Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarn-et-Garonne - Tarnograd - Tarnopol - Tarnów - Tarnow, Fanny - Tarnowitz - Tarnowski, Stanislaw - Tarnowskie-Góry - Taro - Taroccabark - Tarok - Tarots - Tarpan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Castelsarrasin, Moissac og Montauban. Hovedstaden er
Montauban (s. d.).
(M. Kr.). E. St.
Tarnograd [tar’någrat], By i polsk Wojewodi
Lublin, ligger 20 km S. f. Bilgoraj. 6000 Indb.,
hvoriblandt mange Jøder. T. har en Del
Lærredsindustri og er historisk kendt fra det
Forbund, som den polske Adel her 26. Novbr 1715
indgik mod den sachsiske Armé.
(H. P. P.). N. H. J.
Tarnopol [tar’nåpål]. 1) Wojewodi i det
sydøstlige Polen, grænser mod Ø. til Ukraine, mod
S., V. og N. til Wojewodierne Stanislawow,
Lwow og Polesien. T. udgør den nordøstligste
Del af den tidligere østerr. Prov. Galizien.
Arealet er 16240 km2 med (1921) 1429627 Indb.,
ell. 88 pr. km2. Af Indb. er 45 % Polakker,
50 % Ruthener, 0,2 % Tyskere og 4,8 % Jøder.
Størsteparten af Indb. (59,4 %) bekender sig
tilden gr. unerede Religion, medens 31,4 % er
rom.-kat, 9 % mosaiske og 0,2 % evangeliske.
Wojewodiet, der led meget under Krigen
1914—20, er gennemgaaende meget frugtbart; 63 % er
Pløjejord og 17 % Skov, medens Enge og
Græsgange udgør 13 % af Arealet. Der dyrkes især
Hvede og Byg. Husdyrtallet er gaaet stærkt
tilbage under Krigen, hvilket fremgaar af
Tællingen 1921 sammenlignet med Tællingen 1910 (i
Parentes): Heste 222483 (244042), Hornkvæg
364643 (425743), Faar 38443 (89906) og Svin
216369 (485781). T. deles i 17 Kredse. - 2)
Hovedstaden T., 120 km ØSØ. f. Lwow, er en
velbygget By i en smuk Egn ved Seret og har
(1921) 30891 Indb., hvoraf Halvdelen Jøder. T.
har 2 Forstæder, flere pragtfulde Bygninger,
Statsgymnasium, Statsrealskole,
Lærerseminarium, Tilberedning af Voks og Honning, livlig
Handel, Hestemarkeder. T. er grundlagt i 16.
Aarh. og fik 1846 Stadsret.
N. H. J.
Under Verdenskrigen spillede T. en vis Rolle,
og der udkæmpedes flere haardnakkede Slag i
dens Omegn. Den 23. Aug. 1914 blev Byen besat
af Russerne, der anlagde betydelige
Befæstninger til dens Forsvar. I Septbr 1915 kæmpedes
der atter i Byens Nærhed; de forbundne
tysk-østerr. Hære var nu de angribende og indtog
nogle af Russernes Stillinger V. f. T. uden dog
at kunne gøre sig til Herre over selve Byen.
Kampene stilnede derefter noget af; men 4. Juni
1916 angreb Russerne med stor Kraft og vandt
nogen Fremgang NV. f. T. Saaledes kæmpedes
der videre med afvekslende Held, snart sejrede
Tyskerne og Østerrigerne (f. Eks. 1. Juli 1916),
snart Russerne (11.—12. Aug. 1916) indtil Juli
1917, da den russ. Front mellem T. og Zloekov
blev trykket tilbage og T. indtaget af de
forbundne (24. Juli). Kampene blev nu forlagt til
Egnen Ø. f. Sereth.
