Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tautenhayn, Joseph - Tautogram - tautokronisk Kurve - Tautologi - Tautomeri - Tautra - Tavannes, Gaspard de Saulx - Tavast - Tavastehus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilhørte den østerrigske Kejser. Til Ny
Carlsberg Glyptotek kom to Medailler af T.:
Theofilus Hansen (slaaet Guld, 1883) og Komponisten
Fr. Schubert (1872). — T. jun., Joseph, f.
1868 i Wien. Han virker ligeledes som
Billedhugger og har især udført Medailler og
Plaketter. — Richard T., f. 1865, wiensk
Billedhugger, har bl. a. modeleret en Diana-Statuette
og en Brahms-Buste.
A. Hk.
Tautogram [tau-] (gr.), Digt med samme
Begyndelsesbogstav i alle Verselinier.
tautokronisk Kurve [tau-], se Gykloide.
Tautologi (græsk: »Samme-Sigen«) er en
Gentagelse af den samme Tanke i forskellige
Ord. I Retorikken og Stilistikken taler man
især om T., naar Gentagelsen ikke er egnet til
at frembringe en kunstnerisk heldig Virkning
ved en beregnet Stigning e. l., men kun virker
trættende og svækkende, f. Eks. »Dette er en
meget sørgelig Begivenhed, en Tildragelse, som
jeg er meget bedrøvet over, og som jeg er vis
paa, at alle sikkert vil føle Sorg og Beklagelse
over«. Det klassiske Eksempel paa T. er
Holberg’s Else Skolemesters (»Barselstuen«, II, 7)
med hendes »Jeg takker skyldigst, Madame, for
den Ære og Honnør, hun har gjort, beviset og
undt mig, at lade os vide og tilkendegive
hendes Forløsning, hvilket er mere end mine
Meriter kan meritere, jeg gratulerer og ønsker til
Lykke af mit Hjerte og forsikrer, vidner og
contesterer, at det er en af mine største
Plaisers, Fornøjelser og Glæder« o. s. v. Mange T.
fremkommer ved, at man, idet man indfører et
Fremmedord, giver det et indfødt Ord med som
fortolkende Ledsager; denne Art Forbindelser
er særlig hyppige i dansk Sprog i 15. og
navnlig i 16. Aarh. I det almindelige Sprog findes
den Dag i Dag en Mængde tautologiske
Forbindelser, der hyppigst virker som forstærkende
Udtryk, f. Eks.: agte og ære, angst og bange,
ene og alene, død og borte, ganske og aldeles,
løs og ledig. Skik og Brug, Sludder og Vrøvl,
Slid og Slæb o. s. v. Ogsaa uden Bindeord:
aldrig nogen Sinde, lige netop, lille bitte, hver
evige eneste Dag. Tautologiske
Sammensætninger findes der heller ikke faa af, især
saadanne, hvor det ene Leds oprindelige
Betydning er glemt, saa at det ikke længere kan
bruges alene, f. Eks. vindskæv (det gamle Ord
vind betød »skæv«), Sædvane, Kildevæld,
Lindorm (oldnord. linnr, »Slange«); hertil hører
ogsaa saadanne Sammensætninger med ikke fuldt
forstaaede Fremmedord som Guerillakrig og
Attentatforsøg. (Litt.: Vilh. Andersen,
»Danske Studier« [1893]).
O. Jsp.
Tautomeri, Desmotropi. Man kender
efterhaanden adskillige Stoffer, der ved nogle
kemiske Processer reagerer, som om de havde
een Strukturformel, ved andre, som om de
havde en anden. Det beror hyppigst paa, at et
Brintatom flytter sig fra et Atom til et andet
nærliggende. Saaledes kan Aceteddikeæter
virke baade som Ketonen, CH3 . CO . CH2 . CO2 .
C2H5, og som Alkoholen, CH3 . C(OH) : CH .
CO2 . C2H5. Man mener, at begge Former findes
sammen, og at de er i Ligevægt med hinanden,
samt at denne forskydes saaledes, at der stadig
dannes mere af den Form, der forbruges ved
Processen, saa man derved faar Indtryk af, at
alle Molekylerne har enten den første,
Ketonformen, eller den anden Form, Enolformen.
