Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 176 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefoncentralstationer - Telefonering uden Traad - Telefonforstærker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Telefon) opsøger en ledig Gruppevælger.
Denne paavirkes nu af den første Impulsrække
for Abonnentens Fingerskive og opsøger
(eventuelt gennem flere i Række efterhaanden
indkoblede Gruppevælgere) en ledig Ledningsvælger
i den til Nummeret svarende Gruppe,
hvorefter den fortsatte Indstilling dirigerer
Ledningsvælgeren, indtil Nummerets to sidste Cifre
(Tier og Ener) er opsøgt. Til Monteringen af
større automatiske T. hører desuden mange
sindrige og meget komplicerede Vælger- og
Relaisanordninger. Fig. 7 viser en Del af
Opstillingen paa en Automatcentral (af Ericsson’s
System). — Vanskeligheden ved Overgangen fra
manuelle til automatiske T. har bevirket
Fremkomsten af de saakaldte
halvautomatiske Systemer, hvor Indstillingen af de
mekaniske Vælgere ikke foretages direkte af
Abonnenten, men derimod af den Telefonist,
der paa sædvanlig Maade besvarer Abonnentens
Opringning. Det halvautomatiske System
kræver saaledes en Del Centralbetjeningspersonale,
dog væsentligt mindre end det rent manuelle
System, idet Indstillingen til Vælgerne udføres
let og hurtigt ved Nedtrykning af en Række
Nummerknapper i Ekspeditionsbordet, hvor
samtidig det pladstagende Multipelfelt kan
udelades. — Automatiske T. er i de senere Aar
indrettet i et stort Antal amer. og europ. Byer
(ved Kbhvn’s Telefonaktieselskab findes de
automatiske T. Amager og Hellerup).

Den første Telefoncentral aabnedes 1878 i
New Haven og Aaret efter de første T. i London
og Paris. Udviklingen er senere sket
overordentlig hurtigt, saaledes at Jordens samlede
Telefonabonnentantal (1924) er over 24 Mill.,
hvoraf c. 17 Mill. i Amerika og c. 6,5 Mill. i
Europa. Telefonens Udbredelse i forsk. Lande
fremgaar af nedenst. Tabel, der viser, at
Danmark her indtager en førende Stilling i Europa.

Aar 1924	Antal install. Telefonapparater ialt	pCt. af hele Verden	Antal install. Telefonapp. pr 1000 Indb.
De forenede Stater i Nordamerika	15369454	62,54	137
Kanada	1009203	4,11	110
Danmark	292770	1,19	87
Sverige	402389	1,64	67
Norge	167008	0,68	61
Schweiz	180280	0,73	46
Tyskland	2242332	9,12	38
Nederlandene	193268	0,79	27
Storbritannien og Nord Irland	1148095	4,67	25
Finland	c. 80000	0,32	23
Østerrig	135839	0,55	21
Frankrig	603786	2,45	15
Belgien	114807	0,47	15
Ungarn	75207	0,31	9
Tschekkoslovakiet	103606	0,42	7
Italien	142603	0,58	4
Spanien	c. 90000	0,37	4
Rumænien	31615	0,13	2
Rusland	130278	0,53	1
Grækenland	c. 5400	0,02	1

Størst Udbredelse har Telefonen i San
Francisco, hvor der findes 288 Telefonapparater for
hver 1000 Indb. Herefter følger flere amer. Byer
med lgn. Antal. I Europa er de tilsvarende
Tal for Sthlm: 246, Kbhvn: 151, Oslo: 137,
Berlin: 98, Paris: 70, London: 54. (Litt.: F.
Lübberger, »Die Schaltungsgrundlagen der
Fernsprechanlagen mit Wählerbetrieb«
[München und Berlin 1920]; R. G. Kloeffler,
Thelephone communication systems [New York
1925]).
A. C. G.

Telefonering uden Traad, se
Radiotelefoni.

Telefonforstærker, Apparat til
Forstærkning af Telefonstrømme. Forsøgene paa at
fremstille et Apparat, der paa lgn. Maade som
ved Telegrafering muliggør en Forøgelse af
Rækkevidden ved Forstærkning (Regeneration)
af de svage elektriske Strømme ved Enden af
en længere Telefonledning blev allerede
indledet kort Tid efter den elektriske Telefons
Opfindelse. I Modsætning til Telegrafering, hvor
det kun drejer sig om simpel Strømslutning og
Afbrydelse af et Kredsløb, maa ved Telefonering
Forstærkningen ske saaledes, at saavel Styrke
som Periodetal af de opr. fra Afsenderen
udgaaende hurtigt vekslende Telefonstrømme
stadig nøje gengives paa Modtagerstationen,
hvilket medfører betydelige Vanskeligheder.

Man har forsøgt at overføre en
Telefonmembrans Bevægelser mekanisk til Membranen i en
Mikrofon, der gennem et lokalt opstillet
Batteri udsender de fornyede Strømme, ganske som
om Talens Lydsvingninger var den direkte
Bevægkraft. En saadan mekanisk T., den
saakaldte Telemikrofon, er angivet af S.
G. Brown og forbedret af Siemens & Halske.
Modtagertelefonens Membran er her dannet
som en Staaltunge, der er forbundet med
Membranen i en kraftig Kulkornsmikrofon. P. Gr. a.
de svingende Deles Inerti, der foraarsager
Forvrængning af Taleoverføringen, kan med
mekaniske T. kun opnaas en temmelig begrænset
Forstærkningsgrad. Den fra Telemikrofonen
udsendte Strøm vil i Reglen ikke kunne gøres
mere end 7 à 8 Gange stærkere end den
ankommende Strøm, hvilket svarer til en mulig
Forøgelse af Telefoneringsafstanden med c.
Halvdelen. For at opnaa bedre Resultater har
man derfor tidligt søgt efter Midler, hvor
Omsætningen af de meget svage Energimængder i
Forstærkeren sker med mindst mulig mekanisk
Træghed. De mange forsk. Forslag (i Aarene
1900—1910) til elektrisk T. baseret paa
elektromagnetiske e. l. Virkninger har ikke
bragt tilfredsstillende Løsning af
Forstærkningsproblemet, der først i de allerseneste Aar
er lykkedes paa praktisk anvendelig Maade ved
Hjælp af Audionforstærkeren. Det til
Grund for denne liggende fysiske Fænomen er
allerede iagttaget af Hittorf, Crookes o. a., der
omkr. Midten af forrige Aarh. foretog
Undersøgelser af elektriske Udladninger i
luftfortyndet Rum ved Anvendelse af de saakaldte
Geissler’ske Rør, d. v. s. lukkede Glasrør, i hvis
Endevægge to med et kraftigt Batteri forbundne
Elektroder er indsmeltet. Naar
Luftfortyndingen i Røret er naaet under en vis Værdi,
fremkommer Katodestraaler, dannet af
elektrisk ladede Partikler med ganske ringe Masse,
Elektroner, der udslynges med stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>