O. F.
Tarnów [’tarnuf], By i polsk Wojewodi
Krakow, 75 km Ø. f. Krakow, Kredsstad i Kredsen
T., ligger ikke langt fra Bialas Udmunding i
Dunajez og har (1921) 35725 Indbyggere, hvoraf
42 % Jøder. T. har et gammelt Raadhus, er
Sæde for en romersk-katolsk Biskop samt har
en teologisk Læreranstalt, Statsgymnasium og
Lærerseminarium. Fabrikation af
Agerbrugsredskaber. I den gamle smukke Domkirke
findes Mindesmærker over de polske Feltherrer
Ostrogski og Tarnowski. T. blev 1241 plyndret
af Tatarerne og 1655 af Svenskerne. Under
Verdenskrigen gennembrød Centralmagterne i
Slaget ved Gorlice og T. 2.—12. Maj 1915 de
russiske Stillinger.
N. H. J.
Tarnow [’tarno.], Fanny, egl.
Franziska Christiane, tysk Forfatterinde, f. i
Güstrow 17. Decbr 1783, d. i Dessau 4. Juli 1862.
Hun var en Tid Lærerinde paa Rügen, opholdt
sig i Aarene 1816—18 i Petrograd, hvor hun
lærte Digteren Klinger at kende, levede senere
i Hamburg og Dresden. Allerede i
12-Aarsalderen forsøgte hun sig som Forfatterinde,
idet hun formummet som en gl Landsbypræst
deltog i en Strid om en Sangbog. Da hun som
24aarig mente sig Døden nær, skrev hun
»Natalie, ein Beitrag zur Geschichte des weiblichen
Herzens«, som skulde være hendes litterære
Testamente. Men hun kom tværtimod til at
skrive mere end 60 Bøger, snart (under
Opholdet i Dresden) romantiske, snart prægede af
det unge Tysklands Ideer. Tilsidst blev hun
dog meget filistrøs og ofte Genstand for
Latterliggørelse og haard Kritik. T. har bl. a.
udg. Fortællingerne »Lilien« (4 Bd 1821—23) og
»Lebensbilder«. »Auswahl aus F. T.’s Schriften«
(15 Bd, 1830), »Gesammelte Erzählungen« (4 Bd,
1840—42). (Litt: H. A. Krüger,
»Pseudoromantik« [1904]).
C. B-s.
Tarnowitz, se Tarnowskie-Góry.
Tarnowski [-’nåf-], Stanislaw, polsk
Litteraturhistoriker, f. 1837 i Galizien, d. 1917. T.
grundlagde 1866 Krakow Tidsskriftet »Przeglad
Polski«, som snart blev det konservative polske
Partis Talerør; valgtes i 1867 til den galiziske
Landdag, senere indtog han i det østerrigske
Rigsraad en ledende Stilling i det konservative
Parti. 1871 blev han Professor i Litteratur i
Krakow. T.’s litterære Værker (bl. a. en Del
Monografier over polsk Litteraturhistorie)
udmærker sig ved en elegant Stil og stor
Belæsthed, men ogsaa ved en udpræget reaktionær
Ensidighed.
A. K.
Tarnowskie-Góry [tar’nåfskiæ-’gury], tysk
Tarnowitz, By i polsk Wojewodi Slask, 3
km fra den tyske Grænse. 13600 Indbyggere.
Amtsret, Realgymnasium. Ved den betydelige
Bjergværksdrift udvindes Jernmalme; endvidere
findes Smeltehytter, Sæbesyderi, Snedkeri,
Savskæreri, Kalkbrænderi og Bryggeri, Træ- og
Kulhandel.
(Joh. F.). N. H. J.
Taro eller Tarro, Benævnelse for Colocasia
antiquorum (se Colocasia).
Taroccabark, se Cayota.
Tarok, et Kortspil af gammel, østerlandsk
Oprindelse. Spilles af 3 Personer med 78 Kort.
Se Spillekort.
Tarots [ta’ro], Tarokkort, ogsaa den
guillocherede Undergrund paa Pengesedler,
Obligationer o. l., der til Dels ligner Tarokkortenes
Bagside.
E. S-r.
Tarpan, eqvus cabállus gmelini, Ant., en
vild Hesteform, der indtil 70’erne i forrige
Aarhundrede fandtes paa de sydrussiske Stepper;
de sidste levede i Dnjepromraadet: De blev
udryddede af de russiske Bønder, hvem de
paaførte en Del Tab; bl. a. blev Bøndernes tamme
Hopper, der græssede paa Stepperne, ofte af
Tarpan-Higsten indlemmet i den Flok Hopper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
