Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tehuantepec - Tehuelcher - Teichmann, Albert Fedor Reinhard - Teichmüller, Gustav - Teichmüller, Robert - Teiebær - Teifun - Teig - Teignmouth - Teilman, Christian - Teilmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ligger i en Afstand af 22 km, og er Station
paa Banen over T.-Tangen. Det er en gl By,
der tidligere har spillet en større Rolle for
Handel og Skibsfart end nu. Byen har givet
Navn til T.-Tangen ell. det smalleste Sted
mellem den mexikanske Havbugt mod N. og
det stille Ocean mod S. Afstanden er fra
Campêche-Bugten ell. fra Bugten ved Coatzacoalcos
til T.-Bugten mod S. 210 km, og det
mellemliggende Terræn stiger højst til 203 m. Denne
Indsænkning mellem Mexikos og Guatemalas
Bjerglande har foranlediget talrige Forslag om
en Kanalforbindelse mellem begge Have.
Allerede 1521 tænkte Cortez og senere Gomara og
Kardinal Alberoni paa en saadan Vandvej. 1842
fik Mexikaneren Don José Garay Privilegium
paa at bygge en Kanal, og han overlod dette
til et eng. Selskab, der efterhaanden affødte 3
andre, men alle maatte opgive Planen p. Gr. a.
Pengemangel, Mistillid til Mexikos Regering
samt Skinsyge mellem England og U. S. A. En
mellem disse Lande afsluttet Traktat af 1852
gik imidlertid ud paa at skaffe Foretagendet
et sikkert Grundlag, og en amer. Ekspedition,
der 1870 undersøgte T.-Tangen, erklærede, at
Bygningen af en Kanal ikke vilde møde
overordentlige Vanskeligheder; men efterhaanden
traadte Planen i Skygge for Panama- og
Nicaragua-Projekterne. J. B. Eads’ Plan om at
bygge en Skibsjernbane bortfaldt med
Ophavsmandens Død, og i St f. er der anlagt en alm.
Jernbane over Tangen.
(H. P. S.). M. V.
Tehuelcher [tæ’wælt∫æ], se Patagonien.
Teichmann [’ta^iKtman], Albert Fedor
Reinhard, tysk-schweizisk Retslærd, i 13.
Oktbr 1844 i Breslau, d. 29. Decbr 1912 i Basel,
1867 Dr. jur. i Berlin, 1873 ekstraord. Prof. i
Basel, 1877 ord. Prof. smst. I Besiddelse af
grundige og omfattende Kundskaber paa
Retsvidenskabens forskelligste Omraader, med store
historiske og litteraturhistoriske Interesser
udfoldede T. en flittig Forfattervirksomhed, der
ogsaa tog Sigte paa nordisk Videnskab, som i
T. havde en forstaaende og trofast Ven. Efter
Inauguraldissertationen De litis contestationis
juris canonici indole (1867) skrev T. bl. a.
Étude sur l’affaire de Bauffremont envisagée au
point de vue des législations française et
allemande (1876), Ȇber Wandelbarheit oder
Unwandelbarheit des gesetzlichen ehelichen
Güterrechts bei Wohnsitzwechsel« (1879), »Die
Universität Basel in den fünfzig Jahren seit
ihrer Reorganisation, im Jahre 1835« (1885),
Amerbachiorum epistolæ mutuæ Bononiæ et
Basileæ datæ (1888), »Die Universität Basel in
ihrer Entwicklung in den Jahren 1885—1895«
(1896) og Ȇber die Assisen von Jerusalem und
Antiochien«. I Franz von Liszt og Georg
Crusen’s »Die Strafgesetzgebung der Gegenwart«
(I—II 1894 og 1899) behandlede T. det tyske
Schweiz. Støttet af en ualmindelig
Sprogbegavelse leverede T. en Mængde udmærkede
Oversættelser — f. Eks. af den holl. Straffelov
(sammen med Ad. Dochow, 18881), den norske
Jurylov (1888), den bulgarske Straffelov (1897), den
norske Straffelov (1903) o. a. I Goltdammer’s
»Archiv« XXVIII (1880) gennemgik han »Die
Entwürfe der dänischen Justitsgesetze«; sit
smukke Skrift »Eine Rede gegen die Bischöfe,
Altnorwegische politische Streitschrift aus
König Sverres Zeit. Übersetzt nach der Ausgabe
von Gustav Storm« (1899) tilegnede han Amicis
Scandinavicis. Ved »Allgemeine deutsche
Biographie« og adskillige Tidsskrifter og
Samleværker var T. en virksom og skattet
Medarbejder. (Litt.: Frantz Dahl i »Tidsskr.
f. Retsv.« XXVI [1913], S. 194-96).
