Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tauchnitz, Christian Bernhard - Tauern - Tauferdal - Taugevand - Tauler, Johann - Taumatrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttede sig efterhaanden andre lgn. Samlinger,
med mindre Levedygtighed; heraf er France
classique den ældste og Biblioteca Rojo y Azul
(spanske og fremmede Forfattere i spansk
Oversættelse) den nyeste. Endnu maa nævnes
»Sammlung griechischer und römischer
Klassiker« med Kommentarer og de bekendte
Ordbøger, store og smaa. For sine Fortjenester
af den engelske Litteratur blev T., som 1861
var ophøjet i den arvelige Friherrestand, 1866
udnævnt til storbritannisk Generalkonsul for
Sachsen, et Hverv, som overgik til den ældste
Søn, Dr. jur., Friherre Karl Bernhard
T., f. 1841, d. 7. Juli 1921, der fra 1866 var
Deltager i Firmaet og ved Faderens Død blev
dets Eneindehaver. 1909 optoges Dr. jur. Curt
Otto som Deltager.
Alex. S.
Tauern [’ta^uərn], 1) Hohe T., Bjergkæde i
Østalperne, strækker sig i videre Betydning fra
Brenner-Passet (1370 m) paa Grænsen af
østerrigsk og italiensk Tirol mod Ø. gennem
Salzburg, Kärnten og Steiermark til Drava og dens
Biflod Lieser og falder i 5 Hoveddrag. Vestligst
findes Zillerthaler Alperne mellem Brenner og
Birnlücke (2672 m), i hvilke Hochfeiler hæver
sig til 3523 m og Mösele til 3486 m. Blandt de
herværende Sidedale er den af Ziller
gennemstrømmede Ziller-Dal den betydeligste. Fra en
bred frugtbar Dalgrund fører den mod S. op til
Gletschernes Isbælte. De følgende Grupper
danner det Bjergafsnit, der i Almindelighed fører
Navnet Hohe T., Venediger-Gruppen,
Glockner-Alperne, Goldberg-Alperne og Ankogel-Alperne.
Mod N. falder de hurtig af, hvorved der
dannes talrige korte parallelle Sidedale til
Salzach-Dalen, saaledes Krimmier Ache med de
prægtige Krimmlerfald, Stubachthal, Kapruner Dal
samt Dalene Fusch, Bauris, Gastein og
Grossarlthal. Mod S. mod Drava findes længere
rigtforgrenede Sidedale, saaledes den ved Linz
udmundende Iselthal, den lange Möllthal og
Maltathal. Mellem Birnlücke og Felber Tauern Pas
(2540 m) strækker sig Venediger-Gruppen, hvis
kulminerede Spidser er Gross Venediger (3660
m), Rainerhorn (2561 m) og Dreiherrenspitze
(3505 m). Mellem Felber Tauern og Hochthor
(2573 m) ligger den stærkt gletscherklædte
Glockner-Gruppe, som i Grossglockner hæver sig til
den største Højde i hele T. (3798 m). Blandt
andre Toppe nævnes her Glocknerwand (3721 m)
og Gross Wiesbachhorn (3570 m). Til denne
Gruppe slutter sig mod Ø. Goldberg-Gruppen,
der i Hochnarr naar en Højde af 3258 m og
paa Sonnblick (3095 m) bærer en af Europas
højeste, stadig beboede meteorologiske
Stationer. Øst herfor mellem Mallnitzer Tauern (2414
m) og Katschberg (1641 m) findes
Ankogel-Gruppen med Toppene Hochalmspitze (3355 m)
og Ankogel (3263 M).
T., hvis Kamhøjde hæver sig til 2600—2900 m,
hører til de højeste og mindst indskaarne
Kæder i Alperne. Mellem Brenner og Niedere T.
findes ikke en eneste for Vogne farbar Alpevej.
