- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teaternæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornødne kunstneriske Hensyn, eller det betinges,
at den kunstneriske Ledelse varetages af en af
Justitsministeriet dertil godkendt Person. Ved
nye Bevillinger, navnlig til faste Scener,
undersøges det økonomiske Grundlag for Driften.

Det paalægges Bevillingshaverne at rette sig
efter Politiets, Bygnings- og
Brandvæsensmyndighedernes Anordninger, at erlægge
Forlystelsesafgift (se ndf.), at lade det, der opføres,
censurere (se Teatercensur), og at
overholde Lovgivningen om Beskyttelse af
Forfatteres og Komponisters Rettigheder. For
Tilladelser, der gives af Amt og Politi, er det
fastsat, at Andrageren skal dokumentere at have
erhvervet Ret til at opføre de paagældende
Stykker, inden Tilladelsen maa gives. Enkelte
Teatre har Ret til at benytte Bevillingen i
Lokaler, hvor der samtidig med Forestillingen
finder Beværtning Sted (et enkelt Teater har af
Hensyn til et konkurrerende Teater Pligt
hertil), men i øvrigt opnaas
Serveringstilladelse vanskeligt, undtagen i Tiden 15. Maj
til 1. Septbr.

Bevillingen er strengt personlig og
forbrydes, hvis den udlejes eller udnyttes
gennem andre. Under særlige Forhold er der dog
givet Tilladelse til at lade Bevillingen bestyre
af en anden. Der forbeholdes altid
Justitsministeriet en meget vid Adgang til at
tilbagekalde Bevillingen, uden at Spørgsmaalet
herom kan indbringes for Domstolene.

For Bevillinger af længere Varighed
paalægges der Indehaveren Bogføringspligt
efter Reglerne i Lov af 10. Maj 1912.

Af den daværende Justitsminister Steincke er
der under 10. Aug. 1926 nedsat et Udvalg til at
virke som raadgivende i Sager angaaende
Teaterforhold. Udvalget benævnes
Teaterraadet, og bestaar efter Bestemmelse af 22.
April 1927 af 6 Medlemmer, hvoraf et
vælges af »Danske Dramatikeres Forbund«, et
af »Revueforfatternes Forbund«, to af »Dansk
Skuespillerforbund«, et af »Privatteatrenes
Direktørforening« og et af »Foreningen af
Teaterdirektører i de danske Provinser«. Valget
sker for 4 Aar. Raadets Formand og
Næstformand udpeges af Justitsministeriet efter
indhentet Erklæring fra Raadet blandt dets
Medlemmer for 2 Aar. Som første Formand er
udpeget Forfatteren Otto Rung. Udvalget har kun
raadgivende Myndighed, men er dog berettiget
til under sit officielle Navn at afgive visse
Responsa. For dets Virksomhed er udfærdiget
Instruks.

Andragender om Bevillinger vil — efter
at Erklæringer fra vedkommende Myndigheder
er tilvejebragte — som Regel blive forelagt
Teaterraadet til Udtalelse og derefter sendt til
den af Justitsministeriet beskikkede Censors
Erklæring.

For Bevillingens Udfærdigelse erlægges intet
Gebyr, derimod maa der betales Afgift til
Teatercensuren efter Justitsministeriets
Bestemmelse (fra 50 Kr til 300 Kr aarlig); ligesom de
stedlige Myndigheder efter hvert Steds Skik og
Brug er berettiget til at forlange Betaling for
Polititilsyn og Brandvagt.

II. For Lysbilleder er særlige Regler
første Gang givne ved Justitsministeriets
Cirkulære af 29. Juni 1907, der paalagde
Politimestrene uden for Kbhvn, Frederiksberg Birk
og Kbhvn’s Amts »Nordre Birk« et vist Tilsyn
med disse Billeder, naar de forevises i
Biografteatre, Kosmoramaer og lignende
Etablissementer, herunder Varieteer, hvilket Tilsyn for
Kbhvn’s og de nævnte Birkers Vedkommende
udøvedes af en særlig Censor (se
Teatercensuren). Reglerne ændredes ved
Justitsministeriets Bekendtgørelse af 5. Juli 1913,
hvorefter der indførtes en for hele Landet
fælles Censurering af Lysbilleder, der endnu er
gældende.

Den 17. Marts 1922 udfærdigedes Lov om
Biografteatervæsenets Ordning. Herefter kan
Biografteatre kun drives i Henhold til Bevilling,
meddelt af Justitsministeren, eller den, han
dertil bemyndiger. Bevillingen kan gives saavel til
Enkeltpersoner som til Foreninger, Selskaber,
Institutioner og Kommuner, men der skal, hvor
Bevillingen ikke er meddelt Enkeltperson, altid
være en godkendt Leder. Bevillingen gives for
3 Aar og skal være knyttet til en bestemt
Ejendom; den maa ikke udlejes til andre. Skoler
i Kommunen har Adgang til mod passende
Vederlag at benytte det paagældende Lokale
til Forevisning af Films i Undervisningens
Tjeneste. Teatrene er undergivet kommunalt
Tilsyn. Der erlægges en i Loven fastsat aarlig
Afgift samt »Forlystelsesafgift«, se ndf.
Betaling for Polititilsyn maa som Regel ikke
afkræves.

Loven traadte i Kraft den 1. Apr. 1922 og
skal forelægges til Revision i Rigsdagssamlingen
1927—28, hvor der formentlig paa ny vil blive
rejst Spørgsmaal om Virksomhedens Overgang
til fri Næring.

Det er af Justitsministeren overladt
Amtmændene, og i Kbhvn Politidirektøren, at udfærdige
de paagældende Bevillinger, men Sagerne skal
for Kbhvn’s og Frederiksbergs Vedkommende
altid forelægges for Justitsministeriet, naar det
ikke drejer sig om Fornyelse for samme
Person eller Institution; ligeledes skal Sager om
Oprettelse af nye Biografteatre i Købstæder,
Flækker og Marstal Handelsplads forelægges
Ministeriet. Om ledige Bevillinger skal der
udfærdiges offentlig Bekendtgørelse. Tilladelse til
i enkelte Tilfælde at forevise levende Billeder
omfattes ikke af Lovens Bestemmelser, men
Justitsministeriet har bestemt, at saadan
Tilladelse overhovedet kun maa gives paa Steder,
hvor der ikke findes fast Biografteater, og kun
undtagelsesvis samt højst til to Forestillinger
i Kvartalet. Offentlige Foredrag
kræver ikke Politiets Tilladelse, selv om de
ledsages af levende Billeder, for saa vidt
Foredraget udgør den væsentlige Del af
Programmet, men Billederne skal i alle Tilfælde være
godkendte af Censuren.

Der er meddelt i alt 426 afgiftspligtige
Bevillinger, men kun 241 Bevillinger udnyttes
regelmæssigt, og til 50 af disse er der ikke
særligt Biografteater. I Kbhvn—Frederiksberg
er der i alt 41 Teatre og i øvrigt er der 1
By med 6, 2 med 5, 4 med 4, 7 med 3, 30
med 2 og 37 med 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free