Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teknologisk Institut - Teknologisk Laboratorium - Tekoretin - Tekst - Tekst - Tekstilplanter - Tekstilvarer - Tekstkritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bidrog Staten med i alt 700000 Kr., medens der
ved Indsamling blandt Haandværk og Industri
samt andre Erhverv yderligere stilledes godt
700000 Kr. til Raadighed. De udvidede
Lokaliteter gav gode Vilkaar for Udviklingen af
Instituttets Arbejde, og det voksede, ikke blot
Undervisningsarbejdet, men særlig
Konsultationsarbejdet. Dette fik sin officielle Anerkendelse
derigennem, at Staten gennem
Fællesrepræsentationen stillede et aarligt Beløb, nu 41000 Kr.,
til Raadighed for Haandværkerkonsultationen,
der organiseredes som en Række
Specialkonsultationer, hvor Instituttets Ingeniører og
fastansatte Haandværkere fungerer som
Konsulenter. Mod et ringe, men for hele Landet saa
saa vidt muligt ensartet, Vederlag kan Landets
Haandværkere raadspørge og eventuelt
hidkalde en Konsulent til Drøftelse af Spørgsmaal
som f. Eks. Fabrikationsmetoder, Bogføring,
Kalkulation samt endelig praktisk
Undersøgelse af Materialer og deres Anvendelighed til
forskellige Arbejder. I denne Henseende
opretholder adskillige Fag, som for Eksempel
Malerfaget, Garverfaget, Støberifaget m. fl.,
hver sit Forsøgslaboratorium under
Instituttets Administration og med dets Ingeniører
som Ledere. Konsultationsarbejdet indtager
derfor nu den Stilling inden for
Instituttets Arbejdsomraader, som oprindelig var
tiltænkt det. Undervisningen har dog ikke
derfor staaet i Stampe. Antallet af Kursus er
forøget ikke mindst ved, at de er blevet meget
specialiserede. En ny Form er desuden kommet
til: Provinskursus. Benyttende sig af den
Lethed, hvormed man her i Landet kan naa ud
til selv de fjernestboende, arrangerer man, hvor
Forholdene gør det ønskeligt. Specialkursus i
forskellige Fag ude i Provinsen, som oftest i et
almindeligt Værksted. Hensigten er at give de
Haandværkere, der ved at arbejde helt eller
delvis alene i deres Bedrift ikke kan søge
Kursus i Kbhvn, Lejlighed til paa enkelte
begrænsede Omraader — som f. Eks.
Autogensvejsning m. m. — i Nærheden af
Hjemstedet at faa den samme Undervisning, der paa
det Omraade gives paa Instituttet.
Instituttet er stadig i Vækst. Dets
Aarsbudget belancerer nu med 1 Mill. Kr., dets
Elevantal er f. T. over 5000 og dets Stab af fast
ansatte udgør, foruden Direktøren, 15
Ingeniører og ligestillede, 16 Værkførere, et
Kontorpersonale af lignende Størrelse samt en
Inspektør, der forestaar Forvaltningen af Bygningen.
Det Lokaleareal, der i 1918 betegnede den
store Udvidelse, er nu for lille, og man har da
efter Køb af en c. 1300 m2 stor Nabogrund
under Arkitekt Gotfred Tvede’s Ledelse begyndt
Opførelsen af en Tilbygning, der vil afrunde
Instituttets Ejendom til et samlet
Bygningskompleks, hvis Gulvareal bliver godt 14000 m2.
Byggeforetagendet begyndtes i 1926 og ventes
tilendebragt i Foraaret 1928.
P. H.
Teknologisk Laboratorium paa Den
polytekniske Læreanstalt er et Undersøgelses-
og Øvelseslaboratorium inden for den
mekaniske Industri og specielt Maskinindustrien.
Allerede ved Den polytekniske Læreanstalts
Oprettelse i 1829 fandtes mellem dens
Laboratorier et Undervisningsværksted, der dog
nedlagdes i 1860. Grunden hertil maa vistnok søges
i, at Læreanstalten for en ganske overvejende
Del prægedes af de eksakte Videnskaber og
ikke blev den Industriskole, som oprindelig var
tilsigtet. Teknologien blev fra et Nyttefag et
orienterende og systematiserende Fag uden
særlig Tilknytning til Praksis. Dens
væsentlige Opgave var at beskrive alt det, som ikke
blev behandlet af andre udspecialiserede Fag.
Først efterhaanden udskilte Teknologien sig
som Læren om enkelte Fabrikationer, hvorved
en mere indgaaende Undersøgelse blev mulig.
Som banebrydende paa dette Omraade kan
anføres Tyskeren Hartig, der navnlig behandlede
Tekstilindustrien, og Franskmanden Codron i
Lille, der især tog sig af Jernindustrien.
Denne Industri er efterhaanden — under Form
af Maskinfremstilling — blevet gjort til
Genstand for systematiske
Laboratorieundersøgelser, hvorved navnlig Amerikaneren Taylor,
Englænderen Nicholson og Tyskeren Schlesinger
har indlagt sig Fortjeneste. T. L. begyndte
under meget smaa Forhold i 1913. I 1917 blev
der udarbejdet et Projekt, men først i 1921
lykkedes det at faa gennemført en Bevilling til
dets Indretning og i 1927 at faa anvist
passende Lokaler dertil.
E. Th.
Tekoretin, se Fichtelit.
Tekst (eng.: Two-line Pica, fr.:
Petit-Paragnon) kaldes i Bogtrykfaget
Skriftbilledstørrelser af denne Højde:
Typelegemet ell. Keglen er i det fr.
(Didots) Skriftsystem 20
metriske Punkter = 7,60 mm, i det amer. og det
eng. omkr. 1/24 svagere. T. var i den ældste
Bogtrykperiode den mellemste af de
forhaandenværende tre Skriftbilledstørrelser og
kaldtes da Sekunda.
Se iøvrigt
Skriftsystem.
E. S-r.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
