Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarascon - Tarasp - Tarawa - Taraval - Taravera - Taraxacum - Tarazona - Tarba - Tarbagatai - Tarbert - Tarbert, Loch - Tarbes - Tarbuttit - tardando - Tarde, Jean Gabriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og en 460 m lang Kædebro til den lige overfor
liggende Beaucaire. Byen har endnu sine gl.
Ringmure og et gl. fæstningsagtigt Slot, der
paabegyndtes 1291 og blev fuldført i gotisk Stil
af Kong René i 15. Aarh., og som nu anvendes
til Fængsel. Den hellige Martha’s Kirke, der
har en rom. Portal og en Krypt med gode
Malerier, er et Værk fra 12. til 15. Aarh. T.
har en Latinskole, et Bibliotek, en Civilret, en
Handelsret, Stenbrud, Silkeavl, Fabrikation af
Olie, Tilvirkning af Pølser.
(M. Kr.). E. St.
Tarasp, Badested i Graubünden i Schweiz.
Langs Inn-Floden ligger der smaa Grupper af
Huse (af hvilke T., Schuls og Vulpera
er de vigtigste), der tilsammen danner Sognet
T., det eneste kat. Sogn i Graubünden-Dalen
Engadin. De ligger 1200—1300 m o. H.,
frembyder et ypperligt Alpeklima og har talrige
mineralske Kilder, navnlig kulsyreholdige
Glaubersaltkilder og Jernkilder. Til de førstnævnte
hører Luciusquelle, der bruges til
Drikkekur (5°. I 1 Liter 3,7 g Klornatrium, 0,3
Kaliumsulfat, 0,1 Magnesiabikarbonat, 0,25
Kalciumbikarbonat, 2,6 fri Kulsyre), Neue
Badequelle og Ursusquelle til Bade. Af
Jernkilderne bruges Bonifaciusquelle
til Drikkekur, Carolaquelle til Bade.
Badet, der har Sæson fra 15. Maj til 20. Septbr,
besøges af c. 4000 Gæster aarlig. Det søges for
en Mængde Sygdomme: alm.
Svækkelsestilstande, Skrofulose, Fedtsyge, Sukkersyge, Gigt,
kronisk Reumatisme, kronisk Betændelse i
Livmoderen, Katarrer i Aandedrætsorganerne, i
Fordøjelsesorganerne, i Blæren, katarralsk
Gulsot, Leversygdomme, Svulst af Milten.
Jernbanestation Schuls—Tarasp paa den
smalsporede elektriske Bane Chur—Oberengadin.
(Lp. M.). E. F.
Tarawa, se Gilberts-Øerne.
Taraval [-’val], 1) Guillaume Thomas
Raphael, fransk Maler, f. 1701 i Paris, d. 1750
i Sthlm, Elev af Cl. Audran, kaldtes 1732 til Sthlm
i Anledning af Udsmykningen af det kgl. Slot,
udførte der dekorative Arbejder, Allegorier,
Hyrdescener o. l. Ved disse Værker og gennem
sin Undervisning og sin Medvirken til
Oprettelsen af det kgl. Ritareakademi 1735 greb han
stærkt ind i svensk Kunstudvikling. T. var en
begavet Repræsentant for det lette franske
Maleri, som det udformedes af Boucher. Han
malede Allegorier i lette og lyse Farver med
Amoriner etc. (saaledes de af hans Elev L. Pasch
fuldførte Loftsmalerier i Sthlm’s Slotskapel),
ogsaa Dyr- og Stillelivsstykker og Altertavler
(Kimstads Kirke m. m.). Billeder af ham i
Sthlm’s Nationalmuseum. 2) Sønnen og Eleven
Hugues T. (1728—85) blev 1769 Medlem af
det franske Akademi for Loftsbilledet »Bacchi
Triumf« (Apollo-Galleriet i Louvre), senere Prof.
og Overinspektør ved den franske Gobelinfabrik.
Af hans Arbejder kan fremhæves »Venus og
Adonis« (1760, Sthlm’s Nationalmuseum),
»Amfitrite’s Triumf« (1777, Louvre), »Maria’s
Himmelfart« (St Louis, Paris), »Mars og Venus«
(kgl. Slot i Sthlm), »Herkules og Omfale« (1783,
Göteborgs Museum). Ogsaa Portrætter. 3)
Sidstnævntes Broder Louis, f. i Sthlm 1738, d. 1794
i Paris, udmærkede sig som Arkitekt.