Paa lignende Maade kan en Del
Nitroforbindelser ved visse Reaktioner optræde som
Syrer, Pseudosyrer, idet f. Eks. Nitroætan baade
kan være CH3 . CH2 . NO2 og CH2 . CH : NO .
OH. Endvidere kan CN-Gruppen vise T., idet
den baade kan virke som Cyan og som Nitril.
Af nogle Stoffer er det lykkedes at isolere de
to Modifikationer eller at bestemme
Mængderne af dem.
S. P.
Tautra [’tä^utra], se Tuterøen.
Tavannes [ta’van] (eller Tavanes),
Gaspard de Saulx, Seigneur til T., fransk
Marskal (1509—73). Under Henrik II vandt han
sin største Hæder, han erobrede Metz 1552,
afgjorde Slaget ved Renty, kæmpede i Italien
1556 og deltog 1558 i Calais’ Erobring. Efter at
være blevet kgl. Statholder i Bourgogne
undertrykte T. ubarmhjertig Hugenotterne; han stred
imod Januarediktet og de Formildelser, det gav
dem, og høstede Tak af Paven for sin katolske
Trosiver. 1563 modsatte han sig haardnakket
Ediktet af Amboises Gennemførelse. T. var den
unge Hertug af Anjou, den senere Henrik III’s
Lærer i Krigskunst, og det var ham, der for
Anjou vandt Sejrene over Hugenotterne ved Jarnac
Marts 1569 og Montcour Oktbr samme Aar. 1570
blev T. udnævnt til Marskal og blev efter at
være kommen til Hoffet en bitter Modstander
af Coligny, ligesom han var en af de 6, der i
Samraad med Dronningen satte
Bartholomæus-Natten i Gang; dog frelste han adskillige
Mennesker under Myrderierne. — Af hans Sønner
var den ældste Guillaume de T.
(1553—1633) en fin og fredelig Mand og støttede som
Statholder i Bourgogne Henrik IV mod Biron.
1520—25 skrev han sine udmærkede Memoirer.
Gaspard’s 3. Søn Jean de T. (1555—1629) var
en Eventyrer, fulgte Henrik (III) til Polen og
naaede paa sine Rejser til Konstantinopel. Han
skrev Mémoires de Gaspard de Saulx, hvori
han skildrer Faderens Liv i Sammenblanding
med sit eget.
(J. L.). H. J-n.
Tavast [’ta.vast], Johan Henrik, svensk
Officer og Diplomat (1763—1841), udmærkede
sig under Gustaf III’s finske Krig samt førte
under det pommerske Felttog 1807 en Afdeling
af den svenske Hær og kommanderede bl. a.
1809 den mod Danmark sammendragne
Sydhær. 1813 gjorde T. Tjeneste i den under Karl
Johan staaende Nordhærs Generalstab og var
virksom som Underhandler ved
Tilvejebringelsen af Freden med Danmark 1813—14. Fra
sidstnævnte Aar indtil 1819 var T. svensk-norsk
Envoyé i Kbhvn.
(A. S.). G. C.
Tavastehus [’ta.vastəhu.s], finsk
Hämeenlinna, Hovedstad i T. Län, Finland. T.
ligger i Länets sydlige Del S. f. Søen Vanajavesi.
(1923) 7014 Indb., hvoraf c. 3 % svensktalende.
Byen er uden Betydning som Handels- og
Industriby. Den var Endepunkt for Finlands
ældste Jernbanelinie Hälsingfors—T. (1862), som
1876 fortsattes til Tammerfors. Dampbaade
sætter Byen i Forbindelse med Bygderne i det
veldyrkede Land omkring Søerne. Byen fik
Stadsrettigheder 1638 af Per Brahe. 1777 lod
Gustav III den flytte uden for Skytsets
Rækkevidde fra T. Slot. 1831 nedbrændte
3/4 af Byen. 1918 stod der Kampe mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
