet og Medlem af det spanske
Akademi, 1843—47 Overbibliotekar ved
Nationalbiblioteket. T. har udg. Digte i Smag med
Quintana’s (2 Bd, Madrid 1821, ogsaa i 67. Bd
af Biblioteca de autores españoles), fremdeles
Elementos de jurisprudencia mercantil (15 Bd,
1828; 10 Bd, ny Udg. 1845); mest kendt er
imidlertid hans ret fortjenstfulde Historia de
la civilización española blevet (4 Bd, 1840).
(Litt: Biografi ved J. del Valle [Madrid
1859]).
E. G.
Tapiau [’ta.pia^u], By i preussisk Prov.
Østpreussen, Regeringsdistrikt Königsberg ved
Pregel, fra hvilken Deime her bøjer af til det
Kuriske Haff, har (1925) 5847 Indbyggere. Gammelt
Slot, tidligere tilhørende den tyske Orden,
bygget 1351, nu Forbedrings- og Sindssygeanstalt.
Driver Kornhandel.
(Joh. F.). O. K.
Tapioca, se Kassava.
Tapiolit, et Mineral af kemisk
Sammensætning og Ydre som Tantalit (se Columbit),
men af tetragonal Krystalform. T. og den
dermed isomorfe Skogbolit (s. d.) danner
saaledes med Columbitrækken en isodimorf
Gruppe. T. findes ved Tammela o. a. St. i Finland.
(N. V. U.). O. B. B.
Tapirer (Tapiridæ), Pattedyrfamilie, der
tilhører Hovdyrenes Orden. Til Trods for at der
paa Forlemmerne findes 4 Tæer, 1. Taa
mangler, maa T. dog henregnes til de uparrettaaede,
perissodactyle, Hovdyr, thi Taa Nr 3, den 2.
talt indefra, er den kraftigste af Tæerne, den er
paa det nærmeste symmetrisk, og Fodens
Midterakse gaar midt igennem den. Hos de
parrettaaede Hovdyr gaar Fodens Midterakse som
bekendt imellem 3. og 4. Taa, der er
usymmetriske, men er indbyrdes Spejlbillede af hinanden.
Paa Baglemmet findes kun 3 Tæer, 1. og 5.
mangler. T. er temmelig store, ret plumpe Dyr,
der kan opnaa en Kroplængde af 2,5 m og en
Skulderhøjde af 1 m. Lemmerne er forholdsvis
korte. Snuden er omdannet til en kort,
bevægelig Snabel. Øjnene er temmelig smaa og Ørene
korte, oprette. Kraniets Næseaabning er stærkt
udvidet, idet Næsebenene er korte og løftet i
Vejret. I øvrigt karakteriseres Kraniet ved de
store Øjehuler, der ikke er adskilt fra
Tindingegruberne, de kraftige Kindbuer og den
temmelig stærkt sammentrykte Hjernekasse.
Tandformen er 123.1234567/123.1. 234567 ɔ: at i
Overmunden er Tandsættet fuldstændigt; i
Undermunden mangler en forreste Forkindtand. Yderste
øvre Fortand er kegleformet, kraftig,
hjørnetandslignende, medens Hjørnetanden er langt
svagere. Baade i Over- og Undermund findes
et længere tandløst Stykke mellem
 |
| Amerikansk Tapir (Tapirus arnericanus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
