Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 106 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarsos - Tarsus - Tarsus Tschai - Tartaglia - Tartan (Hærfører) - Tartan (Middelhavsfartøj) - Tartan, Sargon - Tartarer - Tartari - Tartaro - Tartaros - Tartarus - Tartas - Tarteletter - Tartini, Giuseppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelsstad, men Indbyggerne havde ogsaa mange
aandelige Interesser, og adskillige gr. Digtere
og Videnskabsmænd hørte hjemme der. Ogsaa
Apostelen Paulus er født i T., hvor der fandtes
en betydelig jødisk Koloni.
H. H. R.

Tarsus, d. s. s. Fodrod, se Fod.

Tarsus Tschai [-t∫a’i] (Tersus Tschai),
Flod i Lilleasien, Oldtidens Kydnos.
H. H. R.

Tartaglia [tar’tal_ja], ital. Matematiker, f. i
Brescia 1500, d. i Venezia 1557. Opr. hed han
Nicolò Fontana, men han fik Navnet T., der
betyder den stammende, efter at han som
Følge af en ham ved Brescias Indtagelse 1512
tilføjet Overlast var kommen til at stamme. Han
opvoksede i Brescia under trange Kaar og
maatte senere der og i Venezia leve af at give
Undervisning. T.’s betydelige mat. Begavelse
har vist sig paa flere Punkter, men mest bekendt
er han for sin Løsning af Trediegradsligningen
uden for det irreduktible Tilfælde (se
Ligning), hvilken han udtænkte til Brug ved en
Væddekamp med en vis Fiore, hvem Ferro
havde meddelt sin Løsning. Sin egen Metode
betroede T. kun til Cardano, der imidlertid
trods sit Løfte til ham offentliggjorde den i sine
Skrifter. Dette fremkaldte en Polemik, som paa
Cardano’s Vegne førtes af Ferrari. T.’s
vigtigste Skrifter er Nuova Scienzia, der
omhandler Mekanik, og General Trattato di numeri et
misuri; i sidstnævnte Værk findes en tabellarisk
Opstilling af Tal til Brug ved
Sandsynlighedsregningsopgaver vedrørende Terningkast, som
stemmer med Pascal’s aritmetiske Trekant.
Hans Værker udgaves samlede 1606.
Chr. C.

Tartan omtales to Gange i det gamle
Testamente som en Hærfører, udsendt af assyriske
Konger, — af Sargon mod Asdod i Filistæa
(Jes. 20, 1, Aar 713 f. Kr.) og af Sancherib fra
Lakis til Jerusalem (2. Kg. 18, 17 ff., Aar 701).
Den assyriske Embedstitel har dobbelt Form,
turtanu og tartanu; den betegner Hærens
kommanderende General, som til Tider førte
Krigstogene paa egen Haand, f. Eks. det mod Asdod;
han anvendes ogsaa i Administrationen af
erobrede Territorier. Titlen synes at være speciel
assyrisk til Forskel fra andre, som stammer
helt fra Sumererne. Dens Bærer fulgte i Rang
nærmes efter Suverænen.
O. R.

Tartan, letbygget Middelhavsfartøj, som i
Reglen anvendes til Fiskeri. T. er enmastet og
fører Latinersejl og Forsejl. Tidligere
betegnedes visse Middelhavsgalejer ved T.
(C. L. W.). C. B-h.

Tartan

Tartan, Sargon, det med forskelligfarvet,
ternet Mønster vævede Uldstof, som Skotterne
anvender til deres Nationaldragter, og som
bruges i det øvrige Europa til Børne- og
Damekjoler.
K. M.

Tartarer, se Tatarer.

Tartari, se Tatari.

Tartaro, Biflod i venstre Bred til Po i
Norditalien, udspringer i Provinsen Verona,
optager Tione, faar senere Navnet Canal Bianco
og forener sig med Hovedfloden Sydøst for
Adria.
C. A.

Tartaros (græsk) er i de homeriske Kvad
et Sted, der ligger ved Jordens og Havets Ende,
lige saa langt under Jorden, som Himmelen er
over den. Her indespærredes efter
Titankampen Kronos og de andre Titaner, som bukkede
under for Zeus’ ny Gudeæt. Da der i
Forestillingerne om Livet efter Døden i Oldtidens
senere Del skelnedes mellem de godes og de
ondes Bolig, blev T. som Modsætning til Elysion
Navn for Stedet for de pinefulde Straffe (se
Underverdenen).
H. A. K.

Tartarus, Vinsten, T. boraxatus,
Boraks-Vinsten, T. depuratus, Vinsten, T. emetious,
stibiatus, Brækvinsten, T. natronatus, Seignette’s
Salt, T. tartarisatus, vinsurt Kali, T.
vitriolatus, svovlsurt Kali, Sal Tartari,
Kaliumkarbonat.
(A. B.). E. K.

Tartas [tar’ta], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Landes, ved Midouze og Lokalbanen
Laluque—T., Ø. f. Dax, 3100 Indb. T. har
Rester af en gl Befæstning, Stenbrud og Handel
med Tømmer.
(M. Kr.). E. St.

Tarteletter er smaa aabne Postejer, som
bestaar af Mørdejg ell. Smørdejg og bages i
smaa Forme. Naar de skal spises, fyldes de
enten med en ell. anden Stuvning ell., hvis de
skal anvendes til Dessert, med Kompot,
Flødeskum o. l.
(R. H.). M. S-l.

Tartini, Giuseppe, ital. Violinvirtuos og
Musikteoretiker, f. 12. Apr. 1692 i Pirano
(Istrien), d. 16. Febr 1770 i Padova. Han
studerede opr. Jura ved Univ. i Padova, dyrkede
Violinen som Dilettant og havde Navn som en
udmærket Fægtemester. I hvis Skole han
senere har uddannet sig som Violinspiller, vides
ikke; men da han hemmelig indgik Ægteskab
med en fornem Dame af den bekendte
venetianske Patricierslægt Cornaro, maatte han
flygte og levede et Par Aar skjult i
Franciskanerklosteret i Assisi, hvor han studerede Musik.
Efter at have hørt Violinvirtuosen Veracini
ved sin Tilbagekomst til Padova dyrkede han
med Iver sit Instrument og levede en Tid lang
i Ancona. Først fra 1721 har vi sikre
Efterretninger om ham, idet han dette Aar ansattes
som Soloviolinist og Dirigent i Kirken S. Antonio
i Padova, hvilken Stilling han beholdt til sin
Død. Hans Ry som Virtuos kaldte Lærlinge fra
alle Lande til ham, Maestro delle nazione som
han kaldtes. Bl. hans Elever er Nardini og
Pugnani. 1723 blev han i Anledning af Karl
VI’s Kroning kaldet til Prag og blev der to Aar
i Tjeneste hos Grev Kinsky. Hans talrige
Kompositioner for Violin og for Kammermusik
hører til Litteraturens klassiske Ting, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>