Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teaktræ - Teallit - Te Anau Lake - Teano - Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sædvanlig tydelige Marvstraaler. Det er temmelig
haardt og stærkt med regelmæssig Tekstur, let
at spalte og bearbejde, elastisk og meget
holdbart. Det har en tydelig, længe vedvarende,
svagt krydret Lugt, der stammer fra en
harpiksagtig Olie, som undertiden trænger ud i
Kerneridserne og stivner til en saa haard
Masse, at Værktøjet bliver stumpt, naar det
kommer i Berøring dermed. Det er ogsaa denne
Olie, der bevirker Veddets Holdbarhed under
Vand, og som bevarer Jern, der slaas ind i
Træet, mod at ruste, en Egenskab, der ikke
genfindes f. Eks. hos Egetræ, og som har stor
Betydning i Skibsbyggeriet. En Mangel ved T. er
dets meget ofte optrædende Kerneridser, idet
dog de i denne Henseende daarligste Stykker
sædvanlig ikke udføres. Kerneridserne gør som
Regel ikke synderlig Skade, naar Træet skal
benyttes i Form af Bjælker, men giver et
betydeligt Affald, naar det skal skæres op i
Bræder. Den største Mængde T. indføres til
London og benyttes i Skibsbyggeriet som Underlag
for Panserplader; mindre Mængder indføres til
Holland og Danmark og benyttes foruden som
nævnt til Dæk, Jernbanevogne, Møbler o. l. —
Afrikansk T. er Veddet af Oldfieldia
africana, der ogsaa kaldes afrikansk
Mahogni ell. afrikansk Egetræ; det er
mørkerødt, meget haardt og stærkt, vanskeligt
at bearbejde, navnlig at spalte. Det er næsten
fuldstændig frit for Kerneridser, skrumper kun
lidt ved Tørring, kaster sig sjældent og er
meget holdbart. Afrikansk T. bruges ogsaa som
Betegnelse for Veddet af Pterocarpus
erinaceus, der ogsaa kaldes Rosentræ. —
Australsk T. faas af den til Laurbærfamilien
hørende Endiandra glauca; det har nogen
Lighed med lyst T. — Brasiliansk T. bruges
undertiden som Benævnelse for
Vacapou-Træ.
K. M.
Teallit, et Mineral fra Bolivia af
Sammensætning PbSnS2, der er fundet som bladede
Krystaller, tilhørende det rombiske System, af
mørk, blygraa Farve.
O. B. B.
Te Anau Lake [-’£eik], smal, forgrenet
Bjergsø paa New Zealands Sydø ved Østfoden
af Southern Alps, har Afløb til Waiaa River og
er bekendt for sin Naturskønhed.
M. V.
Teano, By i Syditalien, Provins Caserta,
ligger 28 km NV. f. Caserta ved den østlige Fod
af den udslukte Vulkan Rocca Monfina (1040 m),
der i Oldtiden hed Vescinus Saltus, og ved
Vestfoden af Monte Maggiore (1027 m) samt ved
Jernvejen fra Rom til Napoli. (1921) 13000 Indb.
T. har en Katedral fra 1530 med antikke
Søjler, en stor, men forfalden Borg, der har
tilhørt Hertugerne af Sessa, samt Gymnasium og
teknisk Skole. Byen driver Handel med Korn
og Olie og har en mineralsk Kilde. I Oldtiden
hed den Teanum Sidicinum.
(H. P. S.). C. A.
Teater (gr. théatron) betyder opr. »samtlige
Tilskuere« og deraf »Tilskuerpladsen«, hvilken
sidste Betydning var den alm. i det gl.
Grækenland. I den nyere Tid betød T. først sædvanligvis
»Scene«, »Skueplads« — gl. Plakater taler om
Siddepladser paa »Theatro« ɔ: paa selve
Scenen; nu menes med T. mest den Bygning, i
hvilken Skuespil opføres, ell., overført, det
samlede Begreb af Skuespilkunst, dramatisk
Litteratur, og hvad dertil hører (»det danske
T. i Nutiden«). Om T. i den sidste Betydning
henvises til vedkommende Artikler
(Danmark, »Teater, Skuespilkunst«), medens det
flg. vil give Besked om det materielle T.’s
Udvikling.
Det antikke T. Anskuelserne om det gl.
gr. T. og dets Anvendelse og Indretning har
indtil for en Menneskealder siden været
modstridende og uklare; men W. Dörpfeld’s
Udgravninger har bragt Klarhed i meget, som
før var dunkelt, og omstyrtet meget, der før
ansaas for givet, saa at Billedet af den antikke
Skueplads nu maa siges at være væsentlig fastslaaet.
I Grækenland var Skuespillene en hellig
Handling, som hørte med til
Diohysos-Dyrkelsen, og de afholdtes derfor paa Gudens hellige
Omraade ved hans Tempel. Da
Offerhandlingen indledede Festligheden, blev
Offeralteret (Thymele) ganske naturligt Midtpunktet
for Fremstillingen. Omkr. dette Alter paa den
bare Jord opførte Bacchus-Koret sine
Runddanse. For at gøre Jordbunden bedre skikket
til Dans stampedes den i en Rundkreds haard
og jævn, og udenom markeredes Cirkelen med
en muret Ring af Kalksten. Denne cirkelrunde
Danseplads med Alteret som Centrum kaldtes
Orkestret og danner Grundformen for det
græske Teater. Orkestret anbragtes i Reglen paa
eller ved en Bjergskraaning, og Tilskuerne
tog Plads paa denne rundt om Dansepladsen,
først paa den bare Jord, senere paa Træbænke
anbragte i Buer paa det regulerede Jordsmon
ell. paa Klippegrunden. Paa Dansepladsen,
Orkestret, opførte ikke alene Koret sine Danse
og Sange, men her optraadte ogsaa
Skuespillerne, uden nogen Art af Dekorationer, med
Alteret som eneste fast Støttepunkt for
Handlingen. Først noget senere inddroges, vistnok
af Sofokles, den saakaldte Skene i
Skuepladsen. Denne Skene var opr, blot et Telt
ell. Skur, til hvilket Skuespillerne trak sig
tilbage for at klæde sig om. Den laa derfor
nær ved Orkestret, og da man fandt paa at
inddrage den under Skuepladsen til at
forestille Paladser e. l. faste Lokaliteter, forsynede
man den med en Dekorationsfaçade af malet
og udsmykket Træ, det saakaldte Próskenion
(Proscenium). Da Skenen yderligere udvidedes
og blev bygget i to Etager, anvendte man
Proskeniets øverste Platform som en særlig
Taleplads, hvorfra bl. a. Guderne fremtraadte
(Theologeion, se Fig. 1). Mellem
Skenebygningen og Tilskuerpladsen fremkom to Gange,
hvorigennem Koret betraadte og forlod
Orkestret. Disse kaldtes Parodoi.
Ud over denne ganske simple Ordning, som
svarede til det græske Dramas Hensigt, kom man
ikke i den klassiske Tid. Men i sidste Halvdel
af 4. Aarh. f. Kr. begyndte man at udføre i
Sten, hvad man hidtil havde haft i Træ, og da
opstod de store og pragtfulde Skuespilhuse,
hvis Ruiner endnu ligger strøede rundt i
Grækenland. Selve Grundkonstruktionen var den
samme; den bestod stadig i de tre Hovedafsnit:
1) Tilskuerrummet (Théatron), 2)
Skuepladsen (Orkestra) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
