Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tasiusak, - Tasiusarsik - Taskekrabber - Taskenspiller - Tasma - Tasman, Abel Janszoon - Tasmanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havn paa en Ø, der ligger paa 73° 2l′ n. Br.
Her ligger en af Distriktets Handelspladser
med Kirke. Den store Bugt mellem Upernivik
Isfjord og Gieseckes Isfjord, hvori den nævnte
Ø ligger, kaldes T. Bugt. — 2) I Julianehaab
Distrikt er 8 Bugter, der hedder T., her skal
kun omtales en større, meget smuk Bugt paa
Østsiden af Fjorden Tasermiut (s. d.) paa
60° 12′ n. Br. Den er omgivet af høje, vildt
forrevne Fjelde, mellem hvilke flere Dalstrøg
danner Overgangen til Ilua Fjord og Amitsuarsuk
samt mod N. til Tasersuak (s. d.). Bugten, i
hvilken findes flere Nordboruiner se
Tasermiut. — I Angmagsalik Distrikt er
mindst 3 større Bugter, der kaldes T. Den
ene af disse, der ligger paa Sydsiden af
den store Angmagsalik Ø paa 65° 37′ n. Br. og
37° 33′ v. L., har en meget frodig Vegetation,
og 5 lakserige Elve udmunder i den. Det var
denne Bugt, Nordenskiöld besøgte 1883 og
kaldte Kong Oscars Havn. I en lille Vig paa
Vestsiden af Bugten blev 1894 oprettet Missions- og
Handelsstationen ved Angmagsalik (s. d.), hvor
der senere er bygget en Kirke. (Litt.: »Medd.
om Grønland« LX og LXI).
G. F. H.
Tasiusarsik (ɔ: den ejendommelige,
indsølignende Havbugt) forekommer i Angmagsalik
Distrikt fl. St. som Stednavn, saaledes paa
Bugten ved Vestsiden af Angmagsalik Fjordens
Munding. Den gaar 4 km N. paa, og Bunden
omgives af høje, meget bratte Fjelde, mellem
hvilke der er smaa Bræer. Ø. f. Bugten er en
lang, smal 2 à 300 m høj Halvø, bag hvilken
ligger et 700 m højt, spidst Fjeld. Paa
Halvøens yderste, lave Tange overvintrede
Konebaads-Ekspeditionen 1884—85. Dens Hus er nu
indrettet til Tilflugtssted for Rejsende om
Vinteren.
G. F. H.
Taskekrabber (Cáncer), se Krabber, S.
578.
Taskenspiller er den, der er i Stand til at
hilde andre Personer i Sansebedrag (Illusioner
eller Hallucinationer), saa at han tilsyneladende
udfører Handlinger, der ikke lader sig bringe
i Stand ad naturlig Vej. T.’s Hjælpemidler til
Opnaaelsen af dette Formaal er dels en højt
udviklet manuel Færdighed og dels sindrig
konstruerede Apparater, hvis Betydning og
Anvendelse ikke lader sig bedømme efter deres
Udseende, idet de tager sig ud som Genstande, der
er almindelig kendte og anvendte i det daglige
Liv. Besiddelsen af disse tekniske Hjælpemidler
er dog langtfra tilstrækkelig til at frembringe
en dygtig T.; den væsentlige Del af T.’s Kunst
bestaar i den rette Udnyttelse af visse
psykologiske Love. T. maa først og fremmest indgyde
Tilskuerne en saadan Tillid, at de er tilbøjelige
til uden nærmere Undersøgelse at tro ham paa
hans Ord. Han maa dernæst forstaa at fængsle
deres Opmærksomhed i een Retning, saa at de
ikke iagttager, hvad der samtidig foregaar
andensteds, og endelig maa han kunne fremkalde
visse Forventninger hos dem, saa at de tror at
se noget, der faktisk slet ikke foregaar. (Litt.:
»Zur Psychologie der Taschenspielerkunst« i
Rell’s »Psychologische Skizzen« [Leipzig 1893];
Hoffmann, Modern Magic [London 1894]).