A. Hk.
Taravera, se New Zealand, S. 894.
Taraxacum, se Mælkebøtte.
Tarazona [-’þåna], By i det nordlige
Spanien, Provins Zaragoza, ligger 75 km VNV. f.
Zaragoza ved Foden af Moncayo (2349 m) paa
en velvandet og yderst frugtbar Slette og er
Endepunkt for en Bane fra Tudela. (1920)
10000 Indbyggere. T. har en gotisk Katedral,
der rummer flere Grave, samt et Bibliotek, der
er rigt paa gamle Haandskrifter, Bibler og
Messebøger, og endnu et Par Kirker af
arkitektonisk Interesse. Desuden findes et Kloster fra
Begyndelsen af 16. Aarhundrede, et
biskoppeligt Palæ, et maurisk Slot samt et Par gamle
Broer over Queiles, der deler T. i et øvre og
et nedre Kvarter. T. er Bispesæde og driver
lidt Klædeindustri samt Handel med Uld,
Oliven og Vin. T. er Oldtidens Turiaso.
(H. P. S.). C. A.
Tarba, se Tares.
Tarbagatai, 1) Bjergkæde i Centralasien,
danner Grænsen mellem Mongoliet og den
russ. Prov. Semipalatinsk, naar i Mustau en
Højde af 3630 m. 2) Distrikt i det ydre
Mongoli, 64000 km2 med 50000 Indb., nomadiserende
Kalmukker, Kirgisere, Tshakar- og
Oltsha-Mongoler, alle Nomader, samt faa bosiddende
Tarantsher, Tatarer, Kinesere og Soloner.
Hovedstad er Tshugutshak, nær den
russ. Grænse.
M. V.
Tarbert [’ta.əbət], en mindre Havnestad paa
Irlands Vestkyst, Kerry County, ved Shannons
Fjordmunding. Uden for Byen ligger en Ø med
Fyrtaarn,
(M. Kr.). M. H-n.
Tarbert, Loch [’£åk-’ta.əbət], to Fjorde, der
næsten helt skiller Halvøen Kintyre paa
Skotlands Vestkyst fra Fastlandet. Ved East T.
ligger Landsbyen T. med en god Havn. Over
Havnen ligger Ruinerne af et Slot, opført af
Robert Bruce 1326.
(M. Kr.). M. H-n.
Tarbes [tarb], By i det sydlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Hautes-Pyrénées, ved Adour og
Foden af Pyrenæerne, SV. f. Toulouse, 29000
Indb. T. har en betydelig Industri:
Lædervarer, Fabrikation af Kanoner m. m., og den
er Centrum for Hesteavl og Hestehandel i
Pyrenæerne. Bispesæde. Bl. dens monumentale
Bygninger fremhæves Kathedralen (la Sède),
bygget i romansk Stil i 12.—14. Aarh., og
Hôtel de Ville (Renaissancestil), indviet 1906.
Bl. Byens største Seværdigheder er Jardin
Massey og Museet. — T. hed i Oldtiden Tarba, men
først i Middelalderen fik den større Betydning
som Hovedstad i Grevskabet Bigorre. 1360—1406
var den i Englændernes Besiddelse, og den led
meget i Religionskrigene i 16. Aarh., hvor den
blev taget og taget tilbage 7 Gange. Arrond. T.
(11 Kanton’er, 195 Kommuner) har 100000
Indb.
E. St.
Tarbuttit, et Mineral af Sammensætning
Zn3P2O8,Zn(OH)2, der er fundet som farveløse
ell. svagt farvede, trikline Krystaller i
Zinklejerne ved Broken Hill i Rhodesia.
O. B. B.
tardando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
tøvende, d. s. s. ritardando.
Tarde [ta.rd], Jean Gabriel, fr.
Sociolog, f. 1843 i Sarlat, d. 1904 i Paris. T. var
1869—94 Dommer i sin Fødeby og blev
derefter Direktør for den statistiske Afdeling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>