Fz. D.
Teichmüller [’ta^iKmølər], Gustav, tysk
Filosof, f. i Braunschweig 19. Novbr 1832, d. i
Dorpat 23. Maj 1888, hvor han fra 1871 havde
virket som Prof. i Filosofi. Af hans Skrifter
behandler nogle Filosofiens Historie, saaledes
»Aristotelische Forschungen« (3 Bd, Halle
1867—73), »Studien zur Geschichte der Begriffe«
(Berlin 1874), »Neue Studien zur Geschichte der
Begriffe« (3 Bd, Gotha 1876—79) og
»Literarische Fehden im 4. Jahr. v. Chr.« (2 Bd,
Breslau 1881—84). De udmærker sig ved en dristig
Kombinationsevne og aabenbarer en
ejendommelig Opfattelse af Platon’s og Aristoteles’
Filosofi. Sine egne filosofiske Anskuelser
fremsatte T. i »Die wirkliche und die scheinbare
Welt« (Breslau 1882), »Religionsphilosophie«
(Breslau 1886) og »Neue Grundlegung der
Psychologie und Logik« (Breslau 1889).
H. H. R.
Teichmüller [’ta^iKmølər], Robert, tysk
Klaverpædagog, f. 4. Maj 1863 i Braunschweig,
maatte p. Gr. a. Nervelidelse opgive
Virtuosbanen, men ansattes som Klaverlærer ved
Leipzigs Konservatorium, hvor han avancerede
til fremskudte Poster, ligesom han i det hele
har Ry som fremragende Klaverpædagog.
W. B.
Teiebær, se Rubus.
Teifun, se Taifun.
Teig [tæjg] (oldnorsk teigr, sv. teg)
betegner i Norge en Jordstrimmel, Jordflæk i Ager
ell. Eng. Se for øvrigt om T. og Teigebytte
under Jordfællesskab.
H. F.
Teignmouth [’tinməþ], By i det sydlige
England, Devonshire, ved Teign’s Udløb i
Kanalen. Byen har Strandbade,
Badeetablissement, smukke Spadsereveje {The Den).
Udførsel af Granit til Brobygning, samt Lerjord
(Pibeler til the Potteries i Staffordshire) og
Æblevin, Marmorsliberier, Bryggerier og
Baadebyggerier. (1921) 10976 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Teilman [’tæjlman], Christian, norsk
Komponist og Pianist, f. 31. Juli 1845, d. i Oslo
4. Decbr 1909. Han studerede først med C.
Arnold og senere i Sthlm. Har komponeret et
stort Antal Klaversager, Marcher og Danse,
der havde nydt megen Popularitet.
I. H.
Teilmann, en vistnok opr. holl. Slægt, hvis
to Linier nedstammer fra Brødrene Hans
Nielsen T. og Christen Nielsen T.
(1645—1728), begge Køb- og Handelsmænd i
Ribe. Den førstnævntes Søn, Amtmand over
Lundenæs og Bøvling Amter, Etatsraad
Christian Hansen T. til Skrumsager
(1689—1749), kom ved Giftermaal i Besiddelse af
Endrupholm, Nørholm, Lunderup og Agerkrog.
Han var Fader til Etatsraad Tøger
Reenberg. T. til Endrupholm (1721—88), som har
efterladt Afkom, der skriver sig Teilman,
til den ugifte Etatsraad Andreas
Charles T. (1723—90), der blev kendt som en
dygtig og yderst human Godsejer, men samtidig
som en ivrig Modstander af Landboreformerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