(Alfr. L.). Edv. L.
Tasma, se Couvreur, J.
Tasman [Tasman], Abel Janszoon, hollandsk
Søfarende og Opdagelsesrejsende, f. 1602 i
Lutgegast i Groningen, d. 1659 i Batavia. 1638 kom
han som Skibsfører til Java og besøgte det
følgende Aar Japan. Paa Statholderen Van
Diemen’s Befaling sejlede han 1642 ud med to
Skibe for at finde det saakaldte Terra australis
»store Sydland«, der efter Datidens Mening
skulde findes paa den sydlige Halvkugle. T. tog
sit Udgangspunkt fra Mauritius, søgte 49° s. Br.
og holdt derpaa mod Ø.; 24. Novbr opdagede
han Tasmanien, som han til Ære for
Statholderen kaldte Van Diemens Land; han omsejlede
den sydlige Del af denne Ø og drog derpaa 13.
Decbr videre mod Ø., indtil han traf Sydøen
af New Zealand (Statenland), hvis Kyst han
fulgte mod N., uden dog at opdage
Cook-Strædet, fandt Tonga-Øerne og vendte over
Fidji-Øerne og rundt om Ny-Guinea tilbage til
Batavia, hvor han ankom 15. Juni 1643. T. havde
saaledes i en stor Rundkreds omsejlet
Ny-Holland (Australlandet) og bevist, at dette ikke var
sammenhængende med det »store Sydland«.
1644 drog han atter ud for at undersøge
Ny-Guineas Sammenhængsforhold med Ny-Holland;
han naaede ogsaa ind i Torres-Strædet, men de
talrige, farlige Koralrev tvang ham til at vende
om, hvorefter han trængte dybt ned i
Carpentaria-Bugten og vendte tilbage til Batavia, hvor
han tilbragte Resten af sit Liv.
C. A.
Tasmanien (tidligere Van Diemens Land),
Ø, adskilt fra Australiens Fastland ved
Bass-Strædet, udgør med nogle nærliggende
Smaaøer en Stat i Australiens forenede Stater, 67897
km2 med (1921) 213780 Indb. Kysterne er
gennemgaaende bratte. Gamle Strandlinier, som
ved Nordkysten ligger 12—15 m over Havets
nuv. Niveau, viser, at T. har været Genstand
for en Hævning, men denne efterfulgtes atter
af en Sænkning, hvorved Havet trængte ind i
de i Hævningstiden udgravede Floddale og
omdannede disse til Fjorde, paa hvilke T.’s Kyster
er meget rig, og som danner fortrinlige Havne.
Mod N. findes saaledes Tamar Rivers
Mundingstrakt, sejlbar til Launceston, mod V.
Macquarie Harbour og Port Davey, mod S. den
stærkt forgrenede Storm Bay, mod Ø. Oyster
Bay. Baade mod Ø. og V. er Granit
Bjerggrundens overvejende Bestanddel, men desuden
findes fl. Steder gammelpalæozoiske foldede
Bjergarter. I disse træffes granitiske Eruptivgange,
som har gennemtrængt alle Bjergarter, der er
ældre end de øvrekarboniske Istidsdannelser.
Granitmassiverne maa altsaa antages at være
dannet i Forbindelse med Bjergkædefoldningen
i Beg. af Kulperioden. Granitmagmaets Indhold
af Tinklorid o. a. flygtige Bestanddele er i vid
Udstrækning trængt ned i Sedimenternes
Spalter og har der skabt rige Malmforekomster.
De foldede gammelpalæozoiske Lag overlejres
af vandrette Lag fra Perm-, Trias- og
Juratiden, til Dels indeholdende Kullag. Mange
Steder i det indre af T. er disse Lag dækkede
af mægtige Basaltstrømme, udgydt af Vulkaner
i Tertiærtiden. I Floddalene findes betydelige
tertiære Ferskvandsaflejringer, og i Højlandet
træffes talrige Spor af, at Landet i den kvartære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