Gletscherdannelsen naar flere Steder, som i
Pasterze-Gletscheren paa Grossglockner, en mægtig
Udvikling, men synes dog i Alm. mindre end i
Ötzthaler- og Ortler-Gruppen. Derimod hører
T. til de paa Vandfald rigeste Omraader i
Alperne. De højeste Toppe i T. ligger hyppigt
ikke i Centralkammen, men i dens Sidekamme,
saaledes Grossglockner, Wiesbachhorn og
Hochalmspitze, og for fleres Vedkommende ligger de
heller ikke i Alpernes Centralgnejs, men i de
denne mod N. og S. omsluttende Skifere. T.’s
højeste Punkt Grossglockner bestaar saaledes af
Kloritskifer, og dets nordlige Nabo
Wiesbachhorn af Kalkskifer; skønt Hochnarr findes midt
i Gnejsens Omraade, bestaar dens Spids dog af
horisontalt lejret Glimmerskifer. T. danner et
af de af Turister mest søgte Steder i Alperne.
Blandt de smukkeste Punkter nævnes Gastein,
Rauriser Goldberg, Fusch, Ferleiten
Stubachthal, Krimmier Vandfald og
Pasterze-Gletscheren. I Folkemunde forstaas ved Ordet T. de
højtliggende Pasovergange.
2) Niedere T. strækker sig mod Ø. fra
Markkarspitze ved Arlscharte (2342 m) mellem
Mur i S. og Enns i N. indtil Schober-Pas og
naar i Hochgolling 2872 m. Der findes i
Nutiden ingen Gletschere, men talrige søfyldte
Botner bærer Vidne om Istidens Gletscherrigdom.
Niedere T. har flere farbare Passer, som
Radstädter T. (1763 m), over hvilket Vejen gaar fra
Rastadt til St. Michael, og Rottenmanner T.,
hvis Vej forbinder Lietzen ved Enns med
Judenburg ved Mur.
(Joh. F.). O. K.
Tauferdal [’ta^ufər-], Tauferer Thal,
nordlig, 50 km lang, Sidedal til Pusterdal i det
italienske Tyrol. Hovedbyen er Sand ell.
Taupers, som den kaldes efter et malerisk
beliggende Slot ved Byen. Denne ligger 525 m
o. H. og er et søgt Sommeropholdssted.
N. H. J.
Taugevand [’tä^ugəvan], et lidet Vand ved
Bergensbanen, V. f. Finse, lige ved Vandskellet
mellem det Vestenfjeldske og Østenfjeldske,
lidt SV. f. Hallingskarvet. Vandet, som ligger
1296 m o. H., har Afløb Ø. over til Ustavandet.
(P. N.). M. H.
Tauler [’ta^ulər], Johann, tysk Mystiker, f.
i Strasbourg omkr. 1300, d. 16. Juni 1361. Han
var Dominikaner i Strasbourg og Discipel af
Mester Eckhardt. Efter Eckhardt’s Død
opholdt han sig en Tid i Köln, og efter 1339
boede han i Basel, men hans Opholdssteder er
i øvrigt ikke ganske kendte. Hans Oplevelser og
Forfatterskab hviler ogsaa i et vist Mørke. Han
stod i hvert Fald i nær Forbindelse med
Gudsvennerne, og den mystiske Religiøsitet, som
raadede i deres Kreds, genfindes hos T., ja
han kalder Gudsvennerne for Kristenhedens
Søjler. T. har efterladt sig adskillige
Prædikener, og han er en af de betydeligste tyske
Forfattere paa sin Tid. Han taler fromt og
inderligt, og adskillige har i ham ment at finde en
Forløber for Reformationen. Men han staar
tydeligt nok paa kat. Grund, og det
ejendommelige hos ham er ikke det evangeliske, men det
mystiske. Hans Opgave er at faa Mennesket til
at opgive al egen Virken og lade Gud virke i
sig. Gud skal fødes i Menneskesjælen, og
Menneskets Vilje skal helt synke hen i Guds Vilje.
T.’s Prædikener er udgivne af J.
Hamberger, I—III (1872). (Litt.: C. Schmidt,
»J. T. von Strassburg« [1841]; W. Preger,
»Geschichte der deutschen Mystik im
Mittelalter«, III [1893])
A. Th. J.
Taumatrop [ta^u-] eller Fænakistoskop
se Stroboskